Ungestrategi

Forord

I Mariagerfjord Kommune har vi siden 2017 haft en ungestrategi, som har udgjort rammen for det kommunale samarbejde om og med de unge. Det betyder, at der allerede er etableret et forpligtende og koordinerende samarbejde mellem interne og eksterne aktører på ungeområdet. Derudover har vi tilegnet os en række 
brugbare erfaringer og nyttig viden fra de indsatser og initiativer, som har været iværksat tidligere, og det er dette fundament, vi ønsker at bygge videre på i den nye ungestrategi.

Ungestrategien er et samarbejde mellem ungdomsskolen, kultur og fritid, sundheds-, skole-, handicap-, familie- og arbejdsmarkedsområdet samt eksterne aktører - heriblandt virksomheder, ungdomsuddannelser og frivillige foreninger. Strategien tager udgangspunkt i de politikker, som er gældende for de enkelte områder og beskriver, hvordan vi gennem et tværgående samarbejde vil skabe en sammenhængende kommunal ungeindsats til gavn for vores unge i Mariagerfjord Kommune.

Det overordnede formål med strategien er at sikre, at alle unge får de sociale, personlige og faglige kompetencer, der skal til for, at de kan begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Vores ambition er, at strategien viser en retning og en vej, så kommunens unge får mulighed for at tage hånd om deres eget liv, når det gælder valg af uddannelse og job. Vi vil med andre ord sikre, at alle unge bliver både uddannet og dannet til fremtiden.

God læselyst!

Resume

Ungestrategien har overordnet til formål at få flere unge i uddannelse eller arbejde og kunne mestre eget liv. Målgruppen for strategiarbejdet er børn og unge fra start 6. klasse, og frem til den unge fylder 30 år.

Ungestrategien skal ses som en overordnet paraply og retning for ungeområdet i Mariagerfjord Kommune, så vi skaber en fælles rød tråd i vores indsats med den unge på tværs af afdelinger, sektorer, forskellige aktører med videre. På den måde sikrer vi bedst at nå i mål sammen og skabe de bedste betingelser for de 
unge.

Målene i ungestrategien tager afsæt i fem spor, som vi ud fra forskellige centrale parametre tror på er afgørende for, at målgruppen lykkes og kan mestre eget liv:

En forebyggende og fastholdende indsats

Vi vil styrke den forbyggende- og fastholdende indsats med afsæt i, at alle unge skal have mulighed for at danne sig et godt fundament for at mestre voksenlivet. Vi ønsker et særligt fokus på unge, hvor der er bekymring for, om de klarer sig gennem folkeskolen.

Indsats for unge længere væk fra arbejdsmarkedet og uddannelse

Vi har et skærpet fokus på unge med komplekse problemstillinger og flere igangsatte indsatser. Vores tilgang er en koordineret, fokuseret og fleksibel støtte målrettet den enkelte.

En tværgående og sammenhængende indsats

Vi vil blive endnu bedre til at fastholde den unge i uddannelse, komme i beskæftigelse og klare sig godt i voksenlivet. Vi har derfor opsat tydelige indsatsområder i forhold til at arbejde koordineret, tværgående og helhedsorienteret til gavn for den unge.

Overblik på tværs

Den unges plan skal understøttes digitalt for at sikre et effektivt og systematisk forløb. Vi vil ligeledes blive bedre til at lære af hinanden og tilegne os relevant viden om, hvad der virker, og hvilke initiativer vi har gang i på området.

Styrke Hobro som attraktiv uddannelsesby

Det er afgørende at være en attraktiv uddannelseskommune, som kan tilbyde vores unge en ungdomsuddannelse, der matcher deres ønsker og behov. Vi vil derfor gerne tiltrække de rette ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, fastholde de unge i Mariagerfjord Kommune og løfte de unges uddannelsesniveau og fastholde dem i uddannelse.

Retning og indsats 

Tilgang og afsæt 

Tilgang og afsæt for strategien

Vores tilgang til strategien tager afsæt i det individuelle menneskes forudsætninger, ønsker og behov samt vores viden og erfaringer om, hvad der virker på området.

Vi tager altid udgangspunkt i den unges individuelle situation, hvilket betyder, at vi først fokuserer på den unges udfordringer frem for, hvilken lovgivningsbestemt målgruppe vedkommende tilhører. Vi forholder os til de delelementer, der skal til for, at den unge lykkes med sin plan - hvad enten det har med skole, bolig, 
netværk, uddannelse, kompetencer, misbrug eller forsørgelse at gøre.

En væsentlig forudsætning for at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse er, at de kommer godt igennem folkeskolen. Undersøgelser fra Rockwool Fonden og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at særlige risikofaktorer har betydning for, om den unge gennemfører sin uddannelse. Der peges på, at fravær, dårlige resultater i folkeskolen, mangel på fritidsjob, kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom er at betegne som de væsentligste faktorer. I Mariagerfjord Kommune kan vi tilslutte os, at en eller flere af de nævnte risikofaktorer også er til stede hos langt de fleste unge, som modtager uddannelseshjælp som aktivitetsparat.

Når vi betragter den unge, ønsker vi ikke kun at se et individ, som for øjeblikket har vanskeligheder med at arbejde eller være i uddannelse. Vi ser i stedet en ung, som er en del af et samfund, hvor vi påvirker og påvirkes af hinanden og de omgivelser, vi befinder os i. Vi påvirkes i familien, i venskabskredsen, i skolen, 
på uddannelsesinstitutionen og af samfundet generelt.

En del unge har tabt motivationen og troen på, at de kan noget og er blevet det, vi kalder ”systemafhængige”. Vores overordnede indsats tager udgangspunkt i den svenske psykolog Per Revstedts tilgang, nemlig at alle unge har ressourcer og et ønske om at anvende deres potentiale bedst muligt. Det er ikke altid, at den enkelte unge kan overskue, hvilke muligheder der findes, eller hvordan han eller hun kan ændre på den nuværende situation.

Vi tager afsæt i, at de unge skal se en mening med det, de gør, og at de motiveres af noget forskelligt. Nogle unge skal ud i praksis og prøve virkeligheden af, for ellers ved de ikke, hvad de skal drømme om. Andre unge motiveres ved at få anerkendelse eller i at være sammen med andre mennesker.

Det er her, vi vil hjælpe med ”at komme tilbage på sporet” og finde vejen frem. Enten ved at inddrage den unges forældre eller andet netværk, eller hvis det ikke kan lade sig gøre være de vedholdende voksne, som guider og støtter den unge til at komme videre.

Målgruppe og mål

Målgruppe

Ungestrategiens overordnede målgruppe er børn og unge fra start 6. klasse, og frem til den unge fylder 30 år.

Mere specifikt retter strategien sig mod de børn og unge, som i kortere eller længere perioder vil have brug for ekstra støtte, hjælp og vejledning:

• Børn og unge hvor der er bekymring for, om de klarer sig gennem folkeskolen.
• Unge som på grund af faglige, helbredsmæssige eller sociale udfordringer ikke er i arbejde, uddannelse eller beskæftigelse.

Overordnet mål

Det overordnede mål med strategien er, at flere unge skal have en uddannelse eller et arbejde og kunne mestre eller komme til at kunne mestre eget liv. De unge skal påbegynde og fastholdes i uddannelse og gennemføre uddannelse.

Ungestrategiens mål består af både konkrete nationalt og lokalt fastsatte mål.

Nationale mål

• I 2025 skal 85 % af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
• I 2025 skal andelen af unge under 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, være reduceret med minimum 20 %.
• I 2030 skal mindst 90 % af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
• I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse
  eller arbejdsmarked, være halveret.
• I 2030 har alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og længere sigt.

Lokale målsætninger

• Vi vil reducere fraværet i grundskolen.
• Vi vil højne andelen af unge, som overgår til ungdomsuddannelse umiddelbart efter afsluttet grundskole.
• Vi vil styrke fastholdelse af unge, som er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Der måles på fastholdelse 3, 9 og 15 måneder efter 9. klasse.
• Vi vil reducere andelen af unge på uddannelseshjælp. Vi vil dels reducere varigheden af de længste forløb samt reducere tilgangen af unge til uddannelseshjælp.

Strategiens fem spor

Ungestrategien tager afsæt i 5 spor.

Med udgangspunkt i de foregående afsnit tager den fremtidige ungestrategi afsæt i fem spor, som vi - ud fra evidens, nyeste viden på området og tilegnede erfaringer - mener er afgørende for, at de unge lykkes og kan 
mestre eget liv:

1. Overblik på tværs
2. En forebyggende og fastholdende indsats
3. Indsats for unge længere væk fra arbejdsmarkedet og uddannelse
4. En tværgående og sammenhængende indsats
5. Styrke Hobro som attraktiv uddannelsesby

Spor 1 - En forebyggende og fastholdende indsats for unge

Byrådet har i budget 2021-2024 afsat midler til at styrke en tidlig og forebyggende ungeindsats. En indsats som Ungestrategien har til formål at underbygge.

Unge hvor der er bekymring for, om de klarer sig gennem folkeskolen

Det er strategiens målsætning, at den forebyggende og fastholdende indsats skal styrkes. Udgangspunktet er, at alle unge skal have mulighed for at danne sig et godt fundament for at mestre voksenlivet ved, at de unges livsduelighed og robusthed støttes. Det er vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt, hvis der opstår udfordringer, så vi forhåbentlig kan undgå, at problemerne vokser sig store. Vi ønsker et særligt fokus på unge, hvor der er bekymring for, om de klarer sig gennem folkeskolen og har følgende særlige indsatsområder:

Udgangspunktet er de unges kompetencer og potentialer

Vi tager udgangspunkt i den enkelte unge og dennes individuelle behov for hjælp og støtte. I uddannelsesvejledningen tager vi afsæt i de unges faglige, praktiske og sociale kompetencer.

Er der behov for en særlig indsats, udarbejder skolen en uddannelsesplan i samarbejde med uddannelsesvejledningen, den unge og dennes forældre. Ud fra planen iværksættes forskellige tiltag og indsatser. 

Er der tegn på, at den unge ikke vil kunne gennemføre folkeskolen, vil der i et samarbejde mellem skole, børne/familie og ungeindsatsen blive udarbejdet en plan for rette indsats.

Unikke unge kræver individuelle og relevante løsninger

Det er afgørende, at vi har de rette tilbud til de unge, og at der igangsættes relevante indsatser, som kan være med til at fremme de unges potentialer og dermed sikre, at skoleforløbet gennemføres. Derfor arbejder vi ud fra princippet ”alt er muligt for den enkelte”. Vi er nysgerrige og går på opdagelse for at optimere vores indsatser. Relevante medarbejdere arbejder tværfagligt sammen for at finde individuelle og relevante  løsninger for den unge - eksempelvis Ungdomsskolens erhvervsklasse, praktikklassen eller tilbud om Læringslokomotivet.

Forældresamarbejdet styrkes

Allerede i 6. klasse begynder vi at tale med de unge om ungdomsuddannelse. Både skolen og forældrene har et stort ansvar i forbindelse med den unges valg af uddannelse og muligheder for at påbegynde en uddannelse. Det er derfor vigtigt at være særligt opmærksom på skole-hjem samarbejdet i udskolingsklasserne og sikre en god dialog med familien omkring den unges uddannelsesvalg og eventuelle udfordringer. Vi har til opgave at bringe forældrene mest muligt i spil og understøtte dem individuelt ud fra de ressourcer og behov, de måtte have.

Fokus på trivsel og fravær

Der er mange faktorer, der har betydning for, om de unge trives eller mistrives. Den nyeste forskning på området peger dog på, at højt fravær er et særligt afgørende parameter for, de unges trivsel, læring og udvikling. Forskningen peger ydermere på, at en tidlig indsats kan have afgørende betydning for den unge både fagligt og socialt. Vi sætter derfor øget fokus på højt fravær, trivsel og tidlig indsats.

Fællesskaber for alle

Fritidsaktiviteter skaber netværk, sociale relationer og tilhørsforhold. Det er vigtigt, at de unge så tidligt som muligt kommer ind i sociale fælleskaber, hvor det er sjovt at være, og hvor det giver værdi for den enkelte. Vi vil derfor sammen med de unge have fokus på at skabe kontakt mellem de unge og kommunens foreninger 
og fritidsaktiviteter. Samtidig vil vi have øje for, at det ikke er alle unge, som umiddelbart passer ind og føler sig anerkendt i de eksisterende foreninger, hvor der f.eks. er et element af konkurrence. Her vil vi forsøge at finde alternative løsninger, og så vidt det er muligt etablere andre former for fællesskaber til de unge.

Spor 2 - Indsats for unge længere væk fra arbejdsmarkedet 
og uddannelse

Unge, som på grund af faglige, helbredsmæssige eller sociale udfordringer ikke er i arbejde eller beskæftigelse

Ungeindsatsens seneste årsrapport viser, at vi er kommet langt omkring unge tæt på uddannelse og job. Der, hvor der fortsat ses en udfordring, er i forhold til unge på uddannelseshjælp og unge, som er langt fra arbejdsmarkedet, og som har komplekse problemstillinger. Kigger vi på unge med komplekse udfordringer har vi følgende særlige indsatsområder:

Skærpet fokus på unge med flere forskellige indsatser

Mange unge har indsatser flere steder i kommunen f.eks. Ungecenter, Ressourcecenter eller Misbrugscenter. Det betyder, at den unge på forskellig vis samarbejder med flere fagpersoner om sine vanskeligheder. De enkelte tilbud og samtidigheden mellem tilbuddene skal give mening for den unge. Det er vigtigt, at vi har fokus på, at vores indsatser og metoder hænger sammen med de unges udfordringer. Vi vil bringe hinanden i spil, så det giver mening for den enkelte og være dygtige til at koordinere og fastsætte hvem, der styrer processen. Samtidig vil vi have mod til at vente på resultaterne af andres indsatser sammen med den unge og mod til at sige, at vi lige nu er i en proces, der tager tid.

Udgangspunktet er en fokuseret og fleksibel støtte

Nogle unge rammer plet fra start og stryger lige igennem uddannelsessystemet, andre er i tvivl, vælger om eller falder helt ud af en uddannelse. Et godt ungeliv kan ikke sættes på formel. Hvad der ikke fungerer for den ene, kan vise sig at være det helt rigtige for den anden. Der er således ikke altid én lige vej til uddannelse for den unge. Vejen dertil kan være mange, og vi skal derfor være undersøgende i forhold til den unges potentialer, udvise nysgerrighed for hvad der motiverer den unge og være skarp på at finde nye veje. 

Vi vil kigge ressourceorienteret på alle unge og deres netværk

Alle besidder færdigheder, og vi har til opgave at få den unge til at se deres potentiale og opdage, at de har flere ressourcer, end de umiddelbart selv kan se. Det kan være egne ressourcer, og det kan være ressourcer i netværket. For børn i folkeskolen og unge langt op i voksenalderen er de stærkeste ressourcer oftest forældrene. For andre unge kan det være vigtigt, at vi har øje for, at der er brug for andre vedholdende ressourcepersoner end forældrene.

Vi forventer, at de unge bidrager med det, de kan og have mere fokus på at aktivere og inddrage netværket. Vi vil understøtte, at forældre og andre vigtige personer hjælper den unge videre i forhold til at mestre udfordringer.

Flere passive unge skal have aktive tilbud

Vi arbejder målrettet for, at flere unge skal have en aktiv indsats, fordi vi ved at passivitet kan have en negativ indflydelse på den unge og svække den samlede livskvalitet. Det betyder derfor, at vi skal have en bred og målrettet tilbudsvifte, hvor der er en positiv og stabil kontakt til den unge. Med udgangspunkt i den enkelte unges vilkår og forudsætninger skal der være en plan for, hvilke aktive tilbud som bringer den unge tættere på uddannelse eller arbejde.

Spor 3 - En tværgående og sammenhængende indsats

En sammenhængende indsats for de unge er afgørende, og vores seneste årsrapport viser, at vi er nået langt med udviklingen af vores tværgående samarbejde. Vores ambitioner stopper dog ikke der. Vi ønsker at levere endnu bedre resultater med hensyn til at fastholde den unge i uddannelse, komme i beskæftigelse og klare sig godt i voksenlivet. Derfor har vi - i forhold til at arbejde koordineret, tværgående og helhedsorienteret - følgende indsatsområder:

Fælles mål og koordineret sagsbehandling

For at sikre at de unge får de rigtige indsatser på det rigtige tidspunkt, er det afgørende, at der arbejdes med de samme mål på tværs af fagenheder, sektorer og afdelinger.

Byrådet har besluttet, at der skal igangsættes forløb på tværs af alle fagenheder, som sætter yderligere fokus på det tværfaglige samarbejde.

Der opstilles retningslinjer for, hvornår og hvordan der skal samarbejdes, der aftales snitflader og arbejdsgange, som skal gælde for hele organisationen. Implementering i de enkelte fagenheder og afdelinger sker hen over foråret 2021.

I ungeindsatsen er der skabt forskellige samarbejdsfora, hvor der samarbejdes med og om den unge. Der holdes ”Undersøgende Tværfaglige Møder” i skoleregi og i ”Tværfaglig Netværksforum” samarbejdes omkring de unge, som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde.

Alle komplekse unge får i forbindelse med kontakt til Ungecenteret tilbudt en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandlers rolle retter sig både mod den unge og mod det tværgående samarbejde omkring den unge. Den koordinerende sagsbehandler skal sammen med den unge sikre at have uddannelsesperspektiv, og at der er konkrete mål for alle de involverede parter. Det er ligeledes den koordinerende sagsbehandlers ansvar, at der er lavet aftaler om, hvordan der følges op på de aftaler, der er lavet, og om målet for indsatserne opnås.

Samarbejdet med den unge

Vi møder den unge i øjenhøjde. Deres erfaringer, meninger og løsninger skal tages alvorligt og inddrages. De unge skal bidrage aktivt, og deres ressourcer skal sættes i spil. I vores møde med de unge er udgangspunktet altid, at vi ønsker at inddrage dem, deres konkrete livssituation og deres netværk i vurderingen af, hvordan de unges ressourcer udnyttes bedst muligt. For at lykkes er det således vigtigt, at vi ikke kun samarbejder om den unge, men også med den unge for, at den enkelte kan tage ansvar for eget liv.

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører

Mariagerfjord Kommune har indgået partnerskab med områdets uddannelsesinstitutioner, hvilket danner grobund for et velfungerende samarbejde omkring udfaldstruede unge. Vi oplever, der kan være en høj grad af usikkerhed for den unge ved overgange fra én uddannelsessituation til en anden. Vi vil derfor fortsat have fokus på at skabe gode overleveringer og overgange for den unge og ikke mindst så tidligt som muligt sikre, at der fra folkeskolerne systematisk og rettidigt bliver givet besked til ungdomsuddannelserne om unges specifikke behov.

Lokale og relevante uddannelsesmuligheder

Vi ønsker at skabe et stærkt lokalt uddannelsesudbud i tæt samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Det er afgørende for både de unges karrieremuligheder og erhvervslivets muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden. 

For at indfri vores ambitioner har vi sammen med de lokale uddannelsesinstitutioner fokus på at undersøge hvilke parametre, der har betydning for de unges valg af uddannelse. 

Sammen har vi fokus på at skabe bedre muligheder for, at de unge kan gennemføre uddannelse i nærområdet, og vi er ligeledes optagede af at tilpasse uddannelserne således, at de unge opnår de kvalifikationer og tilgange til arbejdet, som virksomhederne i nærområdet efterspørger.

Vi skal i uddannelsesvejledningen af den unge have fokus på lokale uddannelsesmuligheder. Ved at flest unge træffer lokale valg, giver det grobund for, at uddannelsesinstitutionerne kan bibeholde og udbyde et stærkt lokalt uddannelsesudbud. Dog skal det lokale fokus aldrig ske på bekostning af den rette og bedste plan for den unge.

Samarbejde med virksomhederne

Virksomhederne spiller en afgørende rolle og er en vigtig partner, når unge skal videre i uddannelse eller job, fordi de kan være medvirkende til at skabe fokus, skærpe motivationen og give den unge nogle holdepunkter på vejen videre.

Vi ønsker at styrke samarbejdet med virksomhederne og har derfor følgende særlige indsatsområder:

De unge skal have mulighed for fritidsjob

Vi vil give flere unge mulighed for et fritidsjob, hvorigennem de kan stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet og skabe identitet. Vi vil derfor have et større fokus på fritidsjob i grundskolen, end vi har i dag. Vi vil være mere proaktive og systematiske med at hjælpe skoleeleverne med fritidsjob. Lærerne vil være aktive, spotte behov og hjælpe i gang.

Målrettede praktikker

Vi vil give flere unge mulighed for en målrettet virksomhedspraktik, hvor det ikke nødvendigvis er uddannelse, der er første mål med praktikken. Det kan også være afklarende og udviklende praktikker, da ikke alle unge kan se mening med at tale uddannelse. I disse situationer kan arbejde være vejen frem til uddannelse således, de unge selv erfarer, at uddannelse er vejen frem. Der er således mulighed for, at formålet med praktikken skifter karakter undervejs i takt med, at den unges perspektiv udvides og nye muligheder opdages.

Praktikpladser der fører til lærepladser

Vi vil uddanne flere til erhvervsuddannelser, og flere praktikker skal udvikle sig til en læreplads. Med de målsætninger for øje kan praktikker med fordel etableres med et specifikt perspektiv på en bestemt uddannelse. 

Spor 4 - Overblik på tværs 

Digitale løsninger

Vi skal udarbejde en fælles plan med et fælles mål for de unge, der har flere sager, som går på tværs, og planen skal understøttes digitalt. Det skal vi, fordi det sikrer et mere effektivt og systematisk forløb for den unge, hvor alle aktører omkring dem arbejder i samme retning. Vi vil således have et stort fokus på at optimere anvendelsen af digitale løsninger.

Som led i at understøtte en tværfaglig og koordineret indsats har Mariagerfjord Kommune investeret i et fælles system - Nova Link. Her samles oplysninger fra fagsystemer, og der kan arbejdes på tværs af afdelinger. Der er tale om en platform, som muliggør at skabe et mere sammenhængende forløb med beskrivelse og aftaler vedrørende fælles mål til gavn for de unge.

Overblik på tværs

Vi vil blive bedre til at lære af hinanden og tilegne os relevant viden om, hvad der virker, og hvilke initiativer vi har gang i på området. Det er derfor fortsat et indsatsområde i Ungestrategien, at vidensdele om hinandens lovgrundlag, kompetenceområder og opgavefelter, så alle medarbejdere i kommunen ved, hvilke støttemuligheder, der er. Den unge møder mange forskellige fagpersoner i perioden fra 6. klasse, og indtil den unge har gennemført uddannelse eller er kommet i beskæftigelse.

Ved at vidensdele opnås en afklaring af, hvad hver enkelt afdeling kan byde ind med i forhold til, hvilke indsatser Mariagerfjord Kommune kan tilbyde den unge med konkrete udfordringer. Hensigten er at afdække muligheder, at være hinandens sparringspartner, at forventningsafstemme samt sikre koordinering af 
forslag til indsatser. 

Spor 5 - Styrke Hobro som attraktiv uddannelsesby

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi at styrke vores strategiske unge- og uddannelsesindsats, fordi vi anser uddannelse som et afgørende parameter til at sikre vækst, udvikling, bosætning og arbejdskraft til gavn for kommunens borgere, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

Det er afgørende at være en attraktiv uddannelseskommune, som kan tilbyde vores unge en ungdomsuddannelse, der matcher deres ønsker og behov. Vi vil gerne tiltrække de rette ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, så vi kan tilbyde vores unge et attraktivt uddannelsesudbud. Vi ønsker at fastholde de unge i Mariagerfjord Kommune således, vi sikrer fremtidens kvalificerede arbejdskraft og en positiv befolkningsudvikling. Vi har ligeledes en ambition om at løfte de unges uddannelsesniveau og fastholde dem i uddannelse.

På baggrund af ovestående har vi derfor i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner og erhvervsrådet fået udarbejdet en analyse, der afdækker udviklingspotentialerne i Mariagerfjord Kommune og dermed indkredser de indsatsområder, hvor vi med fordel kan sætte ind for at styrke unge- og uddannelsesområdet i kommunen.

Ud over dette tiltag arbejder vi ligeledes på udarbejdelsen af en Uddannelsesstrategi på området, som skal medvirke til at tiltrække studerende til kommunen men også til at fastholde de studerende efter endt uddannelse. Uddannelsesstrategien skal således være med til at fastlægge rammerne for et godt uddannelsesliv for de studerende i Mariagerfjord Kommune, og strategien skal ses i sammenhæng med andre strategier i kommunen, som den har snitflader og afgrænsninger til.