Gå til hovedindhold

Veteranpolitik

Veteranpolitikken tager sit afsæt i Danmarks overordnede veteranpolitik, som er rammesættene for, hvordan samfundet anerkender og støtter veteraner og deres pårørende.

Indhold

    Mariagerfjord Kommune - et godt sted at leve bo og arbejde

    En veteran er en person, der har været udsendt i mindst én international mission af den danske stat. Mariagerfjord Kommune anerkender kommunens veteraner for den indsats, de har ydet. De fleste veteraner vender hjem uden mén. En mindre del har behov for hjælp og støtte til håndtering af fysiske, psykiske og sociale belastninger som følge af udsendelsen.

    Forsvaret har en række indsatser for udsendte og pårørende forud for, under og efter en militær udsendelse, herunder Veterancentret. Veterancentret er etableret under forsvaret og yder soldater, veteraner og deres pårørende livslang støtte og rådgivning, relateret til udsendelsen. Ligeledes har Veterancentret en væsentlig rolle i koordinering af tilbud til veteraner i stat, kommune, regioner og frivillige organisationer. 

    Mariagerfjord Kommune arbejder på, at alle veteraner og deres pårørende skal opleve kommunen som et godt sted at leve, bo og arbejde. Der er fokus på at anerkende deres kompetencer og ressourcer - også i situationer hvor der er behov for støtte som følge af udsendelsen.

     

    Mariagerfjord Kommunes Veteranpolitik afspejler, at vi vil:

    • anerkende veteraner for den indsats, de har ydet.
    • øge kendskabet til målgruppen og understøtte en sammenhængende og koordineret indsats. Dette såvel i eget regi som i samspil med andre aktører og interessenter på området.
    • støtte veteraner og deres pårørende ved behov indenfor de områder, hvor kommunen løser eller medvirker til at løse opgaver.
    Sidst opdateret: 25. august 2025