Gå til hovedindhold
Høring

Hobro - Væggedalen 7 - §16a miljøgodkendelse, ændring af husdyrbrug - Høring

Høringsfrist 7. november 2025 kl. 23.59

Indhold

    Mariagerfjord Kommune behandler i øjeblikket en ansøgning til miljøgodkendelse efter § 16 a stk. 2, nr. 1 i husdyrbrugloven af ejendommen Væggedalen 7, 9500 Hobro.

    Sagsbeskrivelse

    Miljøgodkendelsen er omfattet af et sohold med smågriseproduktion der udgør et samlet produktionsareal på 10.472 m2.

    Godkendelsen omfatter følgende bygninger:

    • Farestald. Eksisterende farestald med 1476 m2 produktionsareal
    • Farestald 2. Ny tilbygning med 544 m2 produktionsareal
    • Løbe/drægtighedsstald. Eksisterende staldbygning med 2457 m2 produktionsareal
    • Klimastald. Ny stald til smågrise og polte med hhv. 3985 og 226 m2 produktionsareal
    • Drægtighedsstald (tidligere Væggedalen 3). Eksisterende stald på 1624 m2, som udvides med 160 m2 produktionsareal
    • Tre eksisterende gylletanke med et samlet overfladeareal på 2.016 m2  

    Derudover søges der om etablering af nye driftsbygninger til ejendommen:

    • En bygning i forlængelse af klimastalden på 882 m2, der skal anvendes til foderlager. 
    • En drivgang mellem drægtighedsstalden på Væggedalen 3 og løbe/drægtighedsstalden på nr. 7 på 3 m x 175 m (525 m2).

    Miljøgodkendelsen vil blive afgjort efter § 16a stk. 2, nr. 1 i husdyrbrugloven af 20. december 2006, med senere ændringer.

    Hvis du har bemærkninger til ansøgningen, skal du sende dem til Mariagerfjord kommune senest fredag den 7. november 2025.

    Bemærkninger skal skriftligt sendes til Mariagerfjord Kommune, Miljø og Klima, Østergade 22, 9510 Arden eller pr. e-mail til: landbrug@mariagerfjord.dk.

    Det videre forløb

    Den endelige afgørelse vil være at finde på kommunens hjemmeside www.mariagerfjord.dk, og det vil også være muligt at få tilsendt en kopi af afgørelsen.