Annoncer


Hobro - Hannerupvej 164 - Ændring af husdyrbrug - Miljøtilladelse

Tilladelse

Mariagerfjord Kommune har givet miljøtilladelse til ændring af dyreholdet for husdyrbruget, til ejendommen Hannerupvej 164, 9500 Hobro.

Tilladelsen omfatter det samlede husdyrbrug, som kommer til at bestå af et grisehold med et samlet produktionsareal på 391 m2.

Tilladelsen omfatter en tilladelse til en fleksibel drift i det bestående anlæg, som betyder, at ansøger vil kunne producere enten smågrise, slagtegrise eller en kombination heraf.
Der foretages ingen ændringer i det bestående staldanlæg.

Miljøtilladelsen er meddelt efter § 16b i Lov om Miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, med senere ændringer.

Du kan klage over afgørelsen
Enhver med en retlig interesse i sagen kan klage over afgørelsen efter husdyrlovens regler.

En eventuel klage indsendes via Miljø- og Fødevareklagenævnets klageportal. Du klager via klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk.

Klagefristen er 4 uger og udløber onsdag den 20. oktober 2021, kl. 23.59. Klagen skal være modtaget senest dette tidspunkt.

Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder.

Når du klager via klageportalen, skal du betale gebyret med et betalingskort, når du har tastet din klage ind i klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage.

Vejledning om klagereglerne kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk.

Mariagerfjord Kommunes afgørelse kan også indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen eller - hvis den påklages - inden 6 mdr. efter, at der foreligger endelig afgørelse.

Spørgsmål til afgørelsen
Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte Nils Nørgaard, e-mail: nilsn@mariagerfjord.dk, eller på tlf. 2520 0026.

Tilhørende filer


Tider og frister


Offentliggjort d.:
22 september 2021 08:00
Klagefrist d.:
20 oktober 2021 23:59

  Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?