Gå til hovedindhold

Action card for sekretæren

Sekretæren har ansvaret for at dokumentere krisestabens arbejde og bibeholde et overblik over krisestabens opgaver.

Indhold

    Rolleformål

    Sekretæren har ansvaret for at dokumentere krisestabens arbejde og bibeholde et overblik over krisestabens opgaver.

    Opgaver ved aktivering

    1. Indhent information til brug for situationsbilledet

    • Forberede løbende journalisering af situationsbøger, situationsbilleder samt møderreferater

    • Forberede præsentation af situationsbilledet

      • Hvis det er muligt, bistå om nødvendigt med indretning af krisestabens mødelokale til brug for præsentation og øvrigt arbejde (whiteboards, AV-udstyr med videre)

    Opgaver ved første møde

    2. Præsenter situationsbilledet for krisestaben

    • Hvad er der sket, hvor mange er involveret, hvornår, skadesomfang med videre

    3. Rolle

    • Før referat over krisestabens møde

      • Noter alle beslutninger, handlinger samt undladelser

      • Skriv referatet i et simpelt, klart og tydeligt sprog

    Opgaver ved efterfølgende møder

    4. Opfølgende møder

    • Opdater situationsbilledet til efterfølgende møder

      • Det hidtidige situationsbillede journaliseres

    • Præsenter eventuelle ændringer i situationsbilledet for krisestaben

    Sidst opdateret: 18. december 2025