Gå til hovedindhold

Erhvervsstrategi

Erhvervsstrategien sætter konkret handling på erhvervspolitikkens otte principper. Erhvervspolitikken er skabt i dialog mellem virksomheder og kommune.

Indhold

    Erhvervsstrategien sætter konkret handling på erhvervspolitikkens otte principper. Erhvervspolitikken er skabt i dialog mellem virksomheder og kommune. Derfor er fælles engagement og ejerskab for at føre erhvervspolitikkens principper ud i virkeligheden helt centralt for den fremtidige udvikling af erhvervsindsatsen i Mariagerfjord Kommune. Sammen sætter vi konkret og målbar handling bag de otte principper, og vi gør 
    plads til udvikling undervejs, så handlinger altid matcher aktuelle udfordringer og  muligheder. Målet er en bæredygtig udvikling i mulighedernes Mariagerfjord.

    Vi engagerer og forpligter 

    Vi understøtter erhvervsudviklingen gennem engagerede og forpligtende erhvervsalliancer og samarbejder, hvor vi lytter og står sammen om fælles indsatser indenfor erhvervspolitikkens rammer. I samspillet får vi øje på nye synergier og fælles muligheder.

    Det vi gør:

    • Vi samarbejder forpligtende, ligeværdigt og med fælles ejerskab.
    • Vi styrker samarbejdet mellem virksomheder og kommunen gennem gensidig dialog og det gode samarbejde for at skabe en bæredygtig erhvervsudvikling.
    • Vi bidrager til en tæt og åben dialog mellem virksomheder og kommune.
    • Kommunen inviterer jævnligt virksomhederne indenfor og vil gerne selv inviteres ind i relevante sammenhænge og møder.
    • Vi styrker samarbejdet, dialogen og det fælles engagement.
    • Vi udvikler nyt og støtter allerede eksisterende styrker. 

    Det gør vi med: 
    Dialogforum for Erhvervslivet, virksomhederne, Dansk Industri, Mariagerfjord Erhverv med flere.

    Vi fortæller, det vi kan, og det vi er stolte af 

    Vi fortæller de positive historier og øger kendskabet til Mariagerfjords erhvervsmæssige styrkepositioner for at skabe udvikling, viden om virksomhederne, stolthed og bosætning.

    Det vi gør:

    • Vi har sammen et ansvar for at fortælle de gode historier om virksomheder, kommune, uddannelsesinstitutioner med videre, som sætter virksomhederne og hele området på landkortet.
    • Vi øger lokale borgere og virksomheders kendskab til de erhvervsmæssige styrker via mere kommunikation.
    • Vi samarbejder om en aktiv bosætningsindsats for at tiltrække og fastholde flere unge og borgere i den erhvervsaktive alder, som støtter kommunens potentiale for vækst.
    • Vi samarbejder med virksomhederne om en målrettet indsats overfor indpendlere, som allerede har en erhvervsmæssig tilknytning til kommunen.

    Det gør vi med: 
    Dialogforum for Erhvervslivet, Mariagerfjord Erhverv, virksomhederne med flere.

    Vi griber mulighederne i den grønne omstilling

    Vi vil være en grøn kommune, der griber mulighederne i den grønne omstilling blandt andet gennem adgang til lokalt produceret vedvarende energi. Vi skaber forudsætningerne for, at virksomhederne kan gå forrest i den grønne omstilling. Yderligere gør vi, hvad der skal til for at udnytte den viden, de kompetencer og 
    det forspring, der allerede er opbygget indenfor Power-to-X.

    Det vi gør:

    • Vi skaber grundlag for anlæg, der producerer tilstrækkelig vedvarende energi.
    • Vi understøtter den grønne omstilling i erhvervslivet til fordel for de lokale virksomheders konkurrenceevne.
    • Vi udnytter vores unikke fordele ved en eventuel brintledning og samarbejder med de kommuner, hvor ledningen også løber igennem.
    • Vi arbejder for at kommende erhvervsjord og infrastruktur tænkes tættere på den vedvarende energi.

    Det gør vi med: 
    Hydrogen Valley, Grøn Mariagerfjord, forsyningsbranchen, lokale virksomheder med flere.

    Vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner og virksomheder

    Vi styrker unges mulighed for at tage en uddannelse i Mariagerfjord. For lokale uddannelser øger chancen for at virksomhederne kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, styrker bosætningen og skaber liv i byerne.

    Det vi gør:

    • Vi arbejder på at øge uddannelsesudbuddet, så det matcher lokale virksomheders behov.
    • Vi prioriterer konkrete indsatser, der bidrager til, at virksomhederne får adgang til den arbejdskraft de efterspørger.
    • Vi arbejder på at etablere et uddannelsescampus i Hobro midtby.
    • Vi styrker Uddannelsesby Hobro.

    Det gør vi med: 
    Partnerskabet for Uddannelsesby Hobro, de lokale uddannelsesinstitutioner, virksomheder, erhvervsorganisationer med flere.

    Vi understøtter adgangen til arbejdskraft

    Vi understøtter, at de lokale virksomheder har let adgang til den arbejdskraft, der matcher virksomhedernes behov nu og i fremtiden. Vi prioriterer det tætte virksomhedssamarbejde og fører en efterspørgselsorienteret beskæftigelsespolitik, der også har et socialt fokus, så flest muligt kommer i beskæftigelse.

    Det vi gør:

    • Vi har et vedvarende fokus på, at lokale virksomheder nu og i fremtiden kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
    • Vi har fokus på, at virksomhedernes adgang til arbejdskraft er en forudsætning for vores vækst og beskæftigelse.
    • Vi har fokus på at øge arbejdsstyrken ved at gøre en aktiv indsats for at få indpendlere til at bosætte sig i kommunen.
    • Vi arbejder for at rekruttere højtuddannet arbejdskraft og tilbyde kompetenceudvikling eksempelvis indenfor Power-to-X og grønne teknologier.

    Det gør vi med:
    Mariagerfjord Erhverv, brancheorganisationer, udvalgte klyngeorganisationer med fokus på automatisering, uddannelsesinstitutioner med flere

    Vi prioriterer iværksætteri

    Vi yder en ekstraordinær indsats for iværksættere og nye virksomheder med rådgivning, service og netværk. For nye virksomheder betyder jobskabelse, flere kompetencer og mere innovation.

    Det vi gør:

    • Vi tilbyder gratis sparring og uvildig vejledning af lokale iværksættere.
    • Vi har fokus på innovation og bæredygtig vækst i nye og eksisterende virksomheder.
    • Vi arbejder for at fastholde iværksættere i kommunen ved at understøtte 
      gode lokale vækstvilkår.
    • Vi hjælper lokale virksomheder med rådgivning om finansieringsmuligheder 
      for at understøtte deres vækst.
    • Vi styrker båndene mellem iværksætteri og uddannelse, så flere unge får 
      viden om iværksætteri.
    • Vi understøtter initiativer for etablering af iværksættermiljøer.
    • Vi styrker samarbejdet mellem iværksættere og etablerede virksomheder med henblik på at skabe gensidigt udbytte.

    Det gør vi med:
    Mariagerfjord Erhverv og relevante regionale samarbejdspartnere indenfor erhvervsfremmesystemet

    Vi understøtter byerne, detailhandlen, kulturen og turismen

    Vi tiltrækker flere borgere og turister ved at understøtte byerne, detailhandlen, kulturlivet, naturen og turismen. Bosætning, byliv, detailhandel, kultursatsninger og turisme går hånd i hånd og er en forudsætning for erhvervsudviklingen.

    Det vi gør:

    • Vi arbejder for at udvikle og understøtte bymidterne for at sikre økonomisk flow og vækst i detailhandlen og skabe liv i midtbyerne.
    • Vi arbejder med udvikling af de fysiske byrum, så borgere og turister tiltrækkes af byerne og omsætningen øges.
    • Vi arbejder med turisme som et ligeværdigt og betydningsfuldt erhverv, der skaber vækst og arbejdspladser.
    • Vi udnytter de muligheder og potentialer, der er for virksomheder, branding, bosætning og turisme i en UNESCO certificering af Fyrkat. 

    Det gør vi med: De lokale byforaer, Destination Himmerland, Mariagerfjord Erhverv, kulturlivet 
    med flere.

    Vi styrker de kommunale rammer

    Vi styrker kommunale rammevilkår for vækst og udvikling. For det gode erhvervsklima vokser der, hvor rammevilkårene er gunstige, dialogen er god og samarbejdet trives.

    Det vi gør:

    • Vi mener, at kompetent service fra og dialog med kommunen gør det lettere at drive virksomhed i Mariagerfjord.
    • Vi arbejder for et godt samarbejde og dialog indenfor miljøsager, byggesager og arbejdsmarked - og hjælper virksomhederne sikkert igennem retningslinjer og rammer.
    • Vi arbejder løsningsorienteret og effektivt på tværs af kommunens fagområder med fokus på den gode dialog med virksomhederne.
    • Vi arbejder hurtigt for at hjælpe nye og eksisterende virksomheder med vækst, etablering og udvikling.
    • Vi sørger for at planlægning af infrastruktur, erhvervs- og boligarealer er proaktiv og på forkant med udviklingen.
    • Vi tilbyder erhvervsgrunde i alle størrelser og prisklasser og arbejder fortsat på attraktive erhvervsgrunde tæt på hovedbyerne og den centrale infrastruktur.
    • Vi arbejder for en smidig infrastruktur i hele fjordkommunen.
    • Vi arbejder på at udvikle den overordnede infrastruktur herunder nærbane - tilknytning til en kommende Hærvejsmotorvej og Rute 507. 

    Det gør vi med:

    Mariagerfjord Erhverv, virksomhederne, relevante brancheorganisationer, Business Region North Denmark, Region Nordjylland, Nordjyllands Trafikselskab med flere.

    Vi vil samarbejdet

    Med udgangspunkt i erhvervspolitikkens otte principper samarbejder vi med relevante og aktuelle samarbejdspartnere. Vi skaber en erhvervsalliance med Dialogforum for Erhvervslivet, hvor 25 lokale virksomheder inviteres med om bord. Virksomhederne er udvalgt efter branche, geografi og størrelse. Vi inviterer løbende ind, tillader frafald og løbende udskiftning afhængig af emner og interesser.

    Sidst opdateret: 10. oktober 2025