Gå til hovedindhold
Høring

Oue - Fimmersdal Bæk - Restaurering - Høring

Høringsfrist 17. december 2025 kl. 23.59

Indhold

    Mariagerfjord Kommune har udarbejdet restaureringsprojekt for vandløbet Fimmersdal Bæk. Vandløbet er et tilløb til Villestrup Å og løber som åbent vandløb ned gennem Fimmersdal hvor det ca. 170 m inden udløb i Villestrup Å løber i en rørledning, der ender i Villestrup Å. Rørledningen er i dårlig stand med store jordfaldshuller og vandet løber visse steder op på terræn. 

    I forbindelse med LIFE Natureman projektet er der identificeret mindst én gammel kilde i engen, der er drænet væk via den nævnte rørledning. I samarbejde med lodsejeren er der udarbejdet et projekt som skal restaurere kildevældet og bringe vandet tilbage til terræn, samtidig med at det rørlagte vandløb åbnes og bringes til terræn. Der vil herefter være åbent vandløb på hele den nederste strækning.

    Projektet fremlægges hermed i 8 ugers offentlig høring efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. , § 24.

    Yderligere oplysninger om projektet kan findes i projektbeskrivelserne som kan ses her eller fås ved henvendelse til Mariagerfjord Kommune, Jens Peter Neergaard, mail jepne@mariagerfjord.dk eller tlf. 97 11 36 23.

    Eventuelt forslag til ændringer eller indsigelser mod projektet skal indgives skriftligt til Mariagerfjord Kommune, Natur, Adelgade 30B, 9500 Hobro, senest 17. december 2025, kl. 16:00, gerne på officiel mail raadhus@mariagerfjord.dk, reference: Jens Peter Neergaard.