Forebyggende hjemmebesøg til personer over 65 år

At bevæge sig frit omkring med en god balance har stor betydning for dit helbred og din sundhed. Bevæg dig, så du bevarer din krops funktionsevne. 

Hvorfor bevæge sig?

• Du får mere energi
• Du bliver mere glad
• Du får en nemmere hverdag
• Du sover bedre om natten
• Du forebygger sygdom

Sundhedsstyrelsen anbefaler at du er fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag, ud over almindeligt dagligdagsarbejde. Motionen behøves ikke være sammenhængende, men kan deles op i 2x15 min eller 3x10 min alt efter, hvad der passer dig. Sørg for at pulsen kommer op. 

Eksempler på øvelser

• Tag trapperne
• Tag cyklen i stedet for bilen
• Dans til dit yndlingsmusik
• Leg med børnebørnene
• Rejs og sæt dig fra en stol 10 gange hver dag (husk stol op af væg)
• Øv dig i at gå på ”line”
• Stå på et ben (hold evt. ved noget)
• Stå på tæer og ned igen

Sådan forebygger du fald

• Motioner hver dag
• Løft benene, undgå trippende gang.
• Spis varieret og husk at drikke
• Indret boligen med plads.
• Undgå løse tæpper/ledninger
• Få gelænder ved trappen
• Pas på våde gulve
• Tænd lys
• Gå med gode sko

Vær opmærksom på svimmelhed, det kommer ikke fordi du er blevet ældre. Kontakt din læge, hvis du oplever svimmelhed. 

Forstoppelse, diarre og ufrivillig afføring er symptomer, der kan optræde samtidig eller hver for sig.

Forebyg forstoppelse

• Spis fiberrig kost
• Drik 1½ l væske dagligt
• Dyrk motion
• Gå på toilet, når trangen melder sig

Mindsk diarre

• Spis lyst brød
• Drik surmælksprodukter
• Spis kogte grøntsager
• Spis rå, revne æbler

Ved akutte maveproblemer eller problemer gennem længere tid bør du kontakte egen læge.
Ved blod i afføringen skal du altid kontakte din læge.

En god søvn er, når du vågner veludhvilet om morgenen uden brug af vækkeur og føler dig frisk. En dårlig søvn er, når du ikke kan falde i søvn eller er vågnet flere gange i løbet af natten og ikke kan falde i søvn igen.

Når man bliver ældre, bliver man træt tidligere om aftenen og vågner tidligere om morgenen. Mangel på søvn fører til, at man kan blive træt og døsig, har koncentrationsbesvær og bliver mere glemsom.

Når vi sover sker der en vedligeholdelse af muskler og væv, immunforsvaret styrkes, stresshormonerne falder og puls, blodtryk og stofskifte samt hjerneaktivitet nedsættes.

Gode søvnråd

• Frygt ikke søvnløshed - man dør ikke af at sove dårligt og man sover ofte mere end man tror
• Løs ikke dagens problemer om natten
• Gå i seng, når du er træt
• Stå op, hvis du ikke kan falde i søvn indenfor 30 min.
• Stå op og gå i seng på samme tid hver dag
• Sov ikke om dagen
• Undgå koffein og mad med højt sukkerindhold inden sengetid
• Gå ikke sulten eller stopmæt i seng
• Foretag afslappende aktiviteter før sengetid
• Spis eventuel en banan og drik varm mælk med honning

Vær opmærksom på om du begynder at tabe dig eller tage på i vægt, uden at du kender årsagen. Kontakt i så fald din læge. 

Hjernen går ikke i stå, når den bliver ældre. Når du bliver ældre, skal du dog yde en større indsats for at holde hjernen frisk, end du behøvede som yngre. Lige som med kroppen, har hjernen brug for sund kost og motion.

De fleste kender oplevelsen af ikke at kunne finde et bestemt ord eller navn frem fra hukommelsen. Eller man glemmer indkøb, der ikke står på en huskeliste. Det er helt normalt. Men hvis man ikke kan huske navne på nær familie eller ikke kan huske, hvad man foretog sig i morges kan det være et tegn på, at der er noget i vejen.

Gode råd til at træne hukommelsen

• Løs kryds og tværs
• Tal med andre mennesker
• Lyt eller spil musik
• Vær fysisk aktiv og spis sundt
• Sov godt

Du har brug for ca. 1½ l væske om dagen. Drik som udgangspunkt vand. 

Drik gerne mere hvis:

• Du får vanddrivende medicin
• Du kaster op og har diarre
• Du har feber
• Det er varmt

Ved sygdom er det vigtigt at drikke noget med næring i, da appetitten ofte er lille.

Husk at drikke, også selvom du ikke føler tørst, så undgår du dehydrering.

Væskemangel kan føre til:

• Svimmelhed
• Hovedpine
• Balanceproblemer
• Forstoppelse
• Problemer med at huske

Urin-inkontinens er et tegn på, at enten bækkenbund, blære eller nerverne til blæren ikke fungerer som de skal.

Stress-inkontinens opstår når lukkemuskler i bækkenbund og urinrør er for svage til at holde urinrøret tæt under almindelige fysiske anstrengelser.
Behandling består i at træne bækkenbunden. Der kan eventuelt være brug for medicinsk behandling, hvilket ofte ses hos kvinder.

Trang– eller urge-inkontinens skyldes, at blæren trækker sig sammen, så vandladningen starter, selvom blæren ikke er fyldt, der ses derfor hyppige vandladninger. Vandladningstrangen er så kraftig, at man ikke har kontrol over den. Dette skyldes ofte sarte slimhinder, behandling med vanddrivende medicin eller sygdom i urinvejene. Behandlingen er ofte medicinsk. 

Overløbs-inkontinens skyldes en overfyldt blære, hvorfra urinen siver eller skvulper over. Blæren kan ikke tømmes helt ved vandladning. Dette skyldes ofte, at blæren er blevet for stor og slap, fordi man holder sig for længe. Behandling er genoptræning af blæren ved at tømme blæren regelmæssigt.

Giv dig god tid på toilettet. Gå på toilet hver 3.- 4. time.

Er du i tvivl om årsagen til inkontinens, så spørg ved egen læge. Du kan også søge råd og vejledning ved kommunens inkontinenssygeplejerske, der også er behjælpelig med ansøgning om hjælpemidler for eksempel bind og lignende. 

Knibeøvelser

Lig på ryggen med bøjede ben og fødder i underlag. Knib i bækkenbunden, så du fornemmer en lukning af endetarm. Kan også udføres sideliggende, maveliggende, siddende og stående.

Læs om vores indsats til borgere med inkontinens her. 

Vær opmærksom på om dit syn eller hørelse forandrer sig. Det er vigtigt at både dit syn og din hørelse er i orden, når du kører bil, så sørg for at få det tjekket.

• Hold rutinen ved lige
• Vær opmærksom i trafikken
• Tjek om din medicin er trafikfarlig

For al kørsel til sygehus, egen læge eller speciallæge gælder: Kan du selv—skal du selv.

Transport regionen (behandling på sygehus): Tlf. 97 64 80 30

Flextrafik (NT-kørsel): Tlf. 99 34 11 34

Handicapkørsel/kørsel egen læge/speciallæge bevilget af kommunen: Tlf. 97 11 34 33

Du kan selv gøre meget for at bevare et godt helbred længst muligt - blandt andet ved at spise sundt og varieret i kombination med en fysisk aktiv hverdag. Derved har du større mulighed for at bevare dine muskler og knoglers styrke.

For mange sker der et fald i energibehov med alderen. Det skyldes blandt andet et lavere aktivitetsniveau og for nogle en mindre appetit. I dette tilfælde er der nogle ting, du skal være opmærksom på. 

Hvis du ikke spiser så meget som tidligere, er det ekstra vigtigt, at den mindre mængde mad er mere proteinholdigt. Behovet for vitaminer og mineraler er det samme som tidligere i dit liv, mens behovet for protein er lidt større. 

De officielle kostråd:

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
• Spis frugt og mange grønsager
• Spis mere fisk
• Vælg fuldkorn
• Vælg magert kød og kødpålæg
• Vælg magre mejeriprodukter
• Spis mindre mættet fedt

Det er vigtigt at du husker at tage din medicin. Tag kun den medicin din læge har ordineret samt eventuelt håndkøbsmedicin ved behov. 

Vær opmærksom på både virkning og bivirkning af din medicin. 

Sovemedicin

Sovemedicin og beroligende medicin kan være en nødvendig hjælp i perioder. Sovemedicin er vanedannende og bør kun tages i en afgrænset periode og altid i samråd med egen læge. Hvis du ønsker at stoppe, så husk at tale med lægen inden ophør.

Ved nedsat appetit er det vigtigt at være opmærksom på kostens sammensætning, så du får dækket dine behov. Følger af underernæring kan blandt andet være: udtalt træthed, risiko for fald, nedsat hukommelse, dårligt humør, nedsat immunforsvar og dårlig gangfunktion.

Et godt råd er at indtage kost med højt fedtindhold. Brug smør, spis mandler og nødder, fløde og creme fraiche, fed ost, dessert med mere.

Spis gerne flere små måltider i løbet af dagen og husk, at det stadig er vigtigt at få motion hver dag. 

Du kan hos egen læge få en grøn recept - som giver tilskud til køb af proteindrikke.

Hold øje med din vægt.

Mange kender til nydelsen ved et glas vin eller en kold øl. Vær dog opmærksom på, at du med alderen kan reagere anderledes og at du hurtigere kan blive påvirket.

Sundhedsstyrelsen anbefaler maksimalt 10 genstande om ugen og maksimalt fire genstande ved samme lejlighed. Anbefalingerne gælder både mænd og kvinder. 

D-vitamin og calcium er vigtige i forhold til knoglerne, ikke mindst når du kommer op i årene. Efter længere tid med for lidt D-vitamin øges risikoen for at falde og for at brække knogler.

Er du over 70 år anbefales det, at du tager et dagligt tilskud på 20 μg (800 IU) D-vitamin kombineret med 800-1000 mg calcium, uanset om du drikker mælk eller spiser mælkeprodukter.

Spørg på apoteket.