Arden - Bækvej 2 – Ændring af husdyrbrug – Offentliggørelse af ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse
Svarfrist 30. januar 2026 kl. 12.00
Mariagerfjord Kommune behandler i øjeblikket en ansøgning om tillæg 2 til miljøgodkendelse efter § 16 a stk. 4, i Husdyrbrugloven på ejendommen Bækvej 2, 9510 Arden.
Sagsbeskrivelse
Der er tale om et kvægbrug, hvor en eksisterende staldbygning ændres fra 405 m2 dybstrøelse til 390 m2 fast drænet gulv med skraber og afløb.
Der er i § 16a miljøgodkendelse fra 2019 givet tilladelse til etablering af en ny gyllebeholder på 4000 m3. Denne gyllebeholder er ikke opført og da der er 6 års udnyttelsesfrist, ansøges der på ny om etablering af gyllebeholder på 4000 m3 i tillæg 2 på adressen Bækvej 2, 9510 Arden.
Miljøgodkendelsen omfatter et fald i produktionsareal fra 3.878 til på 3.863 m2.
Miljøgodkendelsen vil blive afgjort efter § 16a stk. 4 i Husdyrbrugloven af 20. december 2006, med senere ændringer.
Skriftlig indsendelse af bemærkninger og ideer
Enhver med interesse i sagen har ret til at se ansøgningen og kommentere sagen og eventuelle indsendte kommentarer vil indgå i kommunens vurdering af projektet.
Desuden er der mulighed for at få udkast til miljøgodkendelsen tilsendt, når det foreligger.
Fristen for at komme med bemærkninger og ideer til projektet, eller ønske om at få tilsendt udkast til miljøgodkendelse, når det foreligger, er fredag den 30. januar 2026, senest kl. 12.00
Bemærkninger og ideer indsendes skriftligt til Mariagerfjord Kommune, Miljø og Klima, Østergade 22, 9510 Arden eller på mail: landbrug@mariagerfjord.dk.