Kontakt
Helle Jensen
Hadsund
Ansat 2021
Ansat 2021
I min dagpleje er der masser af tid, nærvær, tryghed og rummelighed, så det enkelte barn får tid til at lege, fordybe sig og observere sine omgivelser. Jeg er altid glad og smilende og modtager børnene anerkendende i børnehøjde. Det er vigtig for mig med en tryg og genkendelig hverdag for børnene.
Jeg vægter meget højt at være ude hver dag, Naturen er et fantastisk sted, hvor man kan lege, lære og udvikle sig. Vi vil også lave sjove ting indenfor bl.a. læse, synge, danse og lidt kreative ting. Jeg vil forsøge at inddrage børnene i hverdagens gøremål, dels for at arbejde med at være selvhjulpne, og dels for at de oplever sig selv som en vigtig del af fællesskabet. Hverdag og aktiviteter tilpasses den aktuelle børnegruppe, hvilket betyder, at planer kan ændres, hvis det giver bedre mening for børnene.
Jeg bor på en stille villavej med træer og natur tæt på os. Jeg har separat legeværelse, men vi bruger også gang og køkkenalrum. Udenfor er en stor lukket have med motoriske udfordringer, rutschebane, gyngestativ, sandkasse og plads til at køre på diverse køretøjer. Hver fredag mødes vi i heldags legestue med andre dagplejere og børn. Her får børnene rig mulighed for at danne venskaber på kryds og tværs, og lærer de andre dagplejere at kende, hvilket er super godt i forhold til gæstepleje.
For mig er et tæt og ærligt samarbejde en forudsætning for, at skabe et trygt børnemiljø. Jeg vægter tid til daglig dialog i forbindelse med aflevering/afhentning af jeres barn. Derudover er det vigtigt for mig at skabe tid og rum, hvis behovet for en længere samtale opstår. Et godt samarbejde smitter af på børnene og skaber grobund for en god dag med udvikling og læring.
Jeg vægter det nære og hjemlige, og mener at dagplejen giver unikke muligheder for nærvær og fordybelse.
Helle Jensen
Ansat 2021
Hadsund
Ansat 2021