Mariager - Havndalvej 7-9 - Lokalplan 205/2025 for boliger på Sødisbakke og Kommuneplantillæg nr. 9 - Endelig vedtagelse
Klagefrist 10. oktober 2025 kl. 23.59
Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune har på deres møde den 8. september 2025 besluttet at endeligt vedtage lokalplan 205/2025 for boliger til Sødisbakke samt tillæg nr. 9 til Mariagerfjord Kommuneplan 2025.
Lokalplanens baggrund og indhold
Region Nordjylland ønsker at udbygge institutionen Sødisbakke med flere boligenheder.
Dette ønsker Mariagerfjord Kommune at give mulighed for med lokalplan 205/2025. Den nye bebyggelse, som lokalplanen giver mulighed for at opføre, kommer til at ligge løsrevet fra den oprindelige og bevaringsværdige bebyggelse. Lokalplanen giver derfor mulighed for at opføre en mere moderne og tidssvarende bebyggelse ligesom tilfældet var med lokalplan 45/2011. I lokalplanen gives der blandt andet mulighed for at opføre bebyggelse med fladt tag, saddeltag eller med ensidig taghældning, men for at give sammenhæng i bebyggelsen som helhed, skal de nye bygninger opføres i gule mursten eller i træ ligesom den øvrige bebyggelse på Sødisbakke.
Kommuneplantillæggets indhold
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2024, da en del af lokalplanområdet ligger uden for kommuneplanens rammer. I tillægget udvides det eksisterende rammeområde MAR.O.18 til at omfatte hele lokalplanområdet og desuden den del af det eksisterende rammeområde MAR.B.11, som ikke er omfattet af fredskovspligt. Den resterende del af rammeområde MAR.B.11 aflyses.
Dermed bringes lokalplanen i overensstemmelse med Kommuneplan 2024.
Høringssvar
Der er indkommet tre høringssvar til lokalplanen og ét høringssvar til kommuneplantillægget inden udløbet af høringsperioden.
Lokalplanen er vedtaget endeligt uden ændringer i forhold til det offentliggjorte lokalplanforslag, mens der i kommuneplantillægget er tilføjet et afsnit omkring bilag IV-arter.
Lokalplanens retsvirkninger
Der må ikke retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser medmindre, der meddeles dispensation efter Planlovens §§ 5u, 19 eller 40.
Klagevejledning
Klagevejledning kan ses under bilag her på siden.
Spørgsmål og bemærkninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planafdelingen på telefon 97113000 mandag til onsdag fra kl. 13:00 til 14:30, samt torsdag fra kl. 13:00 til 16:30.
Du er også velkommen til at skrive en mail til plan@mariagerfjord.dk eller sende et brev til Plan og Byg, Adelgade 30B, 9500 Hobro.