Gå til hovedindhold
Miljøgodkendelse

Arden - Trinnerupvej 32 - Ændring af husdyrbrug - Offentliggørelse af miljøgodkendelse

Klagefrist 22. december 2025 kl. 23.59

Indhold

    Mariagerfjord Kommune har givet miljøgodkendelse til ændring af husdyrproduktionen på ejendommen Trinnerupvej 32, 9510 Arden.

    Sagsbeskrivelse

    Afgørelsen omhandler miljøgodkendelse til malkekøer med kvieopdræt på adressen Trinnerupvej 32. 

    Det ønskes at opføre en ny sengebåsestald til malkende køer, opsætte 2 fodersiloer ved den nye stald, udvide arealet med kalvehytter, opføre en ny gyllebeholder samt udvide ensilageopbevaringsanlægget. Herudover ønskes det at udvide den eksisterende vaskeplads og opføre et nyt maskinhus/halmlade. 

    Efter den ansøgte udvidelse bliver det samlede produktionsareal på 3.366 m2, hvormed det eksisterende produktionsareal samlet set udvides med 2.450 m2. 

    Miljøgodkendelsen vil blive afgjort efter § 16a stk. 1 i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. af 21. august 2025. 

    Du kan klage over afgørelsen

    Enhver med en retlig interesse i sagen kan klage over afgørelsen efter husdyrlovens regler. 

    En eventuel klage indsendes via Miljø- og Fødevareklagenævnets klageportal. Adgangen til klageportalen finder du enten via www.borger.dk eller www.virk.dk

    Klagefristen er 4 uger og udløber 22. december 2025 kl. 23.59. Klagen skal være modtaget senest dette tidspunkt. 

    Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder. 

    Når du klager via klageportalen, skal du betale gebyret med et betalingskort, når du har tastet din klage ind i klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. 

    Vejledning om klageregler kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.

    Mariagerfjord Kommunes afgørelse kan også indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen eller - hvis den påklages - inden 6 mdr. efter, at der foreligger endelig afgørelse. 

    Spørgsmål til afgørelsen

    Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte Meri Ann Herskind på mail landbrug@mariagerfjord.dk, eller på tlf. 97 11 36 84.