Gå til hovedindhold

DK2020 En fælles indsats for klimaet

I oktober 2021 blev Mariagerfjord Kommune optaget i det såkaldte DK2020-projekt, som 95 danske kommuner deltager i under overskriften "Klimaplaner for hele Danmark".

Indhold

    Deltagelsen i projektet skal både sikre, at Mariagerfjord Kommune bidrager til at indfri de nationale og internationale mål for reduktionen af klimagasser, og det skal være med til at ruste kommunen mod klimaforandringer.

    Klimaindsatser er nødvendige - også lokalt
    Med deltagelsen i DK2020-projektet skal vi blandt andet planlægge og igangsætte en række initiativer, der kan reducere kommunens klimaaftryk - også kaldet kommunens CO2-aftryk.

    Initiativerne omfatter både kommunen som virksomhed, virksomhederne i kommunen og borgerne i kommunen. Derfor spiller din indsats også en rolle.

    Lokal og national klimabelastning

    Danmark ligger på en 5. plads, når det kommer til de mest forbrugende lande i verden.
    Vi ligger på en 4. plads, når det kommer til lande, som genererer mest elektronikaffald.
    Målt på udledningen af CO2e* ligger Danmark på en 7. plads over de mest udledende nationer i verden. I 2007 var gennemsnittet 6 t pr. indbygger, hvor Danmark på det tidspunkt udledte ca. 16 t pr. indbygger.

    I Mariagerfjord Kommune udleder vi ca. 18 ton CO2e* pr. indbygger. Til sammenligning udleder en indbygger i Danmark i gennemsnit ca. 10 tons CO2e* pr. indbygger. De nordjyske kommuner ligger generelt meget højt i statistikken over, hvor meget CO2e*, der udledes pr. borger. Det skyldes primært mere kørsel over større afstande, men også størrelsen på de landbrugsarealer, der er i regionen.

    Hvis udledningen opdeles i kategorier, vil den gennemsnitlige fordeling af CO2e* pr. indbygger i Mariagerfjord Kommune se således ud:

    • Energi og transport på 3,2 ton pr. indbygger
    • Fælles forbrug på 6,0 ton pr. indbygger
    • Mad og drikke på 3,1 ton pr. indbygger
    • Fly på 0,9 ton pr. indbygger
    • Service og kommunikation på 0,8 ton pr. indbygger
    • Ting og sager på 4,9 ton pr. indbygger

    Om opgørelsen

    *Opgjort som CO2e (på dansk CO2-ækvivalenter) og dækker over CO2, metan og lattergas. Metan belaster klimaet 23 gange så meget som CO2, mens lattergas belaster klimaet 298 gange så meget. Når disse gasser benævnes klimagasser, drivhusgasser eller CO2-ækvivalenter er lattergas og metan omregnet og lagt til den rene CO2-belastning.

     
    Ton CO2-ækv. pr indbygger
    Ton CO2-ækv. pr. km2
    Kg. CO2-ækv. ift. BNP (1.000 kr.) pr. indbygger
    DK 2018
    10 1.303 25
    Mariagerfjord 2018
    18 1.035 49

    Cirkeldiagrammet viser den totale udledning for DK 2018: Planteavl 2% Dyrehold 12 % Industrielle processor 4% Transport 24 % Øvrig energisektor 38 % Arealanvendelse 12

     

    Planteavl 1 % Dyrehold 24 % Industrielle processor 2 % Transport 19 % Øvrig energisektor 32 % Arealanvendelse 13 %

    Hvad kan du selv gøre?

    Der er altså brug for en indsats nu - også lokalt. Derfor deltager vi i projekt DK2020. Men det kan ikke stå alene. Vi har også brug for din hjælp.

    Her har vi samlet en liste med gode råd til, hvordan du kan spare på resurserne i din hverdag til gavn for både miljøet og din pengepung. Vi udbygger listen løbende.

    • Har du nogle møbler, elektronik eller tøj derhjemme, der ligger og samler støv? Sæt det til salg! Selvom du ikke direkte sparer CO2 på det, giver du til gengæld den gode gerning videre til den, der køber det. Helt konkret kunne det være en kontorstol, som nyproduceret udleder omkring 27,5 kg CO2e. Det er ved gensalg sparet, mens du har tjent en skilling.
    • Dit affald er guld værd! Sørg for, at du bortskaffer dit affald korrekt, så det kan blive behandlet, recirkuleret og omdannet til en nye varer. I Storbritannien har man anslået, at der ligger 85 millioner ubrugte mobiltelefoner i folks skuffer. Hvis de blev indleveret til genbrug, ville det give 4 tons guld, svarende til 84.000 tons sparet CO2 og en sum på ca. 1 mia. kr.
    • Hvis du normalt bruger spagnum i haven, bør du finde alternativer til dette. Brugen af spagnum medfører en væsentlig CO2-udledning, da 1 kg spagnum svarer til 1 kg CO2-udledning. Det er så betydeligt, at flere store dagligvarer kæder for nyligt er stoppet med salget af produktet, og henviser til andre muligheder som kompost, champost eller nåle nedfald fra grantræer. Alle de løsninger har en væsentligt mindre CO2-udledning forbundet med sig.
    • Er din mobiltelefon gået i stykker? Inden du køber en ny kan du overveje, om du kan få den repareret i stedet. En ny iPhone X har et CO2-aftryk på 79 kg. Ved at reparere din mobil udsætter du dit CO2-aftryk til, det er strengt nødvendigt.
    • Inden du køber tøj, kan du overveje at for hvert stykke tøj du ikke køber, sparer du ca. 15 kg CO2.
    • Hvor meget betyder papirreklamer for dig? Kunne du evt. kigge tilbudsaviser igennem på nettet i stedet? Ved at sige ”Reklamer – Nej tak” vil hver husstand kunne spare op til 140 kg CO2 årligt, og ovenikøbet slippe for at smide de ca. 60 kg reklamer væk om året.
    • Inden du laver en madplan, kan du overveje: Hver dansker spiser ca. 990 g kød/uge. Én kødfri dag om ugen giver en årlig CO2e-besparelse på 105kg/person. De nye kostråd understøtter også dette.
    • Tomater smager bare bedre om sommeren, så hvorfor købe dem om vinteren? Ved at købe dine madvarer lokalt og sæsonbestemt, kan du spare væsentligt på dit klimaaftryk. Gartnerier herhjemme bruger eksempelvis meget energi og vand til at dyrke madvarer året rundt, og det kan derfor svare sig at ændre sine basisindkøb i løbet af året, så du køber ind ud fra hvilke frugter og grøntsager, der er i sæson.
    • Kender du de ”nye” datomærkninger? ”Bedst før”, ”Ofte god efter” og ”Sidste anvendelsesdato”? De hjælper dig med at navigere i, hvor lang tid maden faktisk kan holde sig. Hvis du i tillæg også er god til at spise dine rester, bruge fryseren og opbevare din mad korrekt, kan du være med til at forhindre, at 1/3 af din mad ender i skraldespanden. Det er nemlig gennemsnittet, og noget af det nemmeste vi alle kan ændre på fra i dag.
    • Hvis du sænker temperaturen i dit hjem med ca. 1 grad, svarer det til en besparelse på mindst 5% af din varmeregning - afhængig af hvordan din bolig opvarmes. Sørg dog for en jævn varme i hele huset, så termostaterne er indstillet på samme måde.
    • På den nationale sommerluk-dag den 15. maj kan du slukke for varmen i termostaterne, og afhængig af hvilket anlæg du har, vil der givetvis også være en "sommerluk"-funktion, du kan slå til. Også hvis du har fjernvarme. Sommerluk giver yderligere op til 5 % reduktion på varmeregningen og en CO2-reduktion på 100 kg. pr. husstand.
    • Hvis du har olie eller naturgasfyr, bør du udskifte omgående - både af miljømæssige og økonomiske årsager. Se vores forslag til energiforbedringer af din bolig.
    • Tag cyklen når du kan, og offentlig transport, hvor det kan lade sig gøre til længere afstande. Ved at cykle sparer du ca. 91% CO2 pr. kørt kilometer i forhold til at starte bilen (benzin/diesel). Ved at tage et InterCity-tog udleder du kun ca. 20% af bilens udledning pr. personkilometer.
    • Hvor tit har du bilen til at køre i tomgang? Når bilen kører i tomgang bruger den stadig brændstof og udleder også både CO2 og skadelige partikler. Prøv at udfordre dig selv i at slukke bilen, når du fx holder på en parkeringsplads eller venter på nogen. Efter blot 10. sekunders tomgangskørsel har motoren brugt mere brændstof end det ville koste at genstarte bilen.
    • Der findes efterhånden mange samkørsels- og delebilsordninger. Har du tjekket for nyligt, om der er nogen i dit område, der kører samme rute som dig hver dag? Eller måske endda en kollega, du kunne køre med? Eksempelvis er NaboGo en samkørselsplatform, men der findes også andre ordninger som GoMore, LetsGo og mange andre
      GoMore
      NaboGo
      • LetsGo

    Har du andre gode og praktiske idéer til, hvordan vi kan reducere vores klimabelastning, så send dem til os nu. Det kan både være ideer henvendt til andre borgere, virksomheder eller kommunen selv.

    Vi glæder os til at tage imod dine guldkorn! Send dit forslag til klima@mariagerfjord.dk 

    Om DK2020: Klimaplaner for hele Danmark

    DK2020 er det første ambitiøse, landsdækkende projekt i verden, hvor kommuner er gået sammen om at løse klimaudfordringerne i fællesskab og efter samme internationale standard. Realdania, KL, Concito, C40 og de danske regioner har muliggjort denne fælles indsats og bistår med tværfaglig sparring, politisk tilknytning og rykker barren for, hvordan vi som nation skal løse klimaudfordringer – både lokalt og globalt, mens resten af verden ser os over skuldrene. Med deltagelsen i DK2020-projektet har Mariagerfjord Kommune forpligtet sig til at udvikle en ambitiøs klimahandleplan, der skal være færdig i juni 2023 – og vi er allerede fuld gang.

    Projektets mål er også at fremtidssikre byerne og landskabet så, at Mariagerfjord Kommune står stærkt overfor de klimaforandringer, der allerede er i gang, men særligt også, når de med tiden vil blive mere ekstreme. Noget vi allerede har fået en forsmag på med de sidste par års storme og skybrud.

    Derudover skal vi med DK2020 også planlægge og igangsætte en række initiativer, der kan reducere kommunens klimaaftryk. Det gælder både kommunen som virksomhed, virksomhederne i kommunen og borgerne i kommunen. Vi skal i fællesskab skabe fremtidens løsninger, så vi ikke belaster kloden og klimaet så mærkbart, som vi gør nu.

    De røde pile i denne illustration markerer, hvor vi skal ende, hvis kommunen skal opfylde regeringens 70% mål i 2030, og Parisaftalens 100% mål i 2050. BAU står for ”business as usual”. Hvis vi ikke foretager nogle forebyggende handlinger, vil vores udledninger følge BAU.

    Figuren viser Mariagerfjord Kommunes CO2-udledning i 1990, 2018, samt fremskrivninger for 2030 og 2050, hvis ”frozen policy” implementeres. Søjlerne er inddelt i kategorier: Individuel opvarmning, el-import, kollektiv el- og varmeforsyning, landbrug- og arealanvendelse, industri (energi), industrielle processer, transport samt affald og spildevand. Mens mange af kategorierne kun viser en lille fremgang, er der siden 1990 sket en væsentlig reduktion i el-import, og samtidig en stor stigning i transport, hvis det sammenlignes med 2018. landbrug- og arealanvendelse udgør nogenlunde samme mængde i alle søjlerne. Industri (energi) har også siden 1990 været faldende, og forventes at falde ganske lidt frem mod 2050 alene igennem frozen policy og uden yderligere handling.

    • Frem mod år 2100 vil vi i Mariagerfjord Kommune sandsynligvis kunne opleve en havvandstandsstigning, der er ca. 1 meter over middelvandstanden i dag.
    • Vandstandsstigninger, som vi i dag kun oplever hvert 100. år, vil frem mod år 2100 ske så ofte som hvert 2. år. Dvs., vi får voldsommere regnhændelser, og vi vil opleve dem meget oftere.
    • FN estimerer, at der i 2050 vil være 9,7 mia. mennesker på Jorden, og ifølge FN’s Fødevareorganisation (FAO) skal fødevareproduktionen øges med 70 % for at kunne brødføde omkring 9 mia. mennesker.
    • Gennemsnitsdanskerens klimabelastning via madindkøb overstiger klimabelastningen udledt via vores energiforbrug til fx opvarmning.
    • Kostændringer alene vil ifølge FN’s Klimapanel (IPCC rapport 2014) kunne reducere fødevareproduktionens klimabelastning med 34-64%.

    Sidst opdateret: 21. juni 2022

    Kontakt

    DK2020

    Telefon: 97113000

    Email: klima@mariagerfjord.dk