Beredskabsplan for forebyggelse af negativ social kontrol

Indledning 

Denne beredskabsplan til forebyggelse, opsporing, og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, ekstremisme og radikalisering blandt børn, unge og deres familier er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i barnets lov.

Beredskabsplanen er målrettet medarbejdere i Mariagerfjord Kommune og har særlig relevans for de faggrupper, som er i direkte kontakt med børn og unge under 18 år, men er også relevant for de faggrupper, som arbejder med voksne over 18 år.

Der skelnes i beredskabsplanen mellem forebyggelse og håndtering af negativ social kontrol og ærerelaterede konflikter og forebyggelse og håndtering af ekstremisme og radikalisering.

Håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter kræver oftest forebyggelse og håndtering i relation til det enkelte barn/unge og dennes familie, mens ekstremisme og radikalisering oftest kræver forebyggelse og håndtering i en bredere kontekst end den enkelte familie.

Beredskabsplanen skal ses i sammenhæng med handleguiden vedr. Infohus Mariagerfjord, der behandler sager vedr. ekstremisme og radikalisering. Snitfladerne er også beskrevet i denne beredskabsplan.

Hvis du er i tvivl skal du altid kontakte Familierådgivningen eller Infohus Mariagerfjord for 
vejledning

Formål

Formålet med beredskabsplanen er, at give en generel information og viden omkring æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol, ekstremisme og radikalisering og hvordan du som medarbejder skal handle, hvis du får viden eller mistanke om, at et barn eller en ung er udsat for negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, ekstremisme eller radikalisering.

Beredskabsplanen har dermed til formål er at understøtte, at alle medarbejdere kender deres rolle og ansvar i forhold til at opdage og handle på mistanke om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier.

Beredskabsplanen beskriver, hvordan sager om negativ social kontrol mv. over for børn og unge, der udøves af familien eller netværket forebygges, opspores og håndteres. 

Beredskabsplanen skal ses som et et supplement til øvrige handleplaner og vejledninger vedr. børn- og unges trivsel og i relation til Mariagerfjord Kommunes børne- og ungepolitik. 

Definitioner af begreber

Alle former for mistanke om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter eller ekstremisme skal tages alvorligt. Det er afgørende, at professionelle besidder den nødvendige viden til at identificere og støtte børn og unge, så de føler sig trygge ved at fortælle om potentielle oplevelser med disse udfordringer. Selv hvis mistanken ikke fører til retlige konsekvenser, indikerer enhver form for adfærd eller tegn på disse problemstillinger, at barnet eller den unge er i mistrivsel og har brug for hjælp fra professionelle til at trives igen.

For at identificere indikationer på negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme og handle hensigtsmæssigt på en viden eller bekymring, kræves det en klar definition af begreberne og de tilknyttede emner.

Dette afsnit vil derfor være en beskrivelse af begreberne indenfor dette område. 

Æresrelaterede konflikter

Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til et eller flere familiemedlemmers opfattelse af, at et andet familiemedlem har krænket familiens ære.

Disse konflikter kan opstå, for eksempel hvis en person har en kæreste eller identificerer sig som homoseksuel. Både piger og drenge kan blive berørt af æresrelaterede konflikter.

I nogle tilfælde kan æresrelaterede konflikter eskalere og føre til negativ social kontrol.

Nogle af de advarselssignaler, som børn og unge, der er blevet udsat for negativ social kontrol, typisk viser, inkluderer:

• Mistrivsel, koncentrationsbesvær og stress.
• Psykiske problemer og udsat for fysisk vold.
• At der leves et dobbeltliv.
• Tydelig alders- og kønshierarki i familien.
• Isolation fra andre fællesskaber såsom skole, uddannelse eller fritidsaktiviteter, og primært omgås andre familiemedlemmer.

Negativ social kontrol

Negativ social kontrol er en form for social kontrol, der forekommer i alle kulturer og indebærer at påvirke en persons adfærd i en bestemt retning gennem kontrol. Det manifesterer sig i hverdagslivet og i interaktionen mellem mennesker, herunder ofte i børneopdragelsen. Af den grund kan grænsen mellem børneopdragelse og negativ social kontrol til tider være vanskelig at skelne.

Målgruppen for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter er bred, da alle potentielt kan blive udsat for det eller stå i en æresrelateret konflikt, ligesom de også kan udøve det mod andre.

Negativ social kontrol opstår, når børn og unge, der er udsat for social kontrol mistrives og/eller forhindres i at udvikle sig eller udleve deres rettigheder. Der er der tale om negativ social kontrol, når individet gennem pres, tvang eller vold begrænses i sin livsudfoldelse og ret til selvstændige valg angående eget liv og fremtid.

Det kan eksempelvis handle om:

• Krav om specifik påklædning.
• Overvågning og tjek af telefon og mails samt opfordring til at holde øje med søskende i offentlige rum.
• Forbud mod fritidsaktiviteter eller socialt liv.
• Begrænsninger i valg af uddannelse, venner eller kærester.
• Det kan også involvere isolation, trusler, verbale chikaner, psykisk og fysisk vold, samt tvungen udlandsophold eller genopdragelsesrejser.

Negativ social kontrol praktiseres primært af familien, men det kan også forekomme mellem børn og unge selv, hvor nogle kan befinde sig i en dobbeltrolle som både udsatte og udøvere af negativ social kontrol, eksempelvis overfor søskende.

Ekstremisme

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.

Ekstremistiske miljøer og ideer er endvidere ofte karakteriseret ved:

• Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder.
• Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati.
• Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.
• Lukkethed og fokus på et opfattet modsætningsforhold mellem 'os' og 'dem'

Ekstremisme er et fænomen under løbende forandring og kommer til udtryk på mange forskellige måder. For eksempel ved at emner som migration, globalisering, væbnede konflikter, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, kønsidentiteter m.v. behandles på nye måder eller tages op i nye sammenhænge, hvor man – implicit eller eksplicit – søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger.

Radikalisering

Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.

Termen ”radikalisering” er omdiskuteret. I forskningen går man i stigende grad bort fra at benytte termen, men taler for eksempel om ”pathways” eller ”veje ind og ud af ekstremisme”.

Både erfaring og forskning viser, at alle individers og gruppers veje til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem faktorer på samfunds-gruppe-og individniveau. 

Generel forebyggelse

Med udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børne- og ungepolitik arbejder vi ud fra et børnesyn, hvor dét at være barn har værdi i sig selv. Børn og unge skal fra starten af livet opleve sig værdsat, føle tilhør, mening og engagement samt have mulighed for at bidrage til fællesskabet. Tryghed og tilhørsforhold i fællesskaberne opnås blandt andet gennem tolerance, åbenhed og accept af forskelligheder.

Dette afspejles i vores pædagogiske tilgang i vores dagtilbud, skoler mv., som danner rammen om et trygt, omsorgsfuldt og udviklende miljø for børn og unge. Alle medarbejdere skal gennem åbenhed, tolerance og accept bidrage til at skabe en kultur, hvor det er muligt og trygt at tale om tegn og signaler på negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme med både kolleger, ledere, børn og unge.

Vi har sammen med forældrene en særlig rolle i at styrke børn og unges dannelse og livsduelighed. Det er vigtigt, at børn og unge er rustede til at kunne klare hverdagen med alle dens glæder og udfordringer. Det gælder både i den fysiske og den digitale verden.

Børn og unge skal være omgivet af voksne, der viser, at de kan lide dem, som går forrest og inspirerer, og som går bagved og støtter. Det betyder, at voksne skal være rollemodeller for børn og unge, skal sætte tydelige grænser og rammer, samt tage hensyn til børn og unges forudsætninger, meninger og følelser.

For at forældre og ansatte i skoler, dagtilbud og andre institutioner skal kunne tale om og reagere på bekymringer, problemer og mistanke, skal der være et godt og åbent arbejdsmiljø.

Det er også vigtigt, at institutionen udadtil signalerer åbenhed, så personale og forældre oplever, at de kan komme frem med tanker og bekymringer.

Forudsætningen for dette er et godt samarbejde med forældrene. I den forbindelse skal de ansatte være gode til at kommunikere og støtte forældrene i deres forældrerolle gennem formidling, vejledning og guidning.

Opsporing 

Tegn og signaler - hvad skal du lægge mærke til?

Du skal være opmærksom på, at tegnene herunder er vejledende og dermed ikke kan bruges som tjekliste.

Tegn på negativ social kontrol

Negativ social kontrol kendetegnes som handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. 

Nedenstående er forskellige eksempler på, hvordan begrænsninger og restriktioner kan komme til udtryk.

Negativ social kontrol kan blandt andet være karakteriseret ved:

• Begrænset adgang til eller forbud mod uddannelse, fritidsjob og fritidsaktiviteter.
• Afhentning efter skole- eller arbejdstid, så barnet eller den unge kommer direkte hjem.
• Uanmeldte kontrolbesøg på skole.
• Brødre dominerer og adfærdsregulerer søstre – fx i tilfælde af at søstre opfører sig ”for dansk”.
• Mikroovervågning som fx tjek af opkald, sms, e-mails og forbud mod særlige apps eller overvågning via GPS.
• Begrænsninger og kontrol af sociale relationer og digital adfærd på de sociale medier.
• Forbud mod eller begrænset deltagelse i sociale aktiviteter, såsom lejrskole, fødselsdage og fester.
• Begrænset tros-, tanke og ytringsfrihed.
• Begrænsninger i valg af kæreste.
• Begrænsninger i valg af påklædning, forbud mod og påbud om specifik påklædning.
• Skolefravær og længere ferieophold i udlandet, som kan have karakter af genopdragelsesrejse.
• Forbud mod eller begrænset deltagelse i gruppearbejde, bad efter idræt, seksual- og svømmeundervisning.
• Kontrol børn og unge imellem eksempelvis fra søskende eller venner.
• Mødomsrekonstruktioner.
• Tvungen kontrol af mødom ved læge.
• Følelse af stress og skam forårsaget af pres fra familie og nærmiljø for at opretholde ”æren".

Tegn på æresrelaterede konflikter

Æresrelaterede konflikter kan blandt andet være karakteriseret ved:

• Isolering.
• Indespærring.
• Følelsesmæssig afpresning.
• Trusler.
• Vold.
• Genopdragelsesrejse.
• Seksualitet, mødomsforestillinger og tvungen kontrol af mødom ved læge.
• Tvungen forlovelse eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed.
• Tvangsægteskab.

 Tegn på ekstremisme

Det kan være svært at vide, om der er grund til at være bekymret. Men der er en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på, om en person er involveret i ekstremisme eller er på vej til at blive det.

Hvis flere af nedenstående tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at reagere, så det kan blive undersøgt, om der er grund til bekymring.

Ekstremistiske miljøer kan bl.a. være karakteriseret ved at personen:

•  Udviser voldsparathed, fx ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød.
• Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret.
• Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber.
• Truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre.
• Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber.
• Udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier.
• Viser stor optagethed af en bestemt sag eller person.
• Udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger.
• Har en prædikende og moraliserende adfærd.
• Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler.
• Færdes i miljøer med let adgang til våben.
• Har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger.
• Isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber.
• Afbryder uddannelse, opsiger fritidsjob og anden tilknytning til det omgivende samfund.

Handlevejledning 

Sådan gør du, hvis du bliver bekymret i forhold til negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter.

Hvis du oplever ovenstående tegn hos et barn eller en ung på negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter eller i øvrigt bliver bekymret, skal du underrette jf. nedenstående.

Hvis du oplever tegn hos et barn eller en ung på ekstremisme eller radikalisering skal du følge vejledningen i det virtuelle Infohus.

Underretningspligt

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

Du har skærpet underretningspligt som offentlig ansat

Det er vigtigt, at hvis din bekymring handler om noget som familien udsætter barnet/den unge for, skal forældrene ikke orienteres.

Som offentligt ansat har du en skærpet underretningspligt efter barnets lov § 133. Det betyder, at du har pligt til at underrette Familierådgivningen, hvis du i dit arbejde får grund til at antage:

• At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte.
• At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold.
• At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
• At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.

I underretningen, som skal fremsendes skriftligt, skal du beskrive så præcist som muligt, hvad du har observeret, og hvorpå din bekymring for barnet beror.

Du kontakter Familierådgivningen således

For sparring og rådgivning indenfor almindelig arbejdstid kontakter du din sædvanlige rådgiver eller ringer på Mariagerfjord Kommunes hovednummer 9711 3000 og beder om at tale med Familierådgivningen.

Hvis du står med en akut sag ringer du på Familierådgivningens vagtnummer: tlf. 5128 7523.

Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung, udenfor almindelig åbningstid, ringer du til Politiet på 114. 

Hvad sker der når du har sendt en underretning, som fagperson der arbejder med børn/unge i hverdagen?

Familierådgivningen vurderer alle underretninger indenfor 24 timer i forhold til om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet/den unge.

Når du har underrettet, vil du modtage en kvittering inden seks arbejdsdage. Kvitteringen er din garanti for, at din underretning er nået frem til rette vedkommende. Som underretter bliver du ikke part i sagen, men som offentligt ansat har du som udgangspunkt ret til at blive orienteret om, hvorvidt din underretning har ført til en afdækning, iværksættelse af børnefaglig undersøgelse eller en støttende indsats i forhold til barnet.

Det vil være Familierådgivningen, som vurderer om det skal politianmeldelse ud fra individuelle vurderinger og i samrådet med politiet.

Du kan altid få vejledning ved at henvende dig til Familierådgivningen.

Hvis din daglige opgave knytter sig til barnet, vil du stå i nogle dilemmaer, som du skal rumme i den tid, det tager at få sagen afklaret. Du skal måske se forældrene i øjnene hver dag uden at fortælle dem noget. Du skal finde ud af, hvordan du agerer i forhold til det pågældende barn. Du skal også finde ud af at være i en kollegial sammenhæng, hvor du og din leder måske er de eneste, der har kendskab til sagen.

Din vigtigste opgave i denne periode er at holde fokus på barnet eller den unge. Prøv at give det involverede barn eller den unge den nødvendige støtte, samtidig med at den vante struktur og hverdag omkring barnet opretholdes. Krisereaktioner hos de voksne kan traumatisere barnet yderligere. Hvis barnet eller den unge fortæller dig noget omkring den negative sociale kontrol, den æresrelaterede konflikt eller ekstremisme, så prøv ikke at reagere for voldsomt, men anerkend det gode i, at barnet eller den unge fortæller dig om det. Bekræft barnets eller den unges egne grænser og dets ret til at sige fra.

Skriv ned, hvad barnet eller den unge fortæller dig, og undlad at udspørge barnet eller den unge, da det kan påvirke politiets efterforskning. Som leder skal du støtte de medarbejdere, der er involveret i sagen, i at kunne rumme uvisheden.

Hvad sker der når du har sendt en underretning, hvis du ikke arbejder med børn/unge i hverdagen?

Familierådgivningen vil bekræfte modtagelsen af din underretning samt evt. orientere dig om, hvorvidt din underretning har ført til en afdækning, iværksættelse af børnefaglig undersøgelse eller en støttende indsats. Hvis din normale rolle i forhold til barnet ikke er den daglige kontakt, skal du forberede dig på, at du ikke bliver en del af den fremadrettede proces. Det skyldes både tavshedspligten og hensynet til politiets eventuelle arbejde i sagen.

Sådan behandler Familierådgivningen en sag om mistanke om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter

Familierådgivningens primære opgaver er, at beskytte barnet mod eventuel negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter og sikre, at barnet får den hjælp og støtte, som det har behov for.

Familierådgivningen handler efter den til enhvertid gældende lovgivning, regler og retningslinjer, når der modtages en underretning om mistanke om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter.

Familierådgivningen skal indenfor 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte støttende indsatser over for barnet eller den unge. 

Familierådgivningen tager altid kontakt til Sikkerhedskonsulenterne (nc-maerk.dk) ved Mærk (Nationalt videnscenter mod ærerelaterede konflikter) for at få råd og vejledning.

Hvis Familierådgivningen modtager en underretning om et barn eller en ung, som der allerede er iværksat støttende indsats over for, genvurderes sagen med deltagelse af én eller flere personer, der ikke tidligere har deltaget i sagens behandling.

Ved en underretning om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter vil børne- og ungerådgiveren afholde en samtale med barnet eller den unge, medmindre barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod det.

Sådan gør du, hvis du bliver bekymret eller får mistanke om ekstremisme eller radikalisering

I tilfælde af bekymring eller mistanke om ekstremisme eller radikalisering skal du ikke sende en underretning, hvis du mistænker eller har viden om, at et barn/ung er involveret i eller udsat for ekstremisme eller radikalisering skal du kontakte Info-hus Mariagerfjord, som vil foretage en vurdering af sagen.

Infohus Mariagerfjord kan vejlede om håndtering af radikalisering og ekstremisme. 

Du kontakter Info-hus Mariagerfjord her: 
TLF: 3036 3514 eller 2053 6174

Når du kontakter Info-hus Mariagerfjord sker følgende:

• Når du kontakter Info-hus Mariagerfjord vedr. mistanke eller viden om, at et barn eller en ung er udsat for radikalisering og ekstremisme får du altid vejledning og rådgivningen om, hvordan du skal håndtere situationen.
• Infohus Mariagerfjord vil herefter overtage sagen til vurdering.
• Der vil herefter ske en afdækning og håndtering af radikalisering og ekstremisme i grupper eller hos enkeltpersoner i samarbejde med Politiet.
• Infohus Mariagerfjord vil vurdere og håndtere bekymringshenvendelser vedrørende borgere, der udviser tegn på ekstremisme eller radikalisering, undersøge om der er tale om radikalisering, og hvordan det i givet fald kommer til udtryk samt anbefale mulige handlinger.

Opsporende indsats i forhold til ekstremisme og radikalisering

Den opsporende indsats opsporer og hjælper dagligt børn og unge, der af forskellige årsager er i mistrivsel.

Den opsporende indsats er i Mariagerfjord Kommune forankret i SSP under Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked. Den opsporende indsats er forankret i Barnets lov.

I en opsporende indsats er der ved første henvendelse ingen journaliseringspligt, medmindre der er tale om en bekymring for et barn eller en ung. Den opsporende indsats kan kontaktes via Infohus Mariagerfjord.

Du kan kontakte Infohus Mariagerfjord her: TLF: 3036 3514 eller 2053 6174

Den opsporende indsats er forankret i Infohus Mariagerfjord hos SSP-konsulenterne, under Familie, Uddannelse og Arbejdsmarked. SSP-konsulenterne er Infohus Mariagerfjords primære videnspersoner vedrørende sager om ekstremisme og radikalisering.

SSP-konsulenterne i Infohus Mariagerfjord har kontaktfladen til Sikkerhedskonsulenterne (den nationale sikkerhedskonsulentordning) og er uddannet til at spotte børn og unge, der er udsat for negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme. 

I konkrete sager vil der blive foretaget en vurdering i samarbejde med Sikkerhedskonsulenterne i forhold til, om der skal tilbydes en plads på krisecenter eller i et Safehouse.

Sådan behandler Infohus Mariagerfjord en sag om mistanke om ekstremisme eller radikalisering

Infohus Mariagerfjords primære opgaver er at beskytte et barn eller ung mod eventuel ekstremisme eller radikalisering og sikre, at barnet/den unge får den hjælp og støtte, som det har behov for i samarbejde med Familierådgivningen.

Infohus Mariagerfjord handler efter den til enhver tid gældende lovgivning, regler og retningslinjer, når der modtages eller opspores en mistanke eller viden om ekstremisme eller radikalisering i et samarbejde med Familierådgivningen, Sikkerhedskonsulenterne og Politiet.

Infohus Mariagerfjord Kommune

Infohus Mariagerfjord Kommune behandler bekymringer om børn og unge med henblik på at forebygge ekstremisme og radikalisering.

Fokus i arbejdet er at fremme børn og unges trivsel som led i forebyggelse. Dette foregår i tæt samarbejde mellem afdelingerne i Mariagerfjord Kommune, Infohus Mariagerfjord og Politiet.

Infohus Mariagerfjord er organisatorisk placeret under Familie, Uddannelse og Arbejdsmarked i Mariagerfjord Kommune.

Ved håndtering af mistanke eller viden om ekstremisme eller radikalisering samarbejdes der ad hoc og koordinerende mellem følgende afdelinger. Det vil afhænge af den konkrete sag, hvem der er relevant at inddrage.

• Chef for Familie, Uddannelse og Arbejdsmarked.
• Infohus Mariagerfjord, SSP-konsulenter.
• Leder af Familierådgivningen og Ressourcecenteret.
• Leder af Sundhedspleje.
• Leder af barnet/den unges dagtilbud/skole.
• Leder af Team samlet sagsbehandling.
• Leder af Integration.
• Leder af Sygedagpenge.
• Leder af Ungecenteret.
• Leder af Job og Uddannelse.
• Leder af social støtte 

Hvis der er mistanke eller viden om ekstremisme eller radikalisering kontaktes Infohus Mariagerfjord altid. Infohus Mariagerfjord kontakter Familierådgivningen, Sikkerhedskonsulenterne og Politiet i forhold til afdækning af bekymringen.

Hvis der er behov for yderligere afdækning indledes et koordinerende samarbejde med øvrige myndigheder på tværs af Kommunen jf. ovenstående. Der er mødepligt til mødet, da bekymringer kan opstå akut. Det er vigtigt, at deltagelse i et opstarts/koordineringsmøde altid prioriteres forud for andre møder.

Infohus Mariagerfjord er altid tovholder på det koordinerende samarbejde. Ved opstart af et samarbejde indkalde Infohus Mariagerfjord til et opstartsmøde med lederne fra de relevante afdelinger, der har kendskab til barnet eller den unge samt en repræsentant fra Politiet.

På opstartsmødet drøftes sagerne fortroligt. Oplysningerne kan deles uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til det videre samarbejde, jf. retsplejelovens § 115.

På opstartsmødet afdækkes bekymringen nærmere ved at anvende vurderings-værktøjet fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Den afdeling der har størst kendskab til barnet eller den unge, er ansvarlig for at koordinere den videre forebyggende indsats i samarbejde med SSP-konsulenterne i Infohus Mariagerfjord. Dette kan blandt andet ske ved en intensivering af en allerede eksisterende indsats eller ved iværksættelse af supplerende indsatser. 
Den fremadrettet indsats aftales på møde med Infohus Mariagerfjord. 

Pressehåndtering

Al håndtering og kontakt til pressen sker via Mariagerfjord Kommune fra Chef eller Direktør for Familie, Arbejdsmarken og Uddannelse.

Beredskabsplanen revideres løbende ved behov, men som minimum hvert fjerde år.