Planstrategi og Hovedstruktur

Proces og læsevejledning

Mariagerfjord 2020 er udarbejdet på baggrund af en række møder i kommunens Koordiantionsudvalg og Økonomiudvalg. Derudover blev der 4. november 2019 afholdt et temamøde i Byrådet, hvor planens politiske mål og handlinger blev gennemgået og debateret. Det endelige forslag er efterfølgende vedtaget af Byrådet i februar 2020.

Mariagerfjord 2020 samler desuden op på politiske ønsker, som er kommet frem i seneste planperiode. Eksempelvis et nyt fokus på FN’s verdensmål i kommunens arbejde med bæredygtighed og lokal agenda 21-strategi.Mariagerfjord 2020 er en samlet plan for den fysiske udviklings af Mariagerfjord Kommune, men sætter ikke retning for alle kommunens øvrige resorområder.

Fysik og velfærd hænger sammen og Mariagerfjord 2020 tager hensyn til at velfærdsområderne kan udvikles, men den konkrete udvikling på velfærdsområderne fastlægges i de konkrete politikker, strategier og handleplaner indenfor de enkelte områder.

Til sidst i planen findes kapitlet ’Sammen Står Vi Stærkere’, som er udarbejdet i samarbejde med de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Der er en fælles aftale om, at afsnittet indgår i den regionale udviklingsplan og alle kommuneplanstrategier for de nordjyske kommuner.

Forord

Sådan vil byrådet fysisk udvikle Mariagerfjord Kommune

Hvor er vi stolte af at præsentere Mariagerfjord 2020. Her har I en ny samlet plan for den fysiske 
udvikling af Mariagerfjord Kommune, som indeholder kommuneplanens hovedstruktur, strategi for kommuneplanen og strategi for bæredygtighed.

Mariagerfjord 2020 danner dermed strategisk grundlag for den kommende revision af kommuneplanens retningslinjer og rammer, som bliver sat i gang i 2020.

Planen er blevet til på baggrund af vores politiske drøftelser i både Koordinationsudvalg og Økonomiudvalg samt på et temamøde i Byrådet november 2019 med fokus på planenes politiske mål og handlinger.

De mål og handlinger er fordelt på ni overordnede emner i Mariagerfjord 2020 ved: ’VI VIl’ og ’VI GØR’. Sådan viser de retningen for den fysiske planlægning i de kommende år. Lad os alle stå sammen om at gøre Mariagerfjord Kommune til et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde. Rigtig god læselyst.

På vegne af byrådet
Borgmester Mogens Jespersen

Indledning

Mariagerfjord 2020 tager udgangspunkt i visionen: ”at der omkring Danmarks smukkeste fjord skal være attraktivt at bo, leve og arbejde”

Det kræver en langt og vedvarende indsats at gøre visionen til virkelighed. Det grundlæggende princip er, at Mariagerfjord Kommune skal være attraktiv ved at udnytte og udvikle de allerede eksisterende kvaliteter i kommunen. Det er byerne, det åbne land og landdistrikterne, der tæller her.

Med Byerne Forrest

Udgangspunktet for udvikling af Mariagerfjord Kommune er de fem vækstlokomotiver: Hobro, Hadsund, Mariager, Arden og Østkysten. 

Hobro, Hadsund, Mariager og Arden er kommunens fire hovedbyer. De er en vigtig del af kommunens identitet og den overvejende del af bosætning og erhvervsudvikling vil ske her. Hovedbyerne indeholder et varieret udbud af detail- og udvalgsvarehandel, og der er en koncentration af offentlig service. Byerne fungerer dermed som leverandører af service til et stort opland. 

Hovedbyerne i Mariagerfjord Kommune er meget forskellige. Udviklingen skal ske med udgangspunkt i byernes eksisterende kvaliteter, særkender og identiteter. Det er afgørende at se byernes forskellighed som en styrke og som en mulighed for at fokusere på de enkelte byer på deres egne præmisser. Byerne skal styrke hinanden og ikke konkurrere. Der er brug for forskellige indsatser for at gøre byer bedre. Udviklingen af én by skal ses i sammenhæng med øvrige byer, og på grundlag af hvad den enkelte by kan og har brug for. Det er ud fra en forståelse af, at Mariagerfjord Kommune som helhed har brug for stærke byer.

Østkysten udvikler sig som et selvstændigt bosætningsområde med en særlig dynamik, der er mindre afhængig af tilgængelighed og serviceudbud end de fire hovedbyer, men er knyttet til turisme og badelivet. Den overvejende del af omsætningen i turismeerhvervet sker i området, og Østkysten bidrager i høj grad med unikke naturoplevelser og rekreative muligheder i Mariagerfjord Kommune. Det er vigtigt, at vækstlokomotiverne udvikles i sammenhæng med deres opland. By og opland er hinandens nødvendige forudsætninger. Landsbyerne tilbyder eksempelvis andre boformer, end man finder i byerne, mens byerne tilbyder mere offentlig og privat service, end det er muligt at finde i landsbyerne. De fem vækstlokomotiver ligger geografisk spredt ud over hele kommunen. Det betyder, at udviklingen kan sikres i hele Mariagerfjord Kommune, hvis lokomotiverne styrkes og udvikles i sammenhæng med deres oplande. 

Et andet grundlæggende spørgsmål for den strategiske udvikling af Mariagerfjord Kommune er, hvordan vækstlokomotiverne udnytter placeringen på Danmarkskortet bedst muligt. Lokomotiverne har vidt forskellige regionale tilknytningsforhold. Det er afgørende, at det tætte samarbejde med de øvrige kommuner mod nord, syd og vest sikres og udvikles.

Det åbne land, naturen og landskabet

Det åbne land i Mariagerfjord Kommune rummer mange kvaliteter, der skaber grundlaget for virkeliggørelsen af kommunens vision. Fantastiske landskaber og skøn natur præger kommunen. Vi har en helt unik beliggenhed tæt på Rold Skov, en af Danmarks største skove. Vi har direkte adgang til Danmarks smukkeste fjord, Mariager Fjord, og vi har Østkysten med en af Danmarks bedste bedestrande. Det potentiale skal vi aktivere endnu mere, end vi gør i dag. Her ligger så mange muligheder, som gør det attraktivt at bo og leve i Mariagerfjord Kommune - både i byerne og på landet.

Der er mange interesser i det åbne land. Landbruget og de rekreative interesser skal dele det åbne land med de uerstattelige landskaber og naturområder. Ikke alt kan foregå på samme sted på samme tid, men det er målet at forene så mange interesser som mulig. Uerstattelige landskaber og naturområder kan eksempelvis give uvurdelige rekreative oplevelser. Jordbrugserhverv og andre erhverv, der knytter sig til det åbne land, skal så vidt muligt koncentreres udenfor de uerstattelige landskaber og naturområder.

Landsbyer og landdistrikter

Landsbyerne i Mariagerfjord Kommune er den tredje faktor, der kan få visionen til at blive til virkelighed. Her er de kvaliteter, som du ikke nødvendigvis finder i hovedbyerne. Landsbyerne og landdistrikterne tilbyder en anden måde at bo og leve på end vores hovedbyer, og næsten halvdelen af vores borgere bor udenfor hovedbyerne.

Her er det særligt det overskuelige og trygge nærmiljø, den tætte forbindelse til naturen og landskaberne, boliger til attraktive priser samt et stærkt lokalt engagement, der er attraktivt. Udvikling af kommunens landsbyer bør altid ske med udgangspunkt i den konkrete landsbys stedbundne potentialer, kvaliteter og udfordringer. Derfor er det også vigtigt, at det er de lokale initiativer, der driver udviklingen. Det giver lokalt ejerskab og gejst til den retning, landsbyen udvikler sig i.

Bymønster

Hobro, Hadsund, Mariager og Arden er udpeget som hovedbyer. De fire byer fungerer som vækstlokomotiver for hele Mariagerfjord Kommune sammen med området ved Østkysten. Hovedbyernes beliggenhed og historiske udvikling betyder, at de er meget forskellige. Det er en stor styrke for kommunen og byerne skal udvikles med udgangspunkt i deres eksisterende og stedbundne kvaliteter.

Hobro 

Er Himmerlands største by og skal udvikles som kommunens lille storby. Byen skal spille en særlig rolle både i forhold til de store nabobyer og til de andre byer i Mariagerfjord Kommune. Hobro er helt særlig, fordi byen er lille nok til, at mange kender hinanden og giver sig tid til at stoppe op og snakke. Samtidig er byen stor nok til at kunne tilbyde borgerne gode indkøbsmuligheder, forskellige uddannelsesinstitutioner og et stort udvalg af fritidsaktiviteter og arbejdspladser.

For at fungere som kommunens  lille storby skal byens udvikling have fokus på tæthed, forskellighed og plads til ophold og aktiviteter ikke mindst i bymidten. Der skal også sikres en tæt relation mellem byen, det landskab og den historie, byen bygger på.

Hadsund

Hadsund er et naturligt knudepunkt, som afgørende leverandør af offentlig og privat service til den østlige del af Mariagerfjord Kommune. Hadsunds identitet skal udvikles med afsæt i erhvervslivet, der har ændret sig fra traditionelt industri til en stærk innovativ kultur. Hadsund skal bruge byens iværksætteri som udgangspunkt for byens nye identitet og vise styrken i, at byens størrelse netop gør det muligt at gennemføre nye idéer og projekter. Hadsunds vigtigste regionale netværk er mod nord, mod Aalborg og ikke mindst universitetet og det kommende universitetssygehus. Der er brug for en stærk, regional plan for en østlig udviklingskorridor, der kan styrke sammenhængen fra Randers over Hadsund til Aalborg. 

Mariager

Mariager er vokset frem omkring klosteret, og byens mange historiske træk er stadig meget fremtrædende i bybilledet. Byen rummer mange interesser, fællesskaber og ressourcestærke borgere. Mariager skal udvikles som rammen om det gode liv. Mariagers stedbundne kvaliteter er grundlaget for at den er udpeget som Cittaslow-by. Det er oplagt at videreudvikle grundidéen om Cittaslow som en fælles ramme om den sociale 
såvel som fysiske sammenhængskraft i Mariager. Også som en invitation til et øget samarbejde mellem byens stærke fællesskaber.

Arden

Arden ligger på kanten af Danmarks største skovområde, Rold Skov. Byens identitet er bygget op om skoven, jernbanestatinen og byens stærke foreningsliv og fællesskaber. Arden skal videreudvikles som den gode ramme for hverdagslivet i skoven ud fra princippet “byen i skoven og skoven i byen”. Som boligby indgår Arden i oplandet til Aalborg. Jernbanen og stationen er byens livsnerve, og det er afgørende for byens udvikling, at nærbanen fra Aalborg udvides til Arden og efterfølgende Hobro.

Østkysten

Østkysten er det femte vækstlokomotiv især på grund af turismeerhvervene. Området har udvikler sig som et bosætningsområde med en særlig dynamik, der er mindre afhængig af tilgængelighed og serviceudbud, men er knyttet til turisme og badelivet. 

Områdebyer

Als, Astrup, Assens, Onsild-byerne, Valsgård, Vebbestrup, Øster Hurup udpeges som områdebyer. Byerne har deres egne identiteter og spiller vigtige roller for de områder, de ligger i. Borgere fra oplandet bruger områdebyerne til indkøb af dagligvarer, børnepasning eller anden offentlig og privat service. Flere områdebyer har skole, enten privat- eller kommuneskole.

Byudvikling

Byerne i Mariagerfjord Kommune udvikler sig meget forskelligt. Udviklingen skal tage afsæt i byernes unikke kvaliteter der findes i sammenhængen mellem byens fysiske kvaliteter, de sociale kvaliteter og de emotionelle kvaliteter.

Planlægningen for byerne skal sikre sammenhængende og attraktive byer med velholdte og livlige bymidter. Det er afgørende at styrke forbindelserne mellem by og naturen samt andre kvaliteter i det åbne land. Samtidig skal byernes regionale forbindelser styrkes. Det kræver individuel, strategisk og konkret planlægning som det eksempelvis er sket i Hobro med ’Hobro udviklingsplan’ og ’Vækstplan Hobro’.

Bosætning 

Mariagerfjord Kommune skal være et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Målet er en stabil befolkningsudvikling med en positiv nettotilflytning i kommunen samlet set. 

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet er opgjort til 42.055 i 2019. Heraf bor 22.251 indbyggere i kommunens fire hovedbyer, Hobro, Hadsund, Mariager og Arden. Mange unge flytter til storbyerne. Det er en tendens, der er forstærket i de senere år. Til gengæld er der en lille tendens til at børnefamilier flytter til fra de større byer og særligt Aalborg. Alt i alt bliver der dog stadig færre børn og flere ældre. 

Mariagerfjord kommune har udsigt til en lille stigning i indbyggertallet. Ifølge befolkningsprognosen fra 2019 forventes vi om 10 år at være 42.500 indbyggere.

En attraktiv bosætningskommune

Mariagerfjord Kommune har meget at byde på i kraft af fordelagtige huspriser, god infrastruktur og en fordelagtig placering samt smuk natur. Det er et godt udgangspunkt for at være attraktiv for bosætningen. Vi vil være attraktiv for bosætning, både fordi vi ønsker at dele vores skønne kommune med flere, men også for at sikre den kritiske befolkningsmasse, der skal til for at fastholde det nuværende niveau af offentlig 
service i form af skoler, børnepasning, ældrepleje, sundhed med videre.

Mariagerfjord Kommune er godt placeret lige mellem Nord og Midtjylland. Der er et stort arbejdsmarked inden for kort rækkevidde både i og udenfor kommunen. Indenfor 45 minutter kan man nå både Aalborg, Aarhus, Randers og Viborg. Vi forventer at det er realistisk med et boligbyggeri på omkring 140 boliger om året. Det udlægger vi, fordi vi tror på, at det er vigtigt at kunne tilbyde forskellige boformer, hvis vi skal kunne fastholde eksisterende borgere og tiltrække nye. Vi vil desuden arbejde for alternative boformer så som husbåde og bofællesskaber, så vi får et varieret boligudbud.

Hovedbyerne som vækstlokomotiver

Vi har med strategiplanen ”Med Byerne Forrest” sat fokus på at sikre udvikling i de fire hovedbyer og Kattegatkysten. De skal være vækstlokomotiver for hele kommunen og skal udvikles i sammenhæng med deres opland, for by og opland er hinandens forudsætninger, og stærke byer er et nødvendigt grundlag for en stabil befolkningsudvikling i hele kommunen. 

Hobro

Hobro er kommunens lille storby. Den er placeret i et regionalt netværk, hvor byen udvikler sig i samspil og konkurrence med Aalborg, Randers, Viborg og Aarhus. Her bosætter man sig, hvis man vil have let adgang til det meste.

Hadsund 

Hadsund er drivkraften i Byen i skoven østlige del af kommunen. Her er et godt lokalt fælleskab og ideer bliver til virkelighed med den store grad af iværksætteri. I Hadsund bor man naturskønt lige ud til fjorden og med nemt pendleafstand til Aalborg og det nye supersygehus.

Mariager 

Mariager er rammen om det kvalitetsbevidste liv med historiske og kulturelle oplevelser. Her er et mindre serviceudbud end i de større byer. Til gengæld får man som beboer en større tryghed og nærhed.

Arden 

Arden er byen for den aktive børnefamilie. Her kan man bo med Rold Skov i baghaven. 
Byen rummer alt, hvad der er brug for i en travl hverdag og er samtidig meget pendlervenlig med både Aalborg, Hobro og Randers indenfor 40 minutters kørsel.

Detailhandel 

Detailhandlen er en vigtig del af livet i byerne. Den har betydning for kommunens attraktionsværdi i relation til blandet andet bosætning, turisme, erhvervs- og kulturliv.

Butiksstrukturen har ændret sig markant gennem de seneste år. Antallet af detailhandelsbutikker i Danmark er mere end halveret siden slut 1960’erne. Nethandel har taget en del af handlen ud af vores byer. Nye forretningsmodeller og større bevægelighed hos kunderne gør også, at detailhandlen i vores bymidter er under pres. 

I dag er det alene Hobro i Mariagerfjord Kommune, der kategoriseres som en handelsby med betydende detailhandel i følge KL’s seneste rapport om detailhandel. I rapporten spås, at hvis 15 procent af dagligvarehandlen og 50 procent af udvalgsvarehandlen i fremtiden foregår via nettet, vil Mariagerfjord Kommune slet ikke have nogen betydende handelsbyer i 2030. Det vil vi gerne undgå, så Mariagerfjord Kommunes borgere har adgang til et godt og bredt udvalg af detailhandel. Derfor skal vi handle aktivt, både som kommune og private aktører, hvis vi skal bevare det handelsliv, vi har i dag. Det gælder i Hobro men også i de øvrige hovedbyer. 

For at skabe en levende midtby er det vigtigt, at den tilbyder oplevelser, der er værd at komme efter. Det kan være butikker, restauranter, kulturelle oplevelser, events og aktiviteter, men også opholds- og legemuligheder, byrum med videre kan tilbyde oplevelser, der kan skabe liv i bymidten.

Hobro gågade

I 2019-2020 arbejder vi med en strategisk helhedsplan for gågaden i Hobro. Et projekt der både handler om at skabe nye samarbejder mellem gågadens aktører, og fysiske rammer, der lever op til butikkernes krav i fremtiden. 

Her arbejdet blandt andet med, hvordan man kan skabe plads til nye og mere pladskrævende butikskoncepter i den eksisterende midtby. Måske skal der helt nye bygninger til. Måske skal nogle butikker flytte plads i gågaden så lokaler kan blive slået sammen. Måske skal funktioner, der ikke længere er afhængige af en placering i gågaden omplaceres, som eksempelvis bankerne. Ingen af de muligheder kan ske uden samarbejde mellem de forskellige aktører. Målet er klart: Mariagerfjord Kommune ønsker nu og i de kommende år at sikre en stærk og levende bymidte i Hobro.

Hadsund handelsby

Hadsund er den mest betydende handelsby i den østlige del af Mariagerfjord Kommune. Der er i dag gode indkøbsmulighed i byen. Særligt i forhold til dagligvarerbutikker har Hadsund et godt udbud, men også på udvalgsvarer er der et bedre udbud, end man ser i mange andre lignende byer. Det skyldes bland andet byens store opland, hvor Kattegatkystens turister i sommerhalvåret bidrager med handel. Vi ønsker at fastholde Hadsund som den mest betydende handelsby i den østlige del af kommunen.

’Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.’ Derfor vil vi i alle hovedbyerne arbejde for at koncentrere butikslivet. Det betyder, at vi vil se på, om de områder hvor man kan etablere nye butikker skal være mindre. På den måde arbejder vi for, at de butikker, der er i byerne, understøtter hinanden. Det betyder også, at vi i de fire hovedbyer vil arbejde for at placere alle slags detailhandel i bymidten.

Landsbyer og landdistrikter

Landdistrikterne danner rammen for mange borgeres hverdagsliv. Lige under halvdelen af Mariagerfjord Kommunes befolkning bor udenfor hovedbyerne i landsbyer eller det åbne land. 

Det skal være attraktivt at bo, leve og arbejde omkring. Danmarks smukkeste fjord. Sådan lyder visionen for Mariagerfjord Kommune. Samtidig har Byrådet med strategiplanen ’Med Byerne Forrest’ lagt op til, at det er kommunens fire hovedbyer, der skal være vækstlokamotiver for hele kommunen - også for landdistrikterne. Så hvilken rolle spiller landsbyerne?

Landsbyerne tilbyder en anden måde at bo og leve på end vores hovedbyer. Her er det særligt det overskuelige og trygge nærmiljø, den tætte forbindelse til naturen og landskaberne, boliger til attraktive priser samt et stærkt lokalt engagement, der er attraktivt. Det skal det fortsat være, og eksisterende beboere skal gerne blive boende. Når hverdagslivet fungerer, så bliver det også attraktivt at bo, leve og arbejde i landsbyerne. Derfor skal vi arbejde for gode betingelser for et godt hverdagsliv i landsbyerne.

Landsbyernes bymønster 

Udviklingslandsbyer er byer der har betydning for deres opland. De har funktioner, der rækker ud over landsbyen selv i form af eksempelvis børnepasning, skole, indkøbsmuligheder eller anden form for offentlig eller privat service. Landsbyer over 200 indbyggere er markeret på kortet. Det er de landsbyer, der klassificeres som landsbyer ifølge planloven. Derudover er de øvrige kommuneplanlagte landsbyer markeret.

Med landsbyerne bymønster kan man se hvilken rolle den enkelte landsby har i sit lokalområde. Det er vigtigt, at udviklingslandsbyerne fortsat fungerer som byer med betydning for deres område. På den måde har vi til stadighed et fint udbud af private og offentlige servicefunktioner spredt i hele kommunen. Det er ikke ensbetydende med at det kommunale fokus udelukkende ligger her. Mariagerfjord Kommune støtter udvikling i samarbejde og samproduktion med dem, der kan og vil, uanset landsbyens markering i bymønsteret.

Samproduktion

Vi ønsker et stærkt samarbejde med borgerne i vores landdistrikter, lokalområder og landsbyer. Gennem samarbejde og samproduktion kan vi udvikle de løsninger, der passer bedst til det enkelte lokalområde og deres beboere. Lokalområderne opfordres desuden til at opbygge samarbejder med andre lokalområder, hvor det giver mening. 

Vi vil understøtte de lokale initiativer, der skaber gejst, glæde og kvalitet i landsbyerne. Det kan være, at plangrundlaget skal rettes til, så det bliver muligt at skabe et fælles mødested, eller at landsbyen mangler vejledning til at lave en udviklingsplan. 

Udgangspunkt i det lokale

Udvikling af kommunens landsbyer skal ske med udgangspunkt i den konkrete landsbysstedbundne potentialer, kvaliteter og udfordringer. På den måde sikrer vi lokalt ejerskab og lokalt ansvar, som er helt afgørende for succesfuld udvikling. Ved at udarbejde lokale udviklingsplaner, kan landsbyerne skabe fælles retning for udviklingen af netop deres område.

Digital infrastruktur

Den digitale infrastruktur udgør et centralt rammevilkår for både erhvervsliv og bosætning i landsbyer og landdistrikt. Mariagerfjord Kommune vil have en digital infrastruktur, der er moderne og tidssvarende og som sikrer, at borgere og virksomheder kan anvende nye teknologier.

Det åbne land 

Området omkring  Mariager Fjord er enestående på grund af sin beliggenhed og naturen med nærhed til fjord, skov og kyst. Værdierne i det åbne land er mange, og de er vigtige i forhold til at nå visionen om at være et godt sted at bo og leve.

Beskyttelse og benyttelse

Det overordnede formål med planlægningen af det åbne land er at skabe den rigtige afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. 

Planlægningen af det åbne land skal blandt andet gavne landbrug, klima, natur, landskaber og vandmiljø og samtidig skabe bedre muligheder for attraktive landdistrikter og friluftsliv. Historisk set har planlægningen af det åbne land udpeget og fastholdt landskabs- og naturinteresser. Udpegningerne i de tidligere kommuneplaner for Mariagerfjord Kommune bygger overvejende på amternes planlægning fra før 2007. Store dele af de udpegende områder (eksempelvis særlige naturområder) indeholder ikke de interesser, de er udpegede på baggrund af. Det kan skyldes, at naturen forandrer sig over tid, men det kan også skyldes, at udpegningerne oprindeligt er lavet ud fra et mangelfuldt grundlag. Der er samtidig et stigende pres på arealerne i det åbne land, hvor flere pladskrævende interesser kæmper om den begrænsede plads.

Presset vil blive større i de kommende år, hvor den grønne omstilling vil kræve store arealudlæg i det åbne land. Det er arealer til nye naturområder til klimaskove og genopretning af lavbundsområder. Det kan også være arealer til vindmøller, solceller og andre alternative energiformer. Det er afgørende, at den grønne omstilling sker i synergi med de andre interesser i det åbne land og i samspil med lokalbefolkningen.

Blå-grøn-struktur

Der er behov for forandring og planlægning af det åbne land ud fra nye tanker og principper. Vi ønsker at skabe grundlag for varige og positive forandringer for mennesker, natur og miljø ud fra en ny blå-grøn-struktur af det åbne land. (se kort) Den indeholder mange forskellige interesser som eksempelvis den overvejende del af den værdifulde natur og de særlige landskaber. Strukturen indeholder også mange rekreative interesser, samtidig med at lavbundsarealer binder store mængder af co2. Det er den samlede sum af interesser, der gør områderne i strukturen værdifulde og uerstattelige.

Strukturen er en vision for en fleksibel udvikling af det åbne land, der bygger på et grundlæggende princip om flersidig arealanvendelse. Det betyder, at flere interesser varetages side om side i det samme område, når det er muligt at forene interesserne. Et oplagt eksempel er, at nye klimaskove skal spille en rekreativ rolle, samtidig med at de beskytter drikkevand.

Der kan fortsat ske udvikling og forandringer inden for den blå-grønne-struktur. Tre af kommunen hovedbyer, Hobro, Hadsund og Mariager, ligger inden for strukturen, og de skal sikres de nødvendige udviklingsmuligheder i respekt for og samspil med de omkringliggende interesser. Det vil blive nødvendigt at foretage nye prioriteringer mellem de mange interesser og flytte på eksisterende interesser for at opnå den optimale udnyttelse af det åbne land.

Lokalt ejerskab

Vi ønsker at være hovedfacilitator for udviklingen af det åbne land. Det lokale ejerskab skal sikres gennem støtte til lokale initiativer, der drive udviklingen af kommunen.

’Fælles Forandring’

Vi vil bygge videre på erfaringerne fra projektet ’Fælles Forandring’, der bliver udført i området ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk, syd for Hobro. Projektet demonstrerer, at jord kan fordeles på nye måder som på en og samme tid kan tilgodese flere mål og ønsker. Projektet er baseret på høj grad af inddragelse af de lokale parter og 100 procent frivillighed.

Statslig jordereform

Den nye blå-grønne-struktur er samtidig en forberedelse til den statslige jordreform, der forventes igangsat i 2022. Formålet med en jordreform er at skabe plads til alle interesserne i det åbne land gennem jordfordeling med flersidig arealanvendelse. Midler til jordfordeling er det manglende værktøj, der kan skabe økonomiske muligheder for at flytte på eksisterende interesser.

Den blå-grønne-struktur skal give en overordnet retning for, hvor beskyttelsesinteresserne skal fremmes, og hvor der er plads til en mere intensiv udnyttelse af det åbne land.

Infrastruktur 

Velfungerende infrastruktur skal øge Mariagerfjord Kommunes attraktion som bosætnings- og erhvervskommune. Det er også en afgørende faktor for udviklingen af turismen.

Vi ønsker at fastholde og udvikle kommunens naturlige funktion som et infrastrukturelt knudepunkt i Nordjylland. Forbindelser af høj klasse til de nationale og internationale transportkorridorer er afgørende for bosætnings- og erhvervsudviklingen. Udviklingen i Mariagerfjord Kommune er afhængig af udviklingen i Aalborg og Det østjyske bybånd. Det er helt afgørende, at forbindelserne til disse nationale kraftcentre er 
velfungerende.

E45

Den østjyske motorvejskorridor (E45) har stor betydning for udviklingen i Mariagerfjord Kommune. Udviklingen i Midt- og Østjylland har betydet, at der er begyndende problemer med fremkommeligheden omkring de større byer. Problemerne vil blive yderligere forstærket på sigt, hvis der ikke sker en udvidelse af kapaciteten af det overordnede vejnet i Jylland. Trængselsproblemerne på E45 skal løses på E45, inden der etableres en ny midtjysk motorvej. 

Midtjysk motorvej

En ny motorvej ned gennem Jylland vil styrke Hobros rolle som trafikalt knudepunkt på både nationalt og lokalt plan. Det vil være optimalt at lave indfletningen til E45 umiddelbart nord for afkørsel Hobro N.

Derved kan de eksisterende anlæg udnyttes i vidt omfang, og en ny motorvej vil få størst betydning for pendlermønstre og byudvikling. 

Forlængelse af nærbane

Aalborg Nærbane spiller en vigtig rolle for den lokale pendlertrafik, og har potentiale til endnu mere. Arden er i dag den eneste station mellem Aalborg og Hobro, som kun betjenes med et tog i timen. Mariagerfjord Kommune arbejder løbende for, at nærbanen føres til Arden. Det vil styrke bosætningsmulighederne i Arden, sammenhængskraften i Himmerland og gøre Arden station til en reel brik i det strategiske vejnet. Det er oplagt at forlænge nærbanen til Hobro for at styrke forbindelsen med Aalborg. Det er dog afgørende, at en forlængelse ikke sker på bekostning af lyntogsbetjeningen af Hobro.

Når nærbanen kobles på Aalborg Lufthavn, vil det understøtte erhvervslivet og bosætningen i alle stationsbyerne langs banestrækningen.

Superstop i Hobro

Realiseringen af timemodellen for lyntogsdrift med Aalborg, Aarhus og København som de store knudepunkter, vil være t kvantespring for pendlere mellem de tre byer. Hobro skal være en central del af timemodellens stationsnetværk til fordel for hele Himmerland. En station i Hobro vil samtidig aflaste såvel Aalborg som Aarhus for biltrafik, ved at tiltrække pendlere fra de store pendleroplande der omkranser de to byregioner.

Hobro kan udvikles til et vigtigt superstop for pendlere, der skifter fra bil til tog for at tage til Aalborg, Aarhus eller længere ned i Jylland. Et superstop i Hobro vil kunne tiltrække pendlere fra hele Himmerland, Viborg, Skive, Favrskov og Djurslands kommuner. Mariagerfjord Kommune vil derfor indrette en superpendlerplads ved banegården i Hobro med let adgang til motorvej og landeveje. Målet er at skabe gratis, gnidningsfri overgange imellem forskellige transportformer, som det for eksempel ses i Aalborg Lufthavn. Herved lettes trængslen i Aarhus og Aalborg. Samtidig øges passagergrundlaget på lyntogene og bidrager til en mere bæredygtig transportprofil.

Forbindelser på tværs

Mariagerfjord Kommune er en langstrakt kommune, og den eneste faste forbindelse over fjorden er ved Hadsund. Det giver udfordringer i forhold til at sikre god adgang til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, idrætsanlæg, kulturhuse med videre.

Vi vil løbende arbejde for at styrke vej- og stinettet samt den kollektive trafik på tværs af kommunen. Det vil vi gøre både nord og syd for Mariager Fjord gennem samarbejde med de ansvarlige myndigheder og samarbejdspartnere.

Fælles transport i fremtiden

Den kollektive trafik udenfor hovedtrafikårerne og de større byer bliver stadig mere udfordret.

Derfor afprøver man forskellige alternativer rundt om i landet. Nogle steder kører der chafførløse busser, der arbejdes med kollektiv transport der kan tilpasses så som flextur og plustur og delebilsordninger afprøver vi bland andet i Havbakke distriktet i Mariagerfjord Kommune.

Vi vil i fremtiden skulle arbejde meget mere med de alternative transportløsninger.

Lokal infrastruktur

Den lokale infrastruktur i hovedbyerne skal sikre sammenhængende og attraktive byer. Det er for eksempel afgørende at nye byområder forbindes til det overordnede vej- og stinet samt den kollektive trafik.

Erhvervsudvikling

Mariagerfjord Kommune er et godt sted at starte og drive virksomhed. Planlægningen skal sikre erhvervslivets udviklingsmuligheder.

Mariagerfjord Kommune har en robust erhvervsstruktur med virksomheder inden for de klassiske og lokalt stærke erhvervssektorer som landbrug, fødevarer, byggeri, automation/ventilation, handel og underleverandørvirksomhed.

Der arbejdes samtidig for at skabe nye arbejdspladser indenfor mere videnstunge sektorer som eksempelvis energi og clean tech-området samt indenfor medico, turisme/oplevelsesøkonomi og forretningsservice.

Mariagerfjord Kommune er blandt de bedste danske kommuner, når det handler om iværksætteri og vækst for iværksættere. Det samme gør sig gældende i forhold til at skabe innovation i eksisterende virksomheder og inden for nye sektorer.

Attraktive erhvervsarealer

Den fysiske planlægning skal understøtte erhvervsudviklingen ved at sikre, at der er tilstrækkelige og attraktive erhvervs arealer til rådighed. Det er særligt afgørende, at der er udlagt de rigtige erhvervsområder ved kommunens fire hovedbyer: Hobro, Hadsund, Mariager og Arden. Erhvervsområderne skal sikres tilstrækkelige udviklingsmuligheder og samtidig ikke forhindre anden byvækst. Vi skal udlægge områder til forskellige byformål så miljøkonflikter undgås. Vi skal for eksempel sikre, at vi ikke udlægger arealer til støjende aktiviteter i nærheden af boligområder.

Den fysiske planlægning kan samtidig støtte innovative virksomheder ved at udlægge specialiserede erhvervsområder. Der er allerede udlagt et erhvervsområde til brintvirksomheder i Hobro. Planlægningen af erhvervsområder vil have et særligt fokus på at skabe mulighed for etablering af nye klyngedannelser.

For at fastholde eksisterende og tiltrække nye virksomheder er det afgørende at vi har erhvervsområder med direkte adgang til motorvejsnettet. Der er udlagt et område til transporttunge erhverv ved motorvejsafkørslen ved Sdr. Onsild, der kan udvides efter behov.'

Nye krav

Planloven fra 2018 indeholder nye krav til kommunerne planlægning. Kommunerne skal nu udpege erhvervsområder, som helt eller delvist skal forbeholdes produktionsvirksomheder. Produktionsområder kan også indeholde transport– og logistik erhverv. Erhvervsområder til produktionsvirksomheder skal friholdes for anden anvendelse for at forebygge miljøkonflikter og dermed undgå at indskrænke produktionsvirksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder. Det betyder for eksempel, at der ikke kan planlægges for serviceerhverv eller lignende i områderne.

Der skal ske en vurdering af behovet for udlæg af områder til produktionsvirksomheder i den kommende revisionen af kommuneplanens retningslinjer og rammeområder. Mariagerfjord Kommune vil i den forbindelse indgå i en dialog med erhvervsvirksomhederne om behov og muligheder for udlæg af områder til produktionsvirksomheder. 

Turisme og fritid 

Mariagerfjord Kommune rummer mange gode oplevelser, der kan udvikles til gavn for både gæster og Mariagerfjord borgere.

Mariagerfjord Kommune har mange oplevelsesmuligheder, som både gæster og borgere efterspørger. Der er et særligt behov for at kvalitetsforbedre de nuværende tilbud og skabe bedre adgang til dem. 

Adgang til gode rekreative muligheder kan styrke befolkningens sundhed og livskvalitet gennem oplevelser i naturen, i landskabet eller kulturmiljøet. 

Udviklingen af rekreative muligheder kan medvirke til at skabe gode rammer for bosætning og erhvervsudvikling. De rekreative muligheder er en vigtig brik i visionen om, at det skal være attraktivt at bo, arbejde og leve i Mariagerfjord Kommune. Nogle af virkemidlerne for at fremme friluftslivet er rekreative cykel-, gang- og ridestier, primitive lejr- og rastepladser. Det kan eksempelvis være blå stier på Mariagerfjord til kajaksejlads. Det handler samtidig om at styrke synligheden af mulighederne gennem formidling og bedre skiltning. Samme muligheder spiller en væsentlig rolle for udvikling af turismen i Mariagerfjord Kommune. Turismen bidrager med en vigtig indtægt og beskæftigelse i kommunen. Der er stadig et uforløst potentiale i 
turismeerhvervet. Det er vigtigt, at planlægningen sikrer muligheden for etablering af tilstrækkelige overnatningsfaciliteter, især i området ved Østkysten.

En stor del af turismen og friluftslivet foregår i områder med store landskabs- og naturværdier, som er en afgørende del af Mariagerfjord Kommunes uerstattelige attraktion. Det er en særlig udfordring at sikre tilstrækkelige udvidelsesmuligheder for nye og eksisterende anlæg uden at tilsidesætte væsentlige landskabs- og naturhensyn.

Flersidig arealanvendelse er et grundlæggende princip for planlægningen af Mariagerfjord Kommune. Det betyder, at flere interesser varetages i det samme område, når det er muligt at forene og skabe synergi mellem interesserne. Et eksempel er den nye vandrerute øst for Hobro, der går gennem helt særlige landskaber og naturområder. Ruten blev indviet i 2016 og tiltrækker turister fra hele Europa. Vandringsturisme har vist sig som et stort potentiale, der kan udvikles i Mariagerfjord Kommune i de kommende år. Der ligger desuden et stort potentiale i Mariager Fjord, der byder på lystfiskeri i international topklasse. Det er især havørreder, der tiltrækker lystfiskere. Den fysiske planlægning skal medvirke til at udløse potentialet ved at øge tilgængeligheden til fjorden.

Fyrkat Ådal rummer mange oplevelser med kulturhistorie og natur af national betydning. Der arbejdes på at få vikingeborgen Fyrkat på Unescos verdensarvsliste. Hvis det lykkes, vil det tiltrække opmærksomhed og besøgende fra ind- og udland. Hærvejen løber desuden gennem området og vil blive forbundet til et større Hærvejsprojekt.

Oplevelsesrum

Mariagerfjord Kommune har forskellige oplevelsesrum: Østkysten, Mariager Fjord og Rold Skov. De tre områder er meget forskellige og bidrager på forskellige måder til turismen og oplevelsesmuligheder. Vi vil planlægge og udvikle områderne på baggrund af deres eksisterende, stedbundne kvaliteter.

Østkysten

Mariagerfjord Kommune er kendt som kystferiedestination på grund af Østkysten. Den største del af turismeomsætningen sker i området, der tiltrækker internationale gæster, især fra Norge og Tyskland. Området fungerer som tragt for resten af Mariagerfjord Kommune.

Turisterne kommer til kommunen på grund af østkysten og opsøger derefter oplevelser og forskellige servicetilbud i resten af kommunen, særligt i oplevelsesrummet omkring Mariager Fjord. Den altovervejende del af turisternes overnatninger sker på Østkysten. Langt de fleste overnatninger i området sker på nuværende tidspunkt i sommerhuse og på campingpladser. Antallet af sengepladser til hotelformål og lignende er stærkt begrænset i området.

Udvikling af området vil kræve et mere varieret udbud af overnatningsmuligheder. Det gælder etablering af nye anlæg, men også udvidelse af eksisterende.

Mariager Fjord

Fjordens historie-, kultur- og naturoplevelser tiltrækker turister og giver kommunens borgere unikke oplevelser. Attraktioner og aktiviteter er placeret som punkter langs fjorden. Det er blandt andet golfbaner og unikke kulturmiljøer som for eksempel industriområdet ved Dania. Tre af kommunens største byer er  beliggende langs fjorden. Byerne spiller en central rolle som leverandører af handel, service og oplevelser. Udpegning af Mariager som Cittaslow, påvirker områdets mulighed for at tiltrække især endagsturister.

Overnatningerne i området sker overvejende på hoteller og campingpladser. Det er afgørende, at der sikres tilstrækkelige udvidelsesmuligheder til både eksisterende og nye anlæg. Der er allerede uudnyttede rammer for sengepladser i Mariager, Hobro og Hadsund. Så det er oplevelser og anlæg til oplevelser, der skal fremmes frem for overnatningsmuligheder. 

Rold Skov

Oplevelsesrummet omkring Rold Skov danner en enestående ramme for naturoplevelser, bevægelse og rekreation for især kommunens borgere. Områdets betydning for turisme er ganske lille på nuværende tidspunkt. Området har et uudnyttet potentiale i turistsammenhænge. Der skal sikres mulighed for mindre anlæg til at understøtte anvendelsen af området. Det er eksempelvis cykelruter og primitive overnatningsmuligheder i shelters eller telt.

Bæredygtig udvikling 

Med en bæredygtig udvikling sikrer vi, at de generationer, der følger efter os, har de samme muligheder for at få opfyldt deres behov, som vi har haft. 

Det lange sigte

Siden mennesker fandt ud af at udnytte fossile brændsler til energi og transport, har verden forandret sig enormt på meget kort tid. Udviklingen er gået så stærkt, at vi på rekordtid har brugt så mange af jordklodens ressourcer, at der ikke vil være nok til at fortsætte i vores børns og børnebørns levetid. Det kræver, at vi finder nye og mere langsigtede måder at opretholde den levestandard, som den fossile tidsalder har bragt med sig. Kun på den måde kan vores efterkommere også nyde godt af den velstand, vi har skabt uden at skulle undvære de ting, vi har taget for givet. Det drejer sig om en rig og mangfoldig natur, et rent miljø og et godt klima, rigeligt med fødevarer og drikkevand, sunde boliger og gode transportmuligheder.

Mariagerfjord Kommune kan gøre en forskel globalt ved at fremme en bæredygtig udvikling lokalt, da alt vi gør er forbundet med omverdenen. Det er, hvad de internationale verdensmål, handler om.

FN’s 17 verdensmål

Verdensmålene for bæredygtig udvikling består af 17 mål, som blev vedtaget af verdens lande under FN i 2016. De skal sætte verden på kurs mod en mere bæredygtig fremtid. Verdensmålene hviler på FN’s Agenda 21-arbejde som har til formål at fremme en bæredygtig udvikling i det 21. århunderede. I Danmark er Agenda 21 indarbejdet i Planloven med krav til kommunalbestyrelsen om at redegøre for, hvordan kommunen arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling. Mariagerfjord Kommune har hidtil arbejdet med bæredygtighed gennem initiativet Aalborg Commitments og ved at sammenkoble kommunens Agenda 21 strategi med planstrategien. Fremover vil indsatsen fortsat være koblet til planstrategien i den fælles Mariagerfjord Strategi, men FN’s verdensmål vil få en mere central rolle i kommunens indsats for at fremme bæredygtighed. 

Bæredygtighed opnået

Mariagerfjord Kommune er godt på vej til at opnå flere mål fra tidligere strategier: Der er identificeret byroller for de fire hovedbyer Hobro, Hadsund, Mariager og Arden gennem initiativet ’Med Byerne Forrest’. Der udarbejdes tillige byudviklingsplaner, hvor elementer som natur i byen, mobilitet og klima indarbejdes. Sundhedsambassadører er med til at implementere sundhedstiltag. Græsningsprojekter gennemføres i samarbejde med lodsejere og landbrugets organisationer, og der er naturpleje i fredninger.

Der er opmærksomhed på tiltag til forbedringer af vandmiljøet i Mariager Fjord med forundersøgelser til projekter om iltning, muslinger og ålegræs. Energibesparelser i kommunale bygninger, etablering af vindmøller, solvarme i fjernvarmen og samarbejde med kommmuner i Nordjylland om 100 procent vedvarende energi. Det er nogle af de mange tiltag indenfor energi. Handleplan for klimatilpasning er vedtaget, forundersøgelser til et sluseanlæg i Hobro ergennemført og klimatilpasning indarbejdes i flere lokalplaner, projekter og spildevandsrensning. Affaldssortering ved husstande og erhverv er i gang og lokale miljøagenter formidler om affaldsområdet.

Cykelstier er etableret mellem Astrup og Arden og mellem Assens og Mariager. Der er kommet flere markerede vandreruter i samarbejde med lokale i eksempelvis Kastbjerg Ådal og ved Als.

Særligt fokus

Udover at give FN’s verdensmål en særlig rolle til at fremme bæredygtighed, vil Mariagerfjord Kommune, som en naturrig kommune, gøre en særlig indsats for at fremme biodiversitet på land og i vandet gennem en bred borgerinddragende proces.

Omstilling til vedvarende energi er en forudsætning for at bremse klimaforandringer og sikre levedygtige lokalsamfund med god mobilitet i fremtiden. Det skal kobles med klimatilpasning, da ikke alle klimakonsekvenser kan undgås.

Det kræver, at vi er ansvarlige omkring forbrug af ressourcer samt genanvender og reducerer mængder af affald. sundhed og trivsel i centrum for arbejdet med at fremme bæredygtighed. En sund befolkning i bæredygtige, naturlige omgivelser giver de bedste muligheder for kulturel, social og økonomisk udvikling og innovation.

Et grundlæggende  element for at få en bæredygtig udvikling er, at resultaterne bliver skabt sammen med alle, der bor, ever og arbejder i kommunen. Kommunen kan vise vejen ved at indarbejde bæredygtighed i kriterier for indkøb og investeringer, både for at fremme udbredelse af bæredygtige produkter og for at inspirere andre til handling. 

Sammen står vi stærkere

”Sammen står vi stærkere” er et fællesafsnit, udarbejdet af de nordjyske kommuner og Region Nordjylland i regi af BRN, til at indgå i de kommunale planstrategier og REVUS. Fællesafsnittet er derefter båret 
fra REVUS over i RUS. De erhvervs- og turismerettede dele vedrører alene kommunernes indsats, mens 
de øvrige dele er fælles for kommuner og region.

Med et stærkt og innovativt erhvervs- og uddannelsesmiljø, og gode rammer for borgernes hverdagsliv, har Nordjylland et stort potentiale for at kunne klare sig i den nationale og internationale konkurrence. Det 
kræver et målrettet samarbejde på kryds og tværs af regionen - for udvikling og vækst kommer ikke af sig selv. I Nordjylland står vi stærkere sammen, når vi evner at skabe fremtidens løsninger i fællesskab. Det gør vi på mange måder - blandt andet gennem Business Region North Denmark (BRN), hvor de nordjyske kommuner og Region Nordjylland arbejder sammen om en fælles vækstdagsorden. Ved at identificere fælles 
udfordringer, udvikle løsninger og drage fordele af hinandens styrker, øges sammenhængskraften og dermed forudsætningerne for vækst, udvikling og jobskabelse i hele Nordjylland.

Fælles vilkår for vækst og udvikling

En lang række fælles og globale vilkår påvirker Nordjyllands udvikling, ligesom Nordjyllands beliggenhed spiller en rolle for udviklingsmulighederne: Globalisering og den teknologiske udvikling, særligt på det digitale område, åbner op for nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer, og giver nye forretningsmuligheder for erhvervslivet, men det kræver ressourcer og de rette kompetencer, hvis mulighederne skal udnyttes optimalt. Klimaforandringerne foregår hurtigere end nogensinde og giver anledning til at kigge mod bæredygtighed samt nye og grønnere forretningsmodeller. Samtidig er der fortsat behov for omstilling til vedvarende energikilder for at reducere udledningen af CO2.

Bæredygtighed sikres gennem et aktivt samarbejde om at finde fleksible og langsigtede løsninger på tværs af regionen. Derved kan der opnås holdbare resultater for bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig udvikling. Den demografiske udvikling med en stigende levealder, et faldende fødselstal og tendensen, at mange unge flytter ud af regionen betyder samtidig, at bosætningen og væksten koncentreres i de større byer. Dermed er der færre til at sikre virksomhedernes vækst og imødekomme behovet for uddannet og kvalificeret arbejdskraft. 

Styrkepositioner og vækstpotentialer

Nordjylland skal styrkes ved at samarbejde strategisk og målrettet med de særlige stedbundne kvaliteter, styrkepositioner og vækstpotentialer, der er i regionen:

Det sammenhængende Nordjylland 

Nordjylland indgår i et nationalt og internationalt samspil af byer og regioner. Universitetsbyen Aalborg er en dynamo for regionen ligesom de større byer i kommunerne er det for hvert deres nærområde. Med 1/3 af regionens indbyggere, og væsentlige dele af det nordjyske erhvervsliv samlet i og omkring Aalborg, udgør byen et kraftcenter for landsdelens erhvervsudvikling. En positiv udvikling i Nordjylland er stærkt afhængig af nære relationer og samarbejde imellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og myndigheder i Aalborg og landsdelens øvrige kommuner. De nordjyske byer er kraftcentre for kultur, innovation og byliv. Byerne har forskellige styrkepositioner og roller inden for bosætning, erhverv, natur og kultur, og derfor skal der satses på forskellige udviklingsstrategier alt efter den enkelte bys styrker og identitet i et sammenhængende Nordjylland.

En positiv udvikling kræver, at der er nære relationer og samarbejder på kryds og tværs af regionen. Vi er hinandens nødvendige forudsætninger og er alle afhængige af, at der er et net af attraktive og levedygtige byer og oplande. 

Det forbundne og mobile Nordjylland

En stærk nordjysk infrastruktur er en forudsætning for at styrke mobiliteten og skabe vækst og beskæftigelse. Infrastruktur binder Nordjylland sammen og forbinder regionen med resten af Danmark. Hvis vækstpotentialerne i Nordjylland skal udnyttes optimalt, er det vigtigt, at det bliver nemmere at flytte mennesker, gods, viden, idéer og data rundt i regionen. Derfor skal der samarbejdes målrettet om at styrke både de fysiske og digitale forbindelser i og mellem Nordjylland og resten af Danmark.

Det attraktive Nordjylland

Nordjylland udmærker sig på flere områder – også i en international sammenhæng. Det gælder fx de mange nordjyske turistattraktioner, den fantastiske kyst, naturoplevelser og kulturperler, som danner et godt grundlag for oplevelser, bosætning og rekreation og er med til at løfte hele regionen.

Det virksomme Nordjylland

Nordjylland har et robust og mangfoldigt erhvervsliv med særlige styrkepositioner inden for bæredygtig energi, IKT, fødevarer, oplevelser, byggeri og logistik. Endvidere sikrer nærheden til Vesterhavet, Kattegat og Limfjorden de maritime erhverv en særlig styrkeposition og giver vigtige transportveje for gods og mennesker.

Det grønne og energiske Nordjylland

Der er et stort potentiale i at styrke indsatsen inden for bæredygtighed, brug af grøn teknologi og nye grønne forretnings og samarbejdsformer. Nordjyllands styrkepositioner inden for energiteknologi kan fx understøttes igennem fælles, strategisk energiplanlægning, som fremmer teknologiske løsninger og systemer inden for 
vedvarende energi.

Det kompetente Nordjylland

Aalborg universitet giver, med sine mange internationale styrkepositioner og kompetencer, Nordjylland en særlig position, som er afgørende for Nordjyllands udvikling. Sammen med professionshøjskoler, de tekniske skoler og et net af erhvervsfaglige og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner, er universitetet med til at levere veluddannet arbejdskraft til erhvervslivet. En fælles indsats allerede i folkeskolen er særlig vigtig for den fremtidige samfunds- og erhvervsudvikling, herunder adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Planlægning siden sidst 

Følgende planer og planforslag er vedtaget siden kommuneplanens vedtagelse 19.12.2013

Vedtagne lokalplaner

61 Hadsund Havn - vest 
64 Område med etageboliger på Skivevej i Hobro
66 Offentlig område ved Alsvej i Hadsund
70 Hadsund Havn - Øst
71 Sommerhusområdet Bondes Bakke ved Als
72 Centerområde ved Østergade og Miehesgade i Arden
74 Øster Hurup bymidte
75 Område til offentligt formål ved Sødisbakke i Mariager
76 Område til offentlige formål ved Egevej i Assens 
77 Område til erhverv og institutionsformål ved Myhlenbergvej i Arden
78 Centerområde ved Brogade, Havnegade og H.I. Biesgade i Hobro
79 Område til erhvervsformål ved Fabriksvej og Bygmestervej i Hadsund
80 Område til boligformål ved Toftekærvej i Hadsund
82 Sødisbakke i Mariager
83 Område til boligformål ved Skoletoften og Gl. Skolevej i Valsgaard
84 Område til solfangeranlæg ved kraftvarmeværket i Øster Hurup
85 Område til erhvervsformål mellem Vive og Østergårde
86 vindmølleområde Døstrup Vest
88 Område til erhvervsformål ved Industriparken i Hadsund
89 Område til solfangeranlæg ved fjernvarmeværket i Als
90 Bolig- og erhvervsområde ved Bønfeltvej i Astrup
91 Bolig- og erhvervsområde ved Kirketerp i Hobro 
92 Område til solfangeranlæg ved kraftvarmeværket i Veddum
94 Centerområde på Havnen 4 i Øster Hurup
95 Bolig- og erhvervsområde mellem Krügersgade, Mejerigade og Alsvej i Hadsund
96 Boligområde ved Kirkesvinget i Oue
97 Blandet bolig- og erhvervsområde nord for Jernbanegade i Hadsund 
98 Boligområde ved Korsgade og Vestergade i Hobro
99 Erhvervsområde ved Rostrup Byvej i Rostrup
100 Boligområde Arden Vest 
101 Offentligt område ved Edderupvej i Assens
102 Offentligt område mellem Gl. Hobrovej, Hjulhusvej og Rinddalen i Mariager

103 Erhvervsområde ved Stadionvej og Ved Stranden i Hadsund
104 Bolig- og sommerhusområde ved Klydevej og Gl. Hedegaardsvej
105 Boligområde på Hadsund Havn - Øst
106 Veteranjernbanen på havnen i Mariager
107 Boligområde i det nordlige Valsgård
109 Vindmølleområde Handest Hede
110 Boligområde v/ Sdr. Truevej i Vebbestrup
111 Lystbådehavn ved Thygeslundvej Hadsund
112 Tæt/lav boligområde ved Hostrupvej i Hobro
113 Landsbyen Skelund
114 Udvidelse af erhvervsområde nord for Humlemarken i Hobro
115 Blandet byområde ved Kirketerp i Hobro
116 Landsbyen Veddum
117 Erhvervsområde ved Viborg Landevej, Sdr. Onsild
118 Udvidelse af Fjordparken i Mariager
119 For området ved Multihuset i Øster Hurup
124 Tilbygning til Rosenhaven i Hørby Skoleby ved Hobro
127 Boligområde ved Hadsundvej/Ravnborgvej. Als
130 Centerområde ved Fjordgade-Havnevej, Mariager
131 Daginstitution på Solvej i Hobro
132 Boligområde ved Hvilhøj, Hobro
133 Ambu pladsen i Hobro
134 Sommerhusbebyggelse på Færgehagevej i Mariager
135 Etageboliger på Skibsgade i Hobro
137 Boligområde på Hobrovej i Hadsund
138 Boligområde, Hostrupvej 85, Hobro
139 Etageboliger på Jens-Erik Bechs Vej i Hadsund
141 Erhvervsformål ved Viborg Landevej i Sønder Onsild
143 Boligområde ved Klejtrupvej i Sønder Onsild
144 Boligområde ved Mariagervej i Hadsund Syd
145 Bolig på Mosevænget i Arden
149 Boliger på Døstrupvej i Hørby Skoleby ved Hobro

150 Erhvervsområde ved Erhvervsparken i Hobro
152 Vindmølle- og solcelleområde Veddum Kær

Tillæg nr. 1 til Lokalplan 24/ Område til boligformål i Øster Hurup

Vedtagne forslag til lokalplan

87 Område til solcelleanlæg ved Haderupvej i Hadsund Syd
153 Etageboliger på Jernbanegade i Hobro

Vedtagne kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg med VVM for ROCKWOOL - Udvidelse og ændring af produktionen på 
ROCKWOOL ved Øster Doense
Tillæg nr. 1
Tillæg nr. 2
Tillæg nr. 3 - H.J. Hansen
Tillæg nr. 4
Tillæg nr. 5 
Tillæg nr. 7
Tillæg nr. 8 
Tillæg nr. 9
Tillæg nr. 10
Tillæg nr. 11
Tillæg nr. 12
VVM-redegørelse Vådområdeprojekt i Simested Å Mellem Hanneru og Simested Bro
Tillæg nr. 13
Tillæg nr. 14 
Tillæg nr. 15
Tillæg nr. 16
Tillæg nr. 17 
Tillæg nr. 18
Tillæg 19 - Vindmølleplanlægning

Revisionsbeslutning

Den kommende kommuneplanrevision vil være en delvis revision, der omhandler følgende temaer:

• Solceller i det åbne land
• Detailhandel
• Nye byudviklingsområder
• Produktionserhverv
• Det åbne land
• Klima

Det vil sige, at følgende kapitler revideres i Kommuneplan 2013-2025:

2.1 Byzone og sommerhusområder
2.2 Områder til forskellige byformål
2.3 Detailhandel
2.5 Tekniske anlæg
2.12 Skovrejsning
2.13 Lavbundsarealer
2.14 Natur
2.16 Landskabelige bevaringsværdier
2.20 Kystnærhedszonen
2.22.1 Klimatilpasning

Derudover erstattes hovedstrukturen fra Kommuneplan 2013-2025 med Mariagerfjord 2020.