Annoncer


Hobro - Skivevej - Lokalplan 136 - Forslag til ophævelse

Lokalplan

Byrådet i Mariagerfjord Kommune har på møde den 28. maj 2020 vedtaget Forslag til ophævelse Lokalplan 136 for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen, som hermed sendes i offentlig høring.

Formål og Baggrund
Mariagerfjord Kommune har på grundejers anmodning udarbejdet forslag til ophævelse af Lokalplan 136 for et boligområde mellem Skivevej og jernbanen i Hobro. Ejer ønsker ikke længere at lave boliger på arealet, da han har behov for areal til at udvide en virksomhed, der ligger umiddelbart uden for lokalplanområdet.

Området er omfattet af grundvandsinteresser, så der vil blive stillet krav om, at de erhverv/funktioner der fremover ønskes placeret i området ikke må true grundvandet.

Mariagerfjord Kommune har på baggrund af dette udarbejdet forslag til ophævelse af Lokalplan 136. Lokalplanområdet omfatter ca. 3,5 ha af matr.nr. 1ar, Hald-Tolstrup By, Øls.

lokalplanområdet, der ønskes ophævet, kan ses på kortbilaget på denne side. Lokalplanområdet er vist med en sort omkrans. Det skraverede gule areal er mose og det skraverede blå areal er en sø, begge dele er beskyttet natur efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og må ikke ændres uden forudgående dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.

Planloven
I henhold til Planlovens § 33, stk. 1, nr. 2 kan Mariagerfjord Kommunes Byråd beslutte at ophæve lokalplanen, når udviklingen inden for området ikke længere er mulig, uden der udarbejdes ny lokalplan eller gives dispensation.
 
Beslutningen kan først træffes efter at Mariagerfjord Kommune har offentliggjort forslag til ophævelse med en frist på mindst fire uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslag om ophævelse.
 
Områdets status som byzone opretholdes, og anvendelsen reguleres derefter alene af kommuneplanens bestemmelser. Når lokalplanen er ophævet vil fagenheden udarbejde et forslag til kommuneplantillæg, der ændrer kommunenplanrammen fra boligområde til erhvervsområde.

Offentlig høring af forslaget
Forslaget fremlægges til offentlig høring i 4 uger. I den periode har alle mulighed for at komme med bemærkninger eller indsigelser til forslaget. Efter høringsperiodens udløb vil Byrådet behandle alle henven¬delser og efterfølgende vurdere, om forslag om ophævelse af lokalplan 136 kan godkendes eller ej.

Høringsfristen er den 3. juli 2020. Eventuelle indsigelser, bemærkninger mv. skal sendes på mail til raadhus@mariagerfjord.dk eller som brev til Mariagerfjord Kommune, Teknik og Byg, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro inden denne dato.

Forslaget kan ses her på siden samt på biblioteket, i borgerservice og på www.plandata.dk, hvor det er fremlagt fra den 5. juni 2020. Hvis du er interesseret i at vide mere om forslaget, er du velkommen til at kontakte Teknik & Byg.

Lokalplan 136 som ønskes ophævet kan desuden ses på kommunens hjemmeside eller på Plandata.dk.

Miljøvurdering af planforslaget
I henhold til ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer og af Konkrete Projekter (VVM)” er der ved udarbejdelse eller ændring af planforslag foretaget en screening af miljøpåvirkninger. Screeningen er indeholdt vedlagt som bilag, og resultatet af screeningen er, at forslaget ikke får væsentlige indvirkninger på miljøet. Mariagerfjord Kommune har derfor truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

Klagevejledning til screeningen er vedlagt som bilag.

Dine bemærkninger til høringsforslaget vil blive offentliggjort
Dine bemærkninger vil blive behandlet i det høringsnotat, som vil blive fremlagt for politikerne ved lokalplanens næste politiske behandling. Her skal politikerne tage stilling til, om planen skal vedtages endeligt.

Spørgsmål og bemærkning
Hvis I har spørgsmål til dette brev, er I velkomne til at kontakte mig på 97113680 eller på bhald@mariagerfjord.dk.

Tilhørende filer


Tider og frister


Offentliggjort d.:
05 juni 2020 08:00
Høringsfrist d.:
03 juli 2020 23:59

  Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?