Gå til hovedindhold
Miljøgodkendelse
Afgørelse
Afgørelse om ikke VVM-pligt

Hobro - Blåkildevej 19 - Miljøgodkendelse til udvidelser og ændringer samt revurdering af gældende miljøgodkendelser - Miljøgodkendelse og afgørelse om ikke VVM-pligt

Klagefrist 20. april 2026 kl. 23.59

Indhold

    Mariagerfjord Kommune har meddelt Vindø Teglværk miljøgodkendelse af udvidelser og ændringer, og har samtidig truffet afgørelse om revurdering af virksomhedens gældende miljøgodkendelser. Afgørelsen er truffet efter §§ 33, 41 og 72 i miljøbeskyttelsesloven. I forbindelse hermed er der i henhold til lovens § 15 og § 47 truffet afgørelse om, at virksomheden ikke skal udarbejde basistilstandsrapport.

    Mariagerfjord Kommune har samtidig truffet afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt for de ansøgte udvidelser og ændringer. Denne afgørelse er meddelt efter § 21 i miljøvurderingsloven.

    Du kan klage over afgørelserne

    Miljøgodkendelse og revurdering

    Der kan klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen. Klageberettigede fremgår af miljøbeskyttelseslovens §§ 98 – 100. Klageberettiget er bl.a. enhver med individuel, væsentlig interesse i sagen.

    Klagefristen er 4 uger og udløber mandag den den 20. april 2026, kl. 23.59. Klagen skal være modtaget senest dette tidspunkt.

    Afgørelse om at der ikke skal udarbejdes basistilstandsrapport

    Afgørelse om at der ikke skal udarbejdes basistilstandsrapport i forbindelse med miljøgodkendelse af ansøgte ændringer og udvidelser kan ikke påklages særskilt til anden administrativ myndighed.  

    Afgørelse om at der ikke skal udarbejdes basistilstandsrapport i forbindelse med revurderingen af virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse kan påklages særskilt til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettigede fremgår af miljøbeskyttelseslovens §§ 98 – 100. Klageberettiget er bl.a. enhver med individuel, væsentlig interesse i sagen. Klagefristen er 4 uger og udløber mandag den d. 20. april 2026, kl. 23.59.  Klagen skal være modtaget senest dette tidspunkt.

    Afgørelse om ikke VVM-pligt

    Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af lands-dækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, jf. miljøvurderingslovens § 50.

    Klagefristen er 4 uger og udløber mandag d. 20. april 2026, kl. 23.59. Klagen skal være modtaget senest dette tidspunkt.

    Fælles

    En eventuel klage indsendes via Miljø- og Fødevareklagenævnets klageportal. Adgangen til klageportalen finder du enten via www.borger.dk eller www.virk.dk

    Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der indgives uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Eventuel fritagelse for brug af Klageportalen forudsætter, at klager indsender en begrundet anmodning herom til Mariagerfjord Kommune, som videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

    Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder. Når du klager via klageportalen, skal du betale gebyret med et betalingskort, når du har tastet din klage ind i klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. 

    Nærmere vejledning om klageregler, herunder om betingelser for tilbagebetaling af gebyret, kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.

    Mariagerfjord Kommunes afgørelser kan også indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen eller - hvis den påklages - inden 6 mdr. efter, at der foreligger endelig afgørelse.

    Spørgsmål til afgørelserne

    Hvis du har spørgsmål til afgørelserne, kan du kontakte Ole Schrøder, e-mail: virksomhedsgruppen@mariagerfjord.dk, eller på tlf. 97 11 36 83