Gå til hovedindhold

Aflevering af asbest og asbestholdigt affald

Asbestholdigt affald er sundhedsskadeligt og kan medføre risiko for forskellige former for kræft. Derfor stiller Arbejdstilsynet krav til opbevaring og transport af asbestholdige materialer for at minimere spredningen af asbestfibre til omgivelserne.

Indhold

    Dermed reduceres de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest mest muligt. Dette krav beskytter altså dig som borger, håndværkeren, genbrugsvejlederen samt omgivelserne mod risikoen for at blive udsat for asbeststøv.

    Før du går i gang

    Du køber det antal big-bags, du har brug for ved henvendelse til genbrugsvejlederen på en af kommunens fem genbrugspladser. Når du har betalt for big-bags, får du dem udleveret sammen med en returlabel pr. big-bag og en vejledning. 

    En big-bag kan indeholde op til ca. 50 tagplader, svarende til maksimalt 1.000 kg.

    Prisen pr. big-bag er 1.883 kr. Prisen dækker over afhentning og korrekt bortskaffelse af asbestaffaldet.

    Bemærk, at returlabel er din dokumentation for korrekt indkøb og godkendt emballage.

    Når du har købt big-bags, har du også betalt for afhentning af de fyldte bigbags på din adresse og korrekt bortskaffelse af affaldet.

    Husk, at hvis der opstår mere en 1 ton byggeaffald, har du pligt til at anmelde dette til kommunen uanset affaldstype. Anmeldelse skal ske via hjemmesiden www.bygningsaffald.dk.

    Når du er færdig 

    Når dine big-bags er fyldte og placeret korrekt, bestiller du afhentning på følgende måde:

    • Via kommunens hjemmeside vælger du selvbetjeningsløsningen "Dit affald" eller app'en "Affaldsportal"
    • Vælg "Få hentet storskrald"
    • Vælg "Afhentningsdato"
    • Sæt flueben i "Asbest"
    • Notér i feltet "Indtast kommentar .." det antal sække, som står klar til afhentning på adressen

    Vær opmærksom på, at du har pakket og placeret asbestaffaldet som beskrevet i den udleverede vejledning, så vognmanden kan hente affaldet.

    Se vejledning "Sådan gør du dit asbest klar til afhentning". 

    Kommunen afhenter kun big-bags inden for kommunegrænsen. Og der afhentes kun big-bags, som er købt hos Mariagerfjord Kommune.

    Husk at påsætte et returlabel pr. big-bag, så vognmanden kan se hvilke big-bags, der er godkendt til afhentning af Mariagerfjord Kommune.

    Bringeordning for asbestaffald

    Mindre mængder:

    Det er stadig muligt at aflevere mindre mængder af asbestaffald på kommunens fem genbrugspladser. Med mindre mængder menes op til tre plader i en pakke, svarende til ca. 60 kg eller tilsvarende mængde af knækkede plader og smulder - stadig i egnet, lukket emballage.

    Af hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed for personalet, skal du selv håndtere det emballerede asbestaffald, når du kommer på genbrugspladsen. Den enkelte indpakning må derfor ikke være større, end at du selv kan håndtere det ved aflevering på det anviste område på genbrugspladsen. 

    Henteordningen for asbestaffald gælder for private husstande og erhverv i Mariagerfjord Kommune.

    Bringeordningen af mindre mængder asbestaffald til genbrugspladserne gælder for private husstande og for erhverv med gyldigt erhvervsmærkat.

    Bringeordning for asbestaffald

    Mindre mængder:

    Det er stadig muligt at aflevere mindre mængder af asbestaffald på kommunens fem genbrugspladser. Med mindre mængder menes op til tre plader i en pakke, svarende til ca. 60 kg eller tilsvarende mængde af knækkede plader og smulder - stadig i egnet, lukket emballage.

    Af hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed for personalet, skal du selv håndtere det emballerede asbestaffald, når du kommer på genbrugspladsen. Den enkelte indpakning må derfor ikke være større, end at du selv kan håndtere det ved aflevering på det anviste område på genbrugspladsen. 

    Eternitplader, hardieplank og nye typer fibercement uden asbest er også omfattet, da disse ved sammenblanding med øvrigt byggeaffald ikke kan genkendes som asbestfri. 

    Fra 1. januar 2025, betyder nye regler for arbejde med asbestholdigt materialer, at virksomheder skal have en autorisation for at kunne nedrive asbestholdigt materialer. Dette sker for at færre komme i kontakt med det sundhedsskadelige asbest.

    En autorisation forudsætter blandt andet at en virksomhed har en godkendt faglig ansvarlig og et kvalitetsledelsessystem, som er godkendt af en kontrolinstans.

    Sidst opdateret: 10. oktober 2024

    Kontakt

    Teknik og Miljø

    Affaldskontoret

    Vi træffes på telefonen følgende dage: 

    Mandag: kl. 10:00 til 14:00
    Tirsdag: kl. 10:00 til 14:00
    Onsdag: kl. 10:00 til 14:00
    Torsdag: kl. 10:00 til 14:00
    Fredag: kl. 10:00 til 12:00

    Østergade 22

    9510 Arden

    Telefon: 97 11 37 80