Annoncer


Arden - Marienborgvej 7 - Miljøtilladelse til etablering af husdyrbrug - Afgørelse

Afgørelse

Mariagerfjord Kommune har givet miljøtilladelse til etablering af et husdyrbrug, til ejen-dommen Marienborgvej 7, 9510 Arden.

Miljøtilladelsen omfatter etablering af et hestehold. Husdyrbruget etableres med produk-tionsareal på 740 m2 til hestehold i stald 1, 2 og 3, samt et mindre gede-/fårehold i stald 1. Derudover gives der tilladelse til etablering af en ridehal på 1.540 m2 vest for ridebanen. I forbindelse med § 16b miljøtilladelsen lovliggøres tidligere etableret rondel (rund bane) på 360 m2 og ridebane på 1.200 m2.

Miljøtilladelsen er meddelt efter § 16b i Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug af 20. december 2006, med senere ændringer.

Du kan klage over afgørelsen
Enhver med en retlig interesse i sagen kan klage over afgørelsen efter husdyrlovens regler.

En eventuel klage indsendes via Miljø- og Fødevareklagenævnets klageportal. Adgangen til klageportalen finder du enten via borger.dk eller virk.dk.

Klagefristen er 4 uger og udløber tirsdag 14. maj 2019, kl. 23.59. Klagen skal være modtaget senest dette tidspunkt.

Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager
indbetaler et gebyr på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder.

Når du klager via klageportalen, skal du betale gebyret med et betalingskort, når du har tastet din klage ind i klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage.

Vejledning om klageregler kan findes på Natur- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.

Mariagerfjord Kommunes afgørelse kan også indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen eller - hvis den påklages - inden 6 mdr. efter, at der foreligger endelig afgørelse.

Spørgsmål til afgørelsen
Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte Kristina Rasmussen Christensen, e-mail: krchr@mariagerfjord.dk, eller på tlf. 97 11 36 60.

Tilhørende filer


Tider og frister


Offentliggjort d.:
16 april 2019 08:00
Klagefrist d.:
14 maj 2019 23:59

  Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?