Gå til hovedindhold
Høring

Kastbjerg Ådal - Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Offentlig høring

Høringsfrist 10. marts 2024 kl. 23.59

Indhold

    Hvad er Natura 2000-handleplaner?

    Den 3. juli 2023 offentliggjorde Miljøstyrelsen de endelige Natura 2000-planer for tredje planperiode (2022-2027). Miljøstyrelsen har udarbejdet Natura 2000-planer for samtlige 257 Natura 2000- områder i Danmark. Hver Natura 2000-plan indeholder langsigtede målsætninger for naturen i området, samt en oversigt over de indsatser, der skal gennemføres i planperioden 2022-2027. 

    Natura 2000-planerne 2022-2027 har overordnet fokus på:

    • Mere naturlige processer og naturens robusthed 
    • Sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder
    • Bekæmpe invasive arter 

    De statslige Natura 2000-planer kan ses her.

    Mariagerfjord Kommunes otte Natura 2000-områder som er helt eller delvist beliggende i kommunen. For disse otte områder er der udarbejdet udkast til Natura 2000-handleplaner i samarbejde med de kommuner vi deler områderne med samt Miljøstyrelsen. Udkastene sendes nu i offentlig høring i minimum 8 uger. Handleplanerne beskriver den indsats, der skal igangsættes i Natura 2000-områderne inden udgangen af 2027 – dog udgangen af 2033 for skovbevoksede fredskovspligtige arealer. 

    Projekter på private lodsejeres arealer gennemføres i videst muligt omfang gennem frivillige aftaler. Der findes blandt andet en række understøttende tilskudsordninger, som kan søges gennem Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen, samt midler til Life-projekter som medfinansieres af EU. 

    Kastbjerg Ådal

    Natura 2000-handleplanen for Natura 2000-område (nr. 223) Kastbjerg Ådal omfatter arealer i Mariagerfjord og Randers Kommune. Planen omfatter endvidere arealer, der er skovbevoksede og fredsskovspligtige hvor Miljøstyrelsen er myndighed for gennemførelse af handleplanen.

    Høringssvar

    Enhver med interesse i sagen, har mulighed for at komme med høringssvar i offentlighedsperioden.

    Bemærkninger eller kommentarer til forslaget skal sendes på mail til raadhus@mariagerfjord.dk.

    Høringsfristen er 10. marts 2024.

    Spørgsmål til afgørelsen

    Hvis du har spørgsmål til handleplanerne kan du kontakte Lise Frederiksen, lifre@mariagerfjord.dk eller tlf. nr. 97 11 36 81.

    Sidst opdateret: 12. januar 2024

    Bilag