Valg til Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune afholdes tirsdag den 18. november 2025 sammen med Kommunal- og regionsrådsvalget.
Valgperioden er 4 år fra 1. januar 2026 til 31. december 2029. Der skal vælges 11 medlemmer til Seniorrådet. De kandidater, der opnår flest stemmer, er valgt. Der udpeges suppleanter blandt de ikke valgte kandidater.
Du kan læse mere om Mariagerfjord Kommunes seniorråds hjemmeside.
Hvem kan stemme?
Du kan stemme til Seniorrådsvalget, hvis du er over 60 år på valgdagen 18. november 2025 og har folkeregisteradresse i Mariagerfjord Kommune.
Du får tilsendt et valgkort i din postkasse og du kan stemme samme sted, som du stemmer til kommunal- og Regionsrådsvalget d. 18. november 2025.
Brevstem til valget
Du har mulighed for at brevstemme i perioden fra og med tirsdag den 7. oktober til og med fredag den 14. november i Borgerservice Hadsund, Himmerlandsgade 9 og Borgerservice Hobro, Adelgade 30B indenfor almindelig åbningstid. Læs mere om at brevstemme her.
Brevstemmeafgivning i eget hjem
Det er muligt at brevstemme i eget hjem, hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet på valgdagen eller i Borgerservice forud for valgdagen.
Hvis du ønsker at brevstemme i eget hjem, kan du anmode om dette telefonisk ved henvendelse til Sekretariatet for Social, Sundhed og Omsorg på tlf. 97 11 34 92. Der kan fra og med tirsdag den 21. oktober frem til torsdag den 6. november kl. 18.00 anmodes og at brevstemme i eget hjem.
Du vil herefter blive orienteret telefonisk om tidspunkt, hvor to tilforordnede stemmemodtagere aflægger besøg i hjemmet for at tage imod brevstemmen.