Gå til hovedindhold

Folketingsvalg 24. marts 2026

Her finder du informationer om, hvem der kan stemme, hvem der kan stille op og valgkort.

Indhold

    Hvem kan stemme?

    Valgret til folketingsvalg har enhver, som på valgdagen:

    • har dansk indfødsret (dansk statsborgerskab)
    • er fyldt 18 år
    • har fast bopæl i riget
    • ikke er umyndig

    Hvem kan stille op?

    Enhver, der har valgret til Folketinget, er også valgbar, det vil sige kan stille op til folketingsvalg, medmindre man er straffet for en handling, som i folks øjne gør én uværdig til at sidde i Folketinget.

    Det er Folketinget, der bestemmer, om et dømt medlem også er uværdigt og dermed fortaber sin valgbarhed. Folketinget beslutter først, om en person er valgbar, efter at man er valgt ind i Folketinget. Der er med andre ord ikke nogen, der kan forhindre én i at stille op til folketingsvalg, selv om man måtte være dømt for en handling, der måske gør én uværdig til at sidde i Folketinget – det afgøres først efter valget.

    Valgkort

    Du modtager dit valgkort med posten ugen før valget.

    Har du ikke modtaget dit valgkort torsdag den 19. marts, eller er der fejl i dit valgkort, kan du kontakte Borgerservice på tlf. 97 11 34 36 og få oplyst afstemningssted eller du kan møde op på dit afstemningssted på valgdagen og få udleveret et erstatningsvalgkort.

    På dit valgkort kan du se, hvilket afstemningssted du skal stemme på. Medmindre du vælger at brevstemme inden valget, er det ikke muligt at stemme andre steder, end det der står på dit valgkort.