Gå til hovedindhold

DK2020 En fælles indsats for klimaet

I oktober 2021 blev Mariagerfjord Kommune optaget i det såkaldte DK2020-projekt, som 95 danske kommuner deltager i under overskriften "Klimaplaner for hele Danmark".

Deltagelsen i projektet skal både sikre, at Mariagerfjord Kommune bidrager til at indfri de nationale og internationale mål for reduktionen af klimagasser, og det skal være med til at ruste kommunen mod klimaforandringer.

Klimaindsatser er nødvendige - også lokalt
Med deltagelsen i DK2020-projektet skal vi blandt andet planlægge og igangsætte en række initiativer, der kan reducere kommunens klimaaftryk - også kaldet kommunens CO2-aftryk.

Initiativerne omfatter både kommunen som virksomhed, virksomhederne i kommunen og borgerne i kommunen. Derfor spiller din indsats også en rolle.

Lokal og national klimabelastning

Danmark ligger på en 5. plads, når det kommer til de mest forbrugende lande i verden.
Vi ligger på en 4. plads, når det kommer til lande, som genererer mest elektronikaffald.
Målt på udledningen af CO2e* ligger Danmark på en 7. plads over de mest udledende nationer i verden. I 2007 var gennemsnittet 6 t pr. indbygger, hvor Danmark på det tidspunkt udledte ca. 16 t pr. indbygger.

I Mariagerfjord Kommune udleder vi ca. 18 ton CO2e* pr. indbygger. Til sammenligning udleder en indbygger i Danmark i gennemsnit ca. 10 tons CO2e* pr. indbygger. De nordjyske kommuner ligger generelt meget højt i statistikken over, hvor meget CO2e*, der udledes pr. borger. Det skyldes primært mere kørsel over større afstande, men også størrelsen på de landbrugsarealer, der er i regionen.

Hvis udledningen opdeles i kategorier, vil den gennemsnitlige fordeling af CO2e* pr. indbygger i Mariagerfjord Kommune se således ud:

  • Energi og transport på 3,2 ton pr. indbygger
  • Fælles forbrug på 6,0 ton pr. indbygger
  • Mad og drikke på 3,1 ton pr. indbygger
  • Fly på 0,9 ton pr. indbygger
  • Service og kommunikation på 0,8 ton pr. indbygger
  • Ting og sager på 4,9 ton pr. indbygger

Om opgørelsen

*Opgjort som CO2e (på dansk CO2-ækvivalenter) og dækker over CO2, metan og lattergas. Metan belaster klimaet 23 gange så meget som CO2, mens lattergas belaster klimaet 298 gange så meget. Når disse gasser benævnes klimagasser, drivhusgasser eller CO2-ækvivalenter er lattergas og metan omregnet og lagt til den rene CO2-belastning.

 
Ton CO2-ækv. pr indbygger
Ton CO2-ækv. pr. km2
Kg. CO2-ækv. ift. BNP (1.000 kr.) pr. indbygger
DK 2018
10 1.303 25
Mariagerfjord 2018
18 1.035 49

Cirkeldiagrammet viser den totale udledning for DK 2018: Planteavl 2% Dyrehold 12 % Industrielle processor 4% Transport 24 % Øvrig energisektor 38 % Arealanvendelse 12

 

Planteavl 1 % Dyrehold 24 % Industrielle processor 2 % Transport 19 % Øvrig energisektor 32 % Arealanvendelse 13 %

Hvad kan du selv gøre?

Der er altså brug for en indsats nu - også lokalt. Derfor deltager vi i projekt DK2020. Men det kan ikke stå alene. Vi har også brug for din hjælp.

Her har vi samlet en liste med gode råd til, hvordan du kan spare på resurserne i din hverdag til gavn for både miljøet og din pengepung. Vi udbygger listen løbende.

  • Har du nogle møbler, elektronik eller tøj derhjemme, der ligger og samler støv? Sæt det til salg! Selvom du ikke direkte sparer CO2 på det, giver du til gengæld den gode gerning videre til den, der køber det. Helt konkret kunne det være en kontorstol, som nyproduceret udleder omkring 27,5 kg CO2e. Det er ved gensalg sparet, mens du har tjent en skilling.
  • Dit affald er guld værd! Sørg for, at du bortskaffer dit affald korrekt, så det kan blive behandlet, recirkuleret og omdannet til en nye varer. I Storbritannien har man anslået, at der ligger 85 millioner ubrugte mobiltelefoner i folks skuffer. Hvis de blev indleveret til genbrug, ville det give 4 tons guld, svarende til 84.000 tons sparet CO2 og en sum på ca. 1 mia. kr.
  • Hvis du normalt bruger spagnum i haven, bør du finde alternativer til dette. Brugen af spagnum medfører en væsentlig CO2-udledning, da 1 kg spagnum svarer til 1 kg CO2-udledning. Det er så betydeligt, at flere store dagligvarer kæder for nyligt er stoppet med salget af produktet, og henviser til andre muligheder som kompost, champost eller nåle nedfald fra grantræer. Alle de løsninger har en væsentligt mindre CO2-udledning forbundet med sig.
  • Er din mobiltelefon gået i stykker? Inden du køber en ny kan du overveje, om du kan få den repareret i stedet. En ny iPhone X har et CO2-aftryk på 79 kg. Ved at reparere din mobil udsætter du dit CO2-aftryk til, det er strengt nødvendigt.
  • Inden du køber tøj, kan du overveje at for hvert stykke tøj du ikke køber, sparer du ca. 15 kg CO2.
  • Hvor meget betyder papirreklamer for dig? Kunne du evt. kigge tilbudsaviser igennem på nettet i stedet? Ved at sige ”Reklamer – Nej tak” vil hver husstand kunne spare op til 140 kg CO2 årligt, og ovenikøbet slippe for at smide de ca. 60 kg reklamer væk om året.
  • Inden du laver en madplan, kan du overveje: Hver dansker spiser ca. 990 g kød/uge. Én kødfri dag om ugen giver en årlig CO2e-besparelse på 105kg/person. De nye kostråd understøtter også dette.
  • Tomater smager bare bedre om sommeren, så hvorfor købe dem om vinteren? Ved at købe dine madvarer lokalt og sæsonbestemt, kan du spare væsentligt på dit klimaaftryk. Gartnerier herhjemme bruger eksempelvis meget energi og vand til at dyrke madvarer året rundt, og det kan derfor svare sig at ændre sine basisindkøb i løbet af året, så du køber ind ud fra hvilke frugter og grøntsager, der er i sæson.
  • Kender du de ”nye” datomærkninger? ”Bedst før”, ”Ofte god efter” og ”Sidste anvendelsesdato”? De hjælper dig med at navigere i, hvor lang tid maden faktisk kan holde sig. Hvis du i tillæg også er god til at spise dine rester, bruge fryseren og opbevare din mad korrekt, kan du være med til at forhindre, at 1/3 af din mad ender i skraldespanden. Det er nemlig gennemsnittet, og noget af det nemmeste vi alle kan ændre på fra i dag.
  • Hvis du sænker temperaturen i dit hjem med ca. 1 grad, svarer det til en besparelse på mindst 5% af din varmeregning - afhængig af hvordan din bolig opvarmes. Sørg dog for en jævn varme i hele huset, så termostaterne er indstillet på samme måde.
  • På den nationale sommerluk-dag den 15. maj kan du slukke for varmen i termostaterne, og afhængig af hvilket anlæg du har, vil der givetvis også være en "sommerluk"-funktion, du kan slå til. Også hvis du har fjernvarme. Sommerluk giver yderligere op til 5 % reduktion på varmeregningen og en CO2-reduktion på 100 kg. pr. husstand.
  • Hvis du har olie eller naturgasfyr, bør du udskifte omgående - både af miljømæssige og økonomiske årsager. Se vores forslag til energiforbedringer af din bolig.
  • Tag cyklen når du kan, og offentlig transport, hvor det kan lade sig gøre til længere afstande. Ved at cykle sparer du ca. 91% CO2 pr. kørt kilometer i forhold til at starte bilen (benzin/diesel). Ved at tage et InterCity-tog udleder du kun ca. 20% af bilens udledning pr. personkilometer.
  • Hvor tit har du bilen til at køre i tomgang? Når bilen kører i tomgang bruger den stadig brændstof og udleder også både CO2 og skadelige partikler. Prøv at udfordre dig selv i at slukke bilen, når du fx holder på en parkeringsplads eller venter på nogen. Efter blot 10. sekunders tomgangskørsel har motoren brugt mere brændstof end det ville koste at genstarte bilen.
  • Der findes efterhånden mange samkørsels- og delebilsordninger. Har du tjekket for nyligt, om der er nogen i dit område, der kører samme rute som dig hver dag? Eller måske endda en kollega, du kunne køre med? Eksempelvis er NaboGo en samkørselsplatform, men der findes også andre ordninger som GoMore, LetsGo og mange andre
    GoMore
    NaboGo
    • LetsGo

Som et led i arbejdet med en klimahandlingsplan havde Mariagerfjord Kommune i uge 41-45 i 2022 en konkurrence, hvor alle borgere kunne indsende forslag og ideer til, hvordan vi i fællesskab kan mindske Mariagerfjord-områdets samlede klimaaftryk. 

Det kom der mange gode forslag ud af - læs med her: 

Heidi

I skal da etablere cykelsti mellem Vebbestrup og Hobro. Solhverv privatskole trækker familier til Vebbestrup og når så børnene vokser ud af skolen, kunne det være fedt at de kunne få en mere sikker og grønnere skolevej til Hobros uddannelses institutioner. Kom der cykelsti så kunne jeg også cykle på job i Hobro, eller måske køre på det flotte løbehjul.

Karina

Ta' kortere brusebade - og gå i bad sammen - dette vil ikke kun have positivt aftryk på klimaet, men også på bankkontoen og måske øge befolkningstilvæksten i kommunen

Katrine

Husk dit affald, så vi kan se den smukke grønne natur. 

Tove

Husk jeres affald og hundelorte og ikke smide det rundt i naturen det vil hjælpe rigtig meget både for omverdenen og naturen. Det er så træls at se på plus det er træls at træde i en hundelort 

Susanne K.

Sluk nogle af gadelamperne

Vivi

Lad bilen stå og gå eller tag cyklen til de små indkøb
2 x om ugen er kødfrie dage 
Lav mad til et par dage, og tænk på dem der er alene - Sørg for at udnytte ovnen, når den er i gang, jeg tænker at man kan fint bage kartofler med 
Korte brusebade- og kun hårvask hver anden dag 
Benyt genbrugsforretninger - og aflever selv deri
Undgå madspild, alt er muligt
Overvej om en bluse kan bruges en dag mere inden den smides til vask
Køb økologisk og gerne lokalt 
Sluk lyset når du forlader et rum
Vend bøtter med eks shampoo, dressing ol på hovedet, der er oftest til et par gange 
Mange ting kan deles over, eks skumsvampe
Husk sortering i vores genbrugsbeholdere
Gem indpaknings papir/ julepapir det kan anvendes igen
Og masser af blomster i haven til bierne 
Og så skal kommunekontoret i Hobro sørge for at slukke lys, vi er gået forbi søndag aften kl 23 hvor flere rum stod tændt, det samme med udendørs lys kl 10 om formiddagen 
Kør sammen på arbejde
Lad være med at bruge gift 
Og brug den sunde fornuft, så kommer vi alle lidt længere 

Annette

Solceller på taget af industribygninger

Tina

Kør flere sammen til og fra arbejde/indkøb hvis I alligevel er flere der skal samme vej. Passer tidspunkter kun den ene vej, kan der tages offentlig transport den anden vej.
Optimer offentlig transport, så der er flere afgange i de små byer, så det bliver nemmere at lade sig afhænge af disse, frem for egen bil.

Maiken

My tip is that we need to start separating green waste from rest affald and use the waste for biofuel. Also we need to have glass recycling in our home bins. It's a huge waste to take glass to the dump.

Nancy

Cykelsti på hovedvejen mellem Hobro og Randers tak. Så er det mere sikkert at cykle på arbejde

Louise

Det kunne være fantastisk med flere fælles skraldespande i jorden rundt om i villakvartererne. Det vil spare alle plastspandene ved hver husstand samt skraldebilerne skal ikke køre så mange km hver dag

Helle

Køre flere sammen i et køretøj det ville spare mere cO2

Luan

Brug din sunde fornuft - hvordan vil det se ud for vores børn børnebørn og oldebørn hvis ikke vi tænker os om. Vi ved godt hvor vi skal gøre en indsats , undskyldning er der bare for mange af 

Heidi

- Energibesparende gadelys 🕯
- Mulighed for opladning af sin elcykel i det offentlige rum, så en “primitiv ferie” kan blive mere attraktiv i den dejlige kommune?
- Lav en månedlig konkurrence og give en “gulerod” til dem I synes kan dokumentere den/de bedste løsninger til, hvordan de konkret bidrager til den ambitiøse klimaplan

Mette

Lad bilen stå når man skal handle eller hente børn eller op og træne de forskellige steder i byen og få lavet udendørs fitness-udstyr rundt om i byen det savner jeg i den nordlige ende af byen

Helle

Madlavning hver anden dag med rester til dagen efter og tilbudsjagt gør en stor forskel i hverdagen når priserne er på himmelflugt
Man kunne godt have hver anden gadelygte i byen slukket hele sæsonen.

Tine

Sæt flere solceller på de offentlige tage, som svømme-, idræts- og ridehaller m.m.

Annie

I stedet for at vi alle sorterer affald, vil det være meget smartere at sortere affaldet maskinelt et centralt sted. Jeg er sikker på, det vil give en meget bedre sortering. Endvidere kan der spares brændstof og mandetimer.

Lene

En cykelsti til/fra diverse skoler i kommunen, således at børnene kan cykle sikkert til skole og forældrene ikke skal starte bilen for at hente/bring

Anne

Smide skrald vi ser i en af kommunens opstillede skraldespande

Amalie

Undgå at bruge gift til ukrudt m.m.
Undgå spray i alle former.
Køb økologisk så vidt muligt.
Brug stof (evt. fra gammelt tøj) til at pakke gaver/julegaver ind i, i stedet for papir.
Brug gåben og cykel noget mere og gerne med flere bænke og cykelstier.
Udendørs fitnessudstyr rundt omkring i kommunen vil være et stort ønske

Jane

- Handle så lokalt som muligt
- Sørge for gode vilkår for (endnu) flere lokalt producerede råvarer (primært grøntsager og sekundært kød) både til salg i butikkerne og til brug i kommunens køkkener og skabe overblik, så vi alle kan købe så lokalt som muligt.

Lise

Genanvend det varme vand fra saltfabrikken, det kan som minimum spare en stor mængde co2 udledning, samt pumpe CO 2 ned i salthorsten.
Solceller på alle kommunale bygninger. Gerne med batteripakker til de bygninger der skal holde åben hele døgnet. Vupti så er de 40% udledning sparet eller rettere indhentet. Så kom i gang med at søge tilladelserne hjem NU

Jens Peter

Samkørsel ville gøre en stor forskel.
Del med dine naboer! Dvs. har man fx mad, overskud fra frugttræer eller lignende så del fx på FB at det frit kan hentes. Fælles haveredskaber, trailer og alt muligt andet - man kun bruger sjældent - kan også deles

Peter

Mariagerfjord Kommune kunne ansætte en energitekniker der udelukkende arbejder med forbruget af daglig energi og varmeforbrug i ALLE kommunens bygninger og overvågning af Keep Focus, så der bliver justeret jævnligt på energiforbrug. Der ved jeg af erfaring at der er stor besparelser på kommunens økonomi og efterfølgende co2 regnskab.
Bare sæt i gang

Tom

Solceller på taget af de større industribygninger, samt slukke for noget af al den gadebelysning

Hanne

Tilskud til landmænd for at omlægge fra monokultur til polykultur.
Solceller på tage af offentlige bygninger.
Bedre udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder

Søren

Busser der kører ofte - så man ville gøre brug af dem uden alt for meget planlægning.

Rikke

Vores husstands grønne idé til at mindske kommunens klimaaftryk er, at tillade solceller på alle huse uanset, hvad lokalplanen siger.

Hvis hovedparten af husene i kommunen har solceller på taget kan vi drastisk reducere mængden af strøm, der kommer fra kraftværker. Vores eget hus er selvforsynende i 8 af årets måneder, hvor vi samtidig leverer strøm til nettet.

Camilla og Nicolaj

Lad os handle lokale fødevarer til vores institutioner. Det giver mening og belaster bestemt ikke som nu. Vi flytter herodes til Pilatus pt.

Tinne

Jeg tror flere ville vælge cyklen hvis cykelstierne blev behagelige at kører på. Jeg kender kun til strækningen mellem Glenstrup og Hobro syd og midtby, men jeg ved at udformningen og vedligeholdelsen er lige dårlige i hele kommunen.
Den strækning jeg cykler på mere ujævn end en meget hullet grusvej, selve belægningen er meget ujævn, samt div. kloakdæksler og riste er spredt udover cykelstierne og helt ude i kanten af vejen, hvor man som cykellist kører for ikke at genere bilisterne. De fleste cykler har ikke støddæmpere og derfor er udformningen af cykelstien vigtig.

Lav gode cykelstier, undgå dæksler og riste der hvis cyklerne kører.

Diana

Mit forslag vil være at bruge en del af vores smukke fjord til at lagre kuldioxid ved hjælp af tang.

Forslaget går ud på at anlægge "tang marker" som kan binde kuldioxid. Dette vil også have positiv effekt på fjorden 

Jonas

Jeg foreslår at vi deler mere af det som vi ikke bruger hele tiden (eller som vi måske kun bruger i en kort periode):
- Biler
- Værktøj
- Baby- og børnetøj
- Legetøj

Både biler og tøjindustrien sviner, og ved et lejesystem bidrager vi både til et lavere co2-aftryk og til social bæredygtighed

Andrea

Bæredygtighed i børnehøjde skal på programmet lige når vores små børn starter i institution.

For eksempel med affaldssortering - her vil børnene få kendskab til kategorisering og forskellige materialer - hvad er affaldet lavet af, og hvad kan det mon blive det, hvis bare vi sammen sorterer det?

I større eller mindre grad sorteres affald allerede i institutioner og dagplejer - og for at gøre det mere forståeligt for de mindste kan en ide være, at sætte et billede på den kasse, som affaldet skal i, af det affald som må komme i denne specifikke kasse. Børn er så vidensbegærlige og lærenemme - og de vil nemt få de gode vaner tillært - og måske huske mor og far på dem derhjemme. Børnene kan også få noget affald med hjemmefra og snakke om det affald der laves i deres husholdning - og hvordan skal det sorteres. Hvad er godt og hvad er dårligt affald?

Der kan også gås ture i lokalområdet og samle affald - som så sorteres når man er hjemme.
De ældre børn kan “oplære” de yngre - og hermed bliver man en slags affalds-makker for de yngste og der dannes relationer på tværs og en masse nye og spændende ord knyttes til det blomstrende ordforråd for alle.

Katrine

Privat:
Koncentrer brugen af det varme vand på få tidspunkter i døgnet.
Opvaskemaskinen kan man forudindstille til at starte ved midnat.
Grill noget mere.. det sparer el og brugen af det gas der bruges til el er ikke steget.

Som samfund: Hold søndagslukket i alle butikker.. Det vil gi mere ro på hjemmefronten . Det vil spare på folks kørselsforbrug og spare masser af energi for virksomhederne/ butikker.

Maja

Jeg synes helt klart man skal skifte alle lamper ud med turbine lamper på solceller.
Dette er med til at spare på strømmen og samtidig være en del af den grønne energi

Stinna

Jeg er en pensionist som cykler rigtig meget, og vi skal da have mange flere op på jer hesten.
Cykler ofte til Hobro by for at handle, og hovsa, hvor skal cyklen på betryggende vis stilles, forenden af gågaden.??
Adskillige cykler står hist pist. Oplevet flere gange i blæsevejr at cykler er væltet. Så min ide, gør det attraktivt at cykle, med en god parkering.

Karen

Til daglig glæde for havørreder og lystfiskere. Da vi havde isvintre, også til stor glæde for svømmefugle, har vi hver dag lukket tonsvis af varmt vand fra saltproduktion, direkte ud i Mariager fjord og det igennem mange år.

Trods min store interesse for fisk og fugles velbefindende, må det være på tide at denne varme genindvindes.Jeg har før gjort Mariagerfjord Kommune opmærksom på den mulighed uden at få positiv tilbagemelding.

Uanset love, paragraffer og eventuelle tidligere planer, er det på tide at dette spild af varme tages seriøst. Da det ikke drejer sig om "raketvidenskab" kan det kun gå for langsomt med at komme i gang.

Gert

Min idé til at gøre Mariagerfjord Kommune (og alle andre for den sags skyld) mere klimavenlig, er at fokusere på transport og mad.

Gør offentlig transport så billig som mulig - udfas med tiden diesel- og benzinbusser til fordel for eldrevne.

Og indfør plantebaserede retter i børnehaver, skoler og på arbejdspladser. Om ikke andet, så som en option blandt andre - gør gerne kødet til et tilvalg frem for et fravalg!

Signe

Nu da vi sidder og vurderer efter et overstået valg, hvor klima har været et af de helt store emner, undrede det os da vi sad i bilen på vej til valgstedet. Tænk sig de ressourcer der er blevet brugt, print af stemmesedler, kuverter, transport fra fabrik til posthus, videre ud til den enkelte borger der er stemmeberettiget. Igen mange bor langt fra valgstederne og transporterer sig selv i bilen eller måske med bus. Stemmesedlen som er sendt med posten afleveres og man får udleveret en giga stor stemmeseddel som bruges til ét enkelt kryds, og smides sammen med flere tusind andre, i en stor kasse for og blive talt op og smidt ud efterfølgende. Kunne man ikke spare en del kroner/ører på at man stemte hjemme fra sin egen adresse vha. mit-id. Vi snakkede om ressourcer over aftensbordet og har sikkert ikke fået det hele med.

Diana og familie

I har efterlyst klimavenlige ideer. Her følger nogle ideer, som vi i vores familie har levet efter de sidste flere måneder.

Det er små ideer som sikkert vil batte noget, hvis mange i kommunen gør ligeledes:


-Lad bilen stå og tag cyklen eller løbehjulet eller gå.
-Spis kold mad hver anden dag. Minimer brug af ovnen.
-For mange er det ikke nødvendigt med brusebad hver dag. Indskrænk det til et par gange om ugen.
-For mange kan tøjvask også indskrænkes ved at gå med noget af tøjet et par dage længere.
-Drop tørretumbleren
-Og så er der naturligvis det med strøm og varme som de fleste sagtens kan drøvle ned uden de store gener

Keld

Klimavenlige ideer vil være at bruge cyklen og trække en 2-hjulet vogn og levere haveaffald samt udgående materialer m.m. på genbrugspladsen. 

Ejner

 

Har du andre gode og praktiske idéer til, hvordan vi kan reducere vores klimabelastning, så send dem til os nu. Det kan både være ideer henvendt til andre borgere, virksomheder eller kommunen selv.

Vi glæder os til at tage imod dine guldkorn! Send dit forslag til klima@mariagerfjord.dk 

Om DK2020: Klimaplaner for hele Danmark

DK2020 er det første ambitiøse, landsdækkende projekt i verden, hvor kommuner er gået sammen om at løse klimaudfordringerne i fællesskab og efter samme internationale standard. Realdania, KL, Concito, C40 og de danske regioner har muliggjort denne fælles indsats og bistår med tværfaglig sparring, politisk tilknytning og rykker barren for, hvordan vi som nation skal løse klimaudfordringer – både lokalt og globalt, mens resten af verden ser os over skuldrene. Med deltagelsen i DK2020-projektet har Mariagerfjord Kommune forpligtet sig til at udvikle en ambitiøs klimahandleplan, der skal være færdig i juni 2023 – og vi er allerede fuld gang.

Projektets mål er også at fremtidssikre byerne og landskabet så, at Mariagerfjord Kommune står stærkt overfor de klimaforandringer, der allerede er i gang, men særligt også, når de med tiden vil blive mere ekstreme. Noget vi allerede har fået en forsmag på med de sidste par års storme og skybrud.

Derudover skal vi med DK2020 også planlægge og igangsætte en række initiativer, der kan reducere kommunens klimaaftryk. Det gælder både kommunen som virksomhed, virksomhederne i kommunen og borgerne i kommunen. Vi skal i fællesskab skabe fremtidens løsninger, så vi ikke belaster kloden og klimaet så mærkbart, som vi gør nu.

De røde pile i denne illustration markerer, hvor vi skal ende, hvis kommunen skal opfylde regeringens 70% mål i 2030, og Parisaftalens 100% mål i 2050. BAU står for ”business as usual”. Hvis vi ikke foretager nogle forebyggende handlinger, vil vores udledninger følge BAU.

Figuren viser Mariagerfjord Kommunes CO2-udledning i 1990, 2018, samt fremskrivninger for 2030 og 2050, hvis ”frozen policy” implementeres. Søjlerne er inddelt i kategorier: Individuel opvarmning, el-import, kollektiv el- og varmeforsyning, landbrug- og arealanvendelse, industri (energi), industrielle processer, transport samt affald og spildevand. Mens mange af kategorierne kun viser en lille fremgang, er der siden 1990 sket en væsentlig reduktion i el-import, og samtidig en stor stigning i transport, hvis det sammenlignes med 2018. landbrug- og arealanvendelse udgør nogenlunde samme mængde i alle søjlerne. Industri (energi) har også siden 1990 været faldende, og forventes at falde ganske lidt frem mod 2050 alene igennem frozen policy og uden yderligere handling.

  • Frem mod år 2100 vil vi i Mariagerfjord Kommune sandsynligvis kunne opleve en havvandstandsstigning, der er ca. 0,5 m over middelvandstanden i dag (RCP8.5-scenariet).
  • Vandstandsstigninger fra stormflod, som vi i dag kun oplever hvert 100. år, vil frem mod år 2100 kunne ske oftere end hvert 20. år (RCP8.5-scenariet).
  • Der vil komme kraftigere nedbørshændelser og vi vil opleve dem oftere i fremtiden. Det, der i dag er en 20-års hændelse, kan blive en 10-års hændelse og det, der i dag er en 100-årshændelse, kan blive en 20-års hændelse i fremtiden (RCP8.5-scenariet).
  • FN estimerer, at der i 2050 vil være 9,7 mia. mennesker på Jorden, og ifølge FN’s Fødevareorganisation (FAO) skal fødevareproduktionen øges med 70 % for at kunne brødføde omkring 9 mia. mennesker.
  • Gennemsnitsdanskerens klimabelastning via madindkøb overstiger klimabelastningen udledt via vores energiforbrug til fx opvarmning.
  • Kostændringer alene vil ifølge FN’s Klimapanel (IPCC rapport 2014) kunne reducere fødevareproduktionens klimabelastning med 34-64%.

Sidst opdateret: 1. december 2022

Kontakt

DK2020

Telefon: 97113000

Email: klima@mariagerfjord.dk