Øster Doense Vandværk - Valmuemarken 1A - Indvinding af 55.000 m3 grundvand per år til almen vandforsyning - Tilladelse og afgørelse om ikke VVM-pligt
Klagefrist 1. juli 2026 kl. 23.59
Tilladelse
Mariagerfjord Kommune har givet Øster Doense Vandværk tilladelse til en forøget indvinding til 55.000 m3 grundvand pr. år til almen vandforsyning. Tilladelsen gives efter § 20 i Vandforsyningsloven og gælder frem til 1. juni 2056.
Vandet indvindes fra vandværkets boring med DGU nr. 49.1052 beliggende på matr.nr. 1cf, Ø. Doense By, Vebbestrup. Boringen ligger ca. 360 meter vest for vandværksbygningen. Placering af vandværk og boring ses i kortbilag til tilladelsen.
Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest den 1. juli 2026. Tilladelse og klagevejledning ses i dokumentet ude til højre.
VVM-screening
Mariagerfjord Kommune har på baggrund af VVM-screening vurderet, at tilladelsen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke er VVM-pligt. Afgørelsen er truffet efter §21 i Miljøvurderingsloven.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest 1. juli 2026. Afgørelsen og screeningen ses under bilag på denne side.