Antimobbestrategi

Formål med antimobbestrategien

Formålet er at skabe trivsel for alle børn i Mariagerfjord Kommunes folkeskoler. Trivsel er en vigtig forudsætning for læring, og derved skal strategien understøtte det politiske mål om, at "alle elever bliver så dygtige, som de kan."

Hvad er mobning?

Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen. På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.

Hvad er digital mobning?

Mobning kan foregå via digitale medier. Afsenderen kan være anonym og modtageren er særlig sårbar, fordi budskabet ofte modtages på en privat enhed, hvor ingen andre kan se det og dermed stoppe det.

For at undgå digital mobning skal der opbygges trygge, tolerante fællesskaber uden for de sociale medier og samtidigt styrke elevernes digitale dannelse, særligt ift. de etiske dilemmaer, de kan støde på, og på fornuftig færdsel i det digitale rum.

Hvordan adskiller digital modning sig fra anden mobning?

• Anonymitet - Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og når børnene ikke ved hvem eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.
• Stopper ikke - Digital mobning foregår et sted hvor børnene hele tiden opholder sig, også udenom skoletid, og de kan derfor ikke undslippe mobningen. Hvis de slukker telefonen eller computeren dukker beskederne op så snart de tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe.
• Eksponering - Mobningen foregår et offentligt sted, hvor ”alle” kan læse med, og det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.
• Flydende roller - I digitale konflikter er rollerne ofte flydende. Det er ofte de samme børn som mobber og bliver mobbet, og det er ikke nemt at placere skyld.

Forebyggelse af mobning

Forebyggelse af mobning kan ske i flere forskellige arenaer, og det involverer ligeledes mange forskellige aktører. Lærere, ledelse, skolebestyrelse, forældre og elever har alle indflydelse på og mulighed for at forebygge mobning. Nedenfor ses eksempler på, hvordan mobning kan forebygges i forskellige kontekster:

Gennem undervisning:

• Skolen har fokus på læring med afsæt i anerkendelse, respekt og fællesskab, og giver plads til fejl.
• Skolen sørger for at have viden om forskning, værktøjer og erfaringer mv. om antimobning både hos lærerne og i ledelsen.
• Skolen lytter som udgangspunkt til den enkelte elevs oplevelse og er opmærksomme på forskellige børns måder og muligheder for at ytre sig.
• Skolen har regler for, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden, og reglerne er synlige og kendte i klassen, på årgangen og på skolen.
• Skolen kommunikerer tydeligt og jævnligt til børn og forældre om klassens trivsel og sikrer et respektfuldt samarbejde med forældre i fælles alliance for at styrke klassernes trivsel.
• Skolen overvejer, hvordan relevante temaer kan indtænkes i fagene og i den understøttende undervisning.
• Lærerne videndeler om gode materialer og gode forløb, der fremmer elevernes trivsel og digitale dannelse og organiserer skolens viden om digital dannelse.

I frikvarterer: 

• Skolen har fokus på, at alle elever har gode frikvarterer, og at de mindre elever altid har nogen at lege med.
• Skolen har synlige og tilstedeværende gårdvagter/tilsyn, så eleverne oplever sig trygge i frikvartererne og kan få hjælp til situationer, der kalder på hjælp fra voksne.

Digitale medier:

• Fra og med skolestart arbejder skolen med digital dannelse om, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden på de sociale medier.
• Skolen opfordrer forældrene til at vise interesse for og følge med i børnenes færd på de digitale medier og griber ind over for dårlig omtale af andre og dårlig opførsel. Skolen samarbejder med forældrene om elevernes trivsel ved at afholde forældremøder med fokus på digital færden.
• Skoleledelsen tager initiativer, som kan udvikle en fælles digital kultur på skolen med implikationer for både undervisere, elever og skoleledelsen. Kulturen tager naturligvis udgangspunkt i skolens værdier og virker rammesættende og retningsgivende for både lærer- og elevudfordringer samt sikrer en ensartet måde at håndtere digital mistrivsel på.

Eleverne: 

• Skolen inddrager og opfordrer eleverne til, f.eks. igennem elevrådet, at arbejde med klassernes trivsel og skolens antimobbestrategi.
• Skolen inddrager eleverne i planlægningen af skolens aktiviteter og indsatser mod mobning.
• For at styrke elevernes generelle sociale trivsel (herunder digitale trivsel), henvender skolen sig oprigtigt spørgende og nysgerrigt til elever, f.eks. igennem elevrådet, for at få belyst, hvad eleverne finder svært og hvad de ønsker hjælp til.
• Skolen arbejder løbende med digital dannelse for at styrke vores elever i at agere sikkert og hensynsfuldt på de digitale medier.

Forældrene: 

•  Skolen opfordrer til og forventer, at alle forældre er gode rollemodeller og taler positivt om klassens elever, forældre, lærere og pædagoger.
• Skolen opfordrer til og forventer, at alle forældre støtter op om klassens trivsel ved at deltage i forældremøder, temamøder og andre fælles tiltag i klassen.
• Skolen opfordrer til og forventer åbenhed omkring udfordringer og et fortroligt rum forældrene imellem.
• Skolen har klassens trivsel, herunder trivsel på de digitale medier, som et fast punkt på alle forældremøder.

Sådan håndteres mobning og/eller digital mobning i Mariagerfjord Kommune

Senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret mobning og/eller digital mobning, skal der udarbejdes en handleplan. Det er skolens leder, der har ansvaret for, at der udarbejdes en handleplan.

Handleplanen skal: 

• Indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver bearbejdet og skal både forholde sig til hele børnegruppen og de direkte involverede parter.
• Udarbejdes med udgangspunkt i det konkrete tilfælde. Foranstaltningerne i handleplanen kan være kort- eller langsigtede og kan ligge på skole-, klasse- eller individniveau. Skolen inddrager altid børn og forældre i udarbejdelsen af planen.
• Være skriftlig og formidles til børn og forældre umiddelbart efter udarbejdelsen.

Tiltag, der blot forholder sig til de direkte involverede parter, vil ikke nødvendigvis stoppe mobningen og kan reelt medføre en forværring af mobningen. Børnegruppens rummelighed og sammenhold skal styrkes, og nøglepersoner i håndtering af mobning og trivsel skal inddrages, herunder forældre, AKT-vejledere/inklusionspædagoger eller SSP-medarbejdere. Der findes ikke én måde at håndtere mobning på, da det altid vil være afhængigt af den aktuelle situation og børnegruppe. Foranstaltninger kan f.eks. være:

• Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården.
• Skærpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse. 
• Synlig ledelse med fokus på relations kompetence og inkluderende fællesskaber.
• Afholdelse af en temauge om trivsel/mobning for årgangen/hele skolen.
• Indsættelse af en ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer.
• Lade klasserne udarbejde deres egne klasseprincipper for trivsel/at være en god kammerat/adfærd på de sociale medier eller det, eleverne selv finder aktuelt.
• Lave øvelser i klassen, der skaber dialog og refleksion over, hvilke udfordringer og opmærksomhedspunkter, der kan opstå, når man kommunikerer på nettet.
• Igangsættelse af forskellige fællesskabsfremmende aktiviteter i klassen.
• Sætte mobning og klassens trivsel på dagsordenen til forældremøder.
• Afholdelse af individuelle trivselsmøder med hver enkelt elev – eventuelt årligt eller halvårligt.

Klagevejledning

Elever og deres forældre har mulighed for at klage over en sag vedr. mobning. Det kan være, hvis skolen ikke har en antimobbestrategi, eller hvis der bliver reageret utilstrækkeligt ved konkrete tilfælde af fx mobning. Helt konkret kan elever og forældre klage over den handleplan, som skolelederen udarbejder senest 10 dage efter, at der er konstateret mobning. Elever og forældre klager i første omgang til skolelederen, som sammen med skolechefen vurderer klagen. Hvis der ikke gives fuldt medhold i klagen, kan du klage til Den Nationale Klageinstans for Mobning. Du finder et link nedenunder under 'relevante links'. Vær opmærksom på, at hvis du klager til klageinstansen uden først at klage til uddannelsesstedet, vil klagen først blive sendt tilbage til lokal behandling på uddannelsesstedet eller i kommunen.

Denne antimobbestrategi, gælder for skoler, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil en lokal antimobbestrategi bliver fastsat af skolebestyrelsen. Skolerne kan lade sig inspirere af den fælles kommunale.

Relevante links 

Red Barnet: 
https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/

Børnerådet - Aktionsplan til forebyggelse af mobning
Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i dagtilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser

Hvis du ønsker at klage - den nationale klageinstans mod mobning
https://dcum.dk/nkmm/hvis-du-oensker-at-klage

Børns vilkår: 
https://bornsvilkar.dk/fokus/mobning/digitalt/gode-rad-mod-digital-mobning 

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/316